Ekstrem vandring vinder frem: "Efter 84 kilometer var solen stået op, og min lilletå var én stor vabel"
Om et par uger løber Mammutmarch af stablen. En 100 kilometer lang vandretur i Nordsjælland.
Foto: Mammutmarch
Kunne det friste at gå 100 kilometer på 24 timer?
Siden 2019 har man kunne gå den såkaldte Mammutmarch i Nordsjælland. I år er det den 17. august, hvor 2300 mennesker skal forsøge at gennemføre ruten.
En af dem, der allerede har gennemført er 37-årige Katja Normand fra Brøndby. For fire år siden gik hun "mammutten".
- De første 40 kilometer var barnemad. De næste 23 var hårde, men gode. Da jeg nåede 63 kilometer, sagde min krop stop, og jeg fik totalt diarré, fortæller Katja Normand til TV 2 Kosmopol.
Foto: Privatfoto
Viljestyrken er afgørende
Inden Katja Normand meldte sig til Mammutmarch, havde hun ikke erfaring med ekstremsport.
Men hun havde løbet nogle halvmaratoner og været på en del vandreture.
- Træningen op til var at gå nogle ture i den smukke danske natur. Min længste tur var 38 kilometer, og så tænkte jeg, at det sidste går jeg på viljen, siger hun.
Ud over at gå lange ture forberedte Katja Normand sig ved at få en god nattesøvn og en masse kulhydrater.
Det var viljestyrken, der gjorde, at Katja Normand gennemførte.
Efter 63 kilometer oplevede hun, at hele kroppen sagde fra.
Hun tog en pause og nogle toiletbesøg og fyldte kroppen op med rugbrødsmadder og cola, og så var det op på hesten igen.
- Efter 84 kilometer var solen stået op, og min lilletå var én stor vabel. De sidste kilometer var benhårde, jeg havde smerter i hele kroppen, men viljen gjorde, at jeg fortsatte.
Foto: Privatfoto
Efter 22 timer og 58 minutter havde Katja Normand gennemført de 100 kilometer.
- Jeg var enormt stolt af, at jeg kunne. For mig var tiden ligegyldigt, det var bare det, at jeg gennemførte, siger hun.
Folk er vilde med at teste grænser
Idéen om den ekstremt lange vandretur opstod først og fremmest som en udfordring, som Kalle Eberhardt og hans to venner gav sig selv.
Det er dem, der er grundlæggere af marchen, som for første gang foregik i Berlin i 2013.
De tre unge mænd stillede sig selv det spørgsmål, om det var muligt at gå 100 kilometer på 24 timer.
Til den første Mammutmarch i Berlin, hvor Kalle Eberhardt er opvokset, var der 17 deltagere.
Da han flyttede til Danmark, flyttede konceptet med. Siden 2019 har det eksisteret i Nordsjælland, hvor den starter og slutter ved Vedbæk strand.
- Folk synes, at det er megaspændende at teste grænser, siger Kalle Eberhardt.
Gode råd til Mammutmarch
Det vigtigste er at gå nogle lange ture på 30 til 40 kilometer inden marchen. Man skal lære sine sko og krop at kende.
Tag ikke nye sko på, hellere nogle man har trådt godt igennem.
Det kommer til at gøre ondt, så vær forberedt på det.
Husk en pandelygte, det bliver mørkt.
Hav en powerbank med til mobilen.
Undervurder ikke, at de bliver koldt om natten, husk varmt tøj
Der er fem depoter undervejs, hvor man kan få vand, kaffe og mad
Giv kroppen tid til at hvile efter marchen, det har den brug for
Husk at nyde det, selvom det er hamrende hårdt.
Kilde: Kalle Eberhardt
Smerten forsvinder ikke efter 40 kilometer
Den yngste deltager i marchen var 18 år og den ældste 80 år. Det var dog en gammel ultraløber.
Gennemsnitsalderen er midten af trediverne, og så fortæller Kalle Eberhardt, at det er alle slags mennesker, der er med.
- Selvfølgelig er der også ultraløbere, men størstedelen er faktisk folk, der bare synes, at det er spændende. Det er altså ikke kun unge mænd med vilde idéer, siger grundlæggeren.
I 2023 gennemførte 67 procent af deltagerne. De fleste, der gennemfører kommer i mål efter 22 til 24 timer. Det er særligt efter 40 kilometer, at det bliver hårdt, og smerten forsvinder ikke i løbet af de sidste 60 kilometer.
- Jeg tror, det er svært at forestille sig, hvor hårdt det kan være efter 40 km. Det gør ondt efter 40 km, og det er ofte der, man føler, at man ikke kan mere, siger Kalle Eberhardt.
Det kan også være svært at forstille sig, hvor meget det betyder for folk at gennemføre, fortæller Kalle Eberhardt.
Vi vil gerne udforske smerten
Kroppen har det ikke særlig godt, når vi dyrker ekstremsport. Det fortæller Jakob Hansen, der er præstationspsykologisk konsulent.
- Det er forskelligt, hvad der driver folk. Der kan være meget identitet forbundet med ekstremsport. Både fortællingen om hvem man er udadtil, og hvem man er indadtil, siger Jakob Hansen.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
For nogle mennesker er det værdifuldt at udfordre sig selv ud over det sædvanlige og at udforske smerten, der følger med.
- Det er overvindelse og den indre fortælling om, at man er stærk, og en der kan håndtere smerte, siger Jakob Hansen.
Og når det, der tidligere var ekstremt, bliver normalt, finder vi på noget nyt.
- Grænsen for hvad der er ekstremt, er blevet skubbet. For 20 år siden var det ekstremt at løbe et maraton eller gennemføre en Ironman, siger Jakob Hansen.
Da jeg nåede 63 kilometer, sagde min krop stop, og jeg fik totalt diarré
Gør det igen i 2025
Dagene efter vandringen brugte Katja på at sove, spise og få massage.
- Jeg var glad for, at jeg havde fri. Min krop var totalt smadret og øm. I flere måneder døjede jeg med smerter i hofterne. Set i bakspejlet var det al smerte værd, siger Katja Normand.
Og det bliver højst sandsynligt ikke sidste gang, at Katja Nordmand har gået “mammutten”.
- Jeg har givet hånd på at gå mammut i 2025, så det skal der trænes op til næste år, siger hun.
Hvis man synes, 100 kilometer er en for stor mundfuld, kan man også gå en Mammutmarch på 30 eller 55 kilometer.
