Roskilde Kommune besluttede tirsdag aften at vedtage en ny plan for området, som tillader at Roskilde Festival kan bygge en større og permanent scenekonstruktion til festivalens største scene - Orange Scene.
Scenen vil ligne sig selv, men vil i fremtiden også kunne rumme de største kunstneres store produktioner. En del af scenerummet vil være overdækket og kan bruges til andre begivenheder hele året rundt.
Ifølge Roskilde Festival er planen, at den opgraderede scene står klar i 2025.