Hvem har svaret? Roskilde leder efter byens sjæl
Roskilde Kommune har sat gang i kampagnen “Byens Sjæl” i et forsøg på at klarlægge, hvad der gør Roskilde til et helt særligt sted.
De fleste kender sikkert til flere af Roskildes ikoniske seværdigheder og begivenheder.
For eksempel Roskilde Domkirke, som er på UNESCOs verdensarvsliste, de velbevarede vikingeskibe og Nordeuropas største musikfestival – Roskilde Festival.
Men hvad består Roskildes sjæl af, og hvor er den?
Det forsøger kommunen, med borgernes hjælp, nu at finde ud af.
Mange bud på, hvor sjælen er
På Stændertorvet midt i byen er de borgere, TV 2 Kosmopol møder, ikke i tvivl.
- Roskildes sjæl er lige her på Stændertorvet, siger Ulla Hansen, der køber grøntsager i én af de traditionelle boder, ligesom hendes mor gjorde det, dengang hun levede.
- Torvet er byens samlingspunkt, fortsætter hun.
I ostebutikken Caseus, der ligger i et af hjørnerne på Stændertorvet, har ostehandleren Allan Caseus sit eget bud på byens sjæl.
- Den ligger I sammenholdet i byen. Vi kender hinanden og er som en stor familie. Alle handler her, sådan føler jeg det i hvert fald, og det er helt unikt, slutter han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Lone Silberbrandt/TV 2 Kosmopol
Ved Stændertorvets pølsevogn nyder Kathe Svensson, der er serviceassistent, en ristet pølse sammen med sin far. Hun mener Roskildes sjæl findes uden for byen:
- Sjælen findes i den rolige atmosfære, som omgiver os. Jeg tror, roen skyldes al den natur, vi har rundt omkring os, siger hun.
Kommunen er interesseret i byens sjæl, fordi de vil kaste lys over det forhold, der opstår i mødet mellem byen og de mennesker, der bor i eller besøger Roskilde.
Det forklarer Anna Brandt Østerby, der er byplanlægger i Roskilde Kommune.
- Vi tror på, at de minder, følelser og sansninger, som borgerne oplever, når de er her, kan fortælle os noget om, hvad der gør Roskilde til et helt særligt sted, fortsætter hun.
En ny strategi for bymidten
Kampagnen hedder Byens Sjæl og er en del af Roskilde Kommunes arbejde med at udvikle Roskilde bymidte.
Kampagnen går på to ben - en historisk udstilling på Stændertorvet, som skal vække minder og i næste måned et midlertidigt kunstprojekt, som kunstnerne Siska Katrine Jørgensen og Olga Benedicte står bag.
- Vi vil indfange byens sjæl ved at gå rundt i byen sammen med dem, der har lyst, og lave afstøbninger af former, flader og facader i byrummet, forklarer Olga Benedicte, der er billedkunstner.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Så helt konkret tager vi udgangspunkt i det, der omgiver dem, der bor i Roskilde.
Værkets titel bliver "Hydrosfæren", og på en skitsecollage af projektet kan man se, hvordan afstøbningerne fra byens flader skal samles til skulpturelle poster på en minigolfbane.
- På skitsecollagen kan man se en skulptur, der mimer et kloakdæksel. Den blå farve referer til titlen, Hydrosfæren, som dækker over al form for vand på kloden, forklarer Olga Benedicte.
- Vandet refererer til de otte kildemonumenter, der findes i byen, slutter Olga Benedicte.
Tre generationer i Roskilde
Birgitte Sørensen er tredje generation i en familie med bopæl og arbejde i Roskilde.
Hun er også, indtil nu, den eneste borger i byen, der har reageret på kommunens opfodring til at indsende et billede med en historie om Roskilde.
- Det er et billede af min mor og hendes søster fra 1930. De står her på Stændertorvet foran Domkirken i ens frakker og med deres hund, fortæller Birgitte Sørensen, der er pensionist.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Privatfoto
- For mig er det et billede på Roskildes sjæl. Min familie går tre-fire generationer tilbage her i byen og jeg selv har også valgt at bo og arbejde her, siger Birgitte Sørensen.
Foto: Lone Silberbrandt/TV 2 Kosmopol
Byplanlægger Anna Brandt Østerby vil bruge fortællingerne som inspiration til udviklingen af fremtidens bymidte:
- Det her med, at der altid har været et liv i den her by, det er inspirerende, og det skal vi sikre, der også er i fremtiden, siger Anna Brandt Østerby.
- Vi vil lade os inspirere af den dagligdag og den hverdag, der har været, når vi arbejder med, hvordan byen skal sætte en ramme for det i fremtiden, slutter hun.