Flere kommuner overvejer senere mødetider i folkeskolernes ældste klasser
Ifølge videnskaben er der gode argumenter for, at de ældste elever først skal møde klokken 9.00.
Eleverne i 8.y møder ind på Islev Skole i Rødovre mandag morgen. Men noget er helt anderledes, end det var for bare halvanden måneds tid siden.
- Jeg er meget mere frisk, end hvad jeg plejer at være, lyder det fra Paw Kuhlmann Hansen, der er sammen med sin kammerat, Asmus Lykke Olsen, er på vej op ad trapperne til klasseværelset. Og Asmus har samme oplevelse:
- Man er meget mere klar til dagen, lyder det optimistisk, før de to går ind i klassen og sætter taskerne fra sig på deres pladser.
Næsten ligegyldigt hvad man prøver at fylde på på det tidspunkt der, så preller det helt af
Får lov at møde senere
Fra efterårsferien har de og resten af 7. og 8.-klasserne her på skolen nemlig fået lov at møde klokken 9.00 Det er cirka en time senere end de plejer, og det er en helt anden verden.
- Man sætter sig ned, og man er klar med det samme til at hive blyanten frem for at lave noget matematik, siger Asmus Lykke Olsen.
For når de møder til normal tid, er de enormt trætte.
- Når jeg skal møde klokken 8.00, så vågner jeg og ligner en total zombie, fortæller en anden af deres klassekammerater, Freja Damsgaard Jensen.
Den oplevelse kan klassens lærere godt genkende.
- Når de møder klokken 8, som man traditionelt gør, så er der en del, der faktisk ikke er mødt op mentalt i den første times tid, fortæller Thomas Broe Sørensen, der underviser 8.y i matematik denne mandag morgen.
- Næsten ligegyldigt hvad man prøver at fylde på på det tidspunkt der, så preller det helt af. Og der vil man typisk kunne mærke, at når man runder 9 halv til, så begynder de at vågne op og er mere med ikke, forklarer han.
En videnskabelig forklaring
Og det findes der faktisk en videnskabelig forklaring på. Unge menneskers hjerner ændrer sig nemlig så meget i puberteten, at de slet ikke er bygget til at gå tidligt i seng og tidligt op. Det forklarer Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker på Københavns Universitet.
- Vi har jo alle sammen et indre ur, som regulerer, hvornår det er tid til at sove, og hvornår det er tid til at være vågen. Og hos de unge mennesker, er det simpelthen forskudt, så det er senere, end når man er voksen, siger hun.
Hvorfor det sker, det har videnskaben, ikke en forklaring på endnu, men at det sker – det er Birgitte Rahbek Kornum ikke i tvivl om, for det kan måles på forskellige stoffer i hjernen. Det er blandt andet stoffet melatonin – et stof, der gør os afslappede og søvnige - der udløses senere i de unges blod, end det gør hos yngre børn og hos voksne. Typisk begynder melatoninen først at flyde ud i de unges kroppe klokken 23 om aftenen. Hos voksne begynder det tidligere.
Eleverne i 8.y er heller ikke i tvivl.
- Jeg er ikke træt klokken 10. Jeg bliver måske træt klokken elleve, hvor jeg så falder i søvn klokken 12, men jeg bliver ikke træt klokken 10, jeg ville ikke kunne lægge mig ned og sove klokken 10, fortæller Freja Damsgaard Jensen.
Alexander Bjerregaard Gylstorff har samme oplevelse.
- Når vi kommer der til 9-10-tiden, hvor jeg synes jeg selv skal i seng, så er jeg ikke træt nok, så derfor bliver jeg oppe til klokken 11, og sidder og spiller, siger han.
Man sætter sig ned, og man er klar med det samme til at hive blyanten frem
Glæde over nye mødetider
Og det er netop baggrunden for, at 7. og 8.- på Islev Skole i Rødovre har fået lov til at møde senere fra efterårsferien og frem til jul. En ordning, der har fungeret de seneste 3 år. Det fortæller projektleder og lærer, Kim Gundersen.
- Vi så elever som ikke var skoleparate klokken 8. og de havde svært ved at være en del af fællesskabet og få den faglighed ud af dagene, som de skulle.
Spørger man her i klassen, så er både elever og lærere glade for ordningen.
- Man sætter sig ned, og man er klar med det samme til at hive blyanten frem for at lave noget matematik, siger Asmus Lykke Olsen.
- Det føles meget nemmere at kunne lave ting, fordi man er mere frisk, og man skal møde senere, så føles det bare meget nemmere, lyder det fra Paw Kuhlmann Hansen.
Flere kommuner overvejer senere mødetider
Og Rødovre kommune er ikke den eneste, der begynder at se på muligheden for senere mødetider i skolen. I Gentofte har man netop afsat penge til at gå i gang med et forsøg med senere mødetider på tre skoler. I Københavns Kommune bliver emnet nu taget op i udvalget for børn og unge.
Det skaber begejstring hos Eva Molin. Hun repræsenterer organisationen Just Human, som arbejder for bedre trivsel blandt unge. Just Human har brugt de seneste 5 år på at få politikernes øjne op for, at man kan skabe bedre trivsel ved ændrede mødetider.
- Søvn har en kæmpe betydning, og at det nu kommer op på politisk niveau, det vil kunne gøre en stor forskel for rigtig mange unge menneskers trivsel, siger hun.
Der har dog også været bekymringer - for hvordan skal de unge få tid til fritidsaktiviteter, hvis deres skoledag bliver rykket en time? Her på Islev Skole klarer man det ved lidt kortere frikvarterer og ved at lave såkaldte sky-timer. Timer, der for eksempel kan ligge om aftenen derhjemme hvor eleverne får ekstra opgaver.
- Det vi har haft fokus på, er at der skal være et output – vi skal kunne følge med i, at eleverne også laver skolearbejde i den time, hvor de ikke er her, lyder det fra projektleder, Kim Gundersen.
Og den slags fleksible løsninger skal også på bordet, hvis andre skal følge eksemplet fra Rødovre.
- Det er selvfølgelig fuldstændig afgørende, at vi ikke får lavet en skoledag der gør, at de unge mennesker får endnu senere fri, end de gør i dag. Der skal være tid til at deltage i fritidsaktiviteter og idræt og så videre, siger Eva Molin fra Just Human.
Får eleverne dårlige vaner?
Men der er også andre indsigelser, for hvad så, når eleverne bliver voksne?
- Det er en bjørnetjeneste at gøre dem, hvis man lader dem forstå, at samfundet altid indretter sig rundt om dem. For det er jo faktisk sådan, at langt de fleste mennesker de vokser op og får et job, og der skal man jo stå op på tider, hvor man helst ikke har lyst til at stå op, siger Niels Peder Ravn, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Nye Borgerlige.
Et argument, som dog ikke ligefrem vækker genklang på Islev skole.
- Det, at få mulighed for at møde en time senere er ikke sådan mega "curling" i min forståelse. Det vil stadigvæk kræve disciplin at stå op om morgenen og møde til tiden, siger Kim Gundersen.
Og ifølge eksperterne, så er der faktisk lidt hjælp at hente i biologien, når de gode vaner skal genetableres.
- Når de bliver 20 år gamle, så rykker deres søvnrytme tilbage, og så skal de til at lære at stå op samme tid som os andre, forklarer søvnforsker, Birgitte Rahbek Kornum.
Alligevel er Niels Peder Ravn ikke overbevist. Han ser stadig problemer, for eksempel at de skal videre til andre uddannelser og ungdomsuddannelser, og hvor skal man så stoppe ændringerne af mødetider? Men uanset, hvordan debatten ender på rådhuset i København, så er de glade for deres beslutning på Islev Skole – så glade, at flere elever og lærere måske får glæde af den i fremtiden.
- Ja, det er ikke besluttet, men man kan jo forestille sig mange ting, også at 7. 8. og 9.-klasse får lov at møde klokken 9 hele året, lyder det fra Kim Gundersen.
