I Greve fandt de sammen om verdens bedste idé: Lokal klimapark til både mennesker og dyr

I stedet for at lukke sig inde bag beton og hegn, inviterer Greve Kommune både byens borgere og store som små dyr ind i det lokale vandrensningsanlæg

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

I Greve Kommune kan man prale af en ny klimapark, der både er til gavn for byens borgere og for miljøet, store som små dyr og den vilde natur i den nærliggende mikroskov.

Klimaparken er blevet til virkelighed, fordi lokale ildsjæle, det lokale forsyningsselskab og en bred politisk enighed går hånd i hånd.

En million fra rådhuset - men det er alle pengene værd

TV 2 Kosmopol kiggede forbi, og det brede politiske samarbejde tog godt imod os i skikkelse af borgmester Pernille Beckmann (V) og Bjarke Abel (S).

Hanne Kjær Jørgensen, projektleder i det lokale KLAR Forsyning, viste rundt, og der blev både budt på klart drikkevand, en tur på salamanderplatformen og en tur i mikroskoven, hvor træer, planter, insekter og dyr har fået frit slag til at danne skoven og biodiversiteten helt selv.

Hvad der startede som byggemodning i området, greb om sig, og et klimatilpasningsprojekt, hvor der er plads til regnvandet, opstod og er nu blevet til en attraktiv klimapark.

Parken består af tre forskellige søer. Fra fire forskellige steder løber vandet ind i den første og største sø, dernæst igennem en rensningsenhed i den næste sø, og derfra pumpes vandet i den lille renvandssø, hvor vandet er klart og rent.

Se hvad de gør i Greve

I vores serie "Se hvad de gør" sætter vi fokus på, hvor vi kan blive inspireret af hinanden og hvornår ildsjæle, borgere og politikere får tingene til at gå op i en højere enhed.

Kommunen har brugt cirka en million kroner på parken - på alt det ovenover vandet, så at sige; bro, bænke og salamanderplatform.

Hvad kan andre kommuner og byer lære af Greve?

Pengene er givet godt ud, konstaterer borgmesteren, og politisk kollega Bjarke Abel supplerer:

- Det her kunne sagtens være et teknisk anlæg belagt med beton og så et stort hegn om, hvor ingen måtte komme ind. Og det ville jo være trist midt i et boligområde. I det hele taget synes jeg, at den tendens, der er lige i øjeblikket, hvor man forsøger med de her regnvandsbassiner at gøre dem mere brugervenlige og integrere dem i boligområder og bybilledet - det tror jeg er vejen frem. Det tror jeg slet ikke, der er nogen tvivl om.

Fra første til tredje sø ... skål.

Da vi fik den store rundvisning i klimaparken, mødte vi flere lokale beboere, der nød området. 

En af dem var familiefar Murat Can, der er flyttet til Greve fra København og netop med flytningen søgte ro og grønt. Han er allerede begejstret for den lokale biodiversitetspark.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Ifølge borgmester Pernille Beckmann er samarbejde nøgleordet, hvis andre byer og kommuner skal gøre Greve kunsten efter.

– Det gode råd til andre byer og kommuner er, at man skal arbejde meget tættere sammen med sin forsyning lokalt. For vores forsyninger går jo og laver klimabassiner alle mulige steder i byerne, og når man så har et tæt samarbejde med dem og kan putte noget ovenpå, ender man jo med at styrke den grønne dagsorden og kunne give et samfund videre til den næste generation, og det har vi et særligt ansvar for, siger borgmester Pernille Beckmann til TV 2 Kosmopol.

Link kopieret!

Seneste nyt

Færgeoverfart risikerer at lukke: Ingen vil have jobbet som skipper

Færgen M/F Columbus har siden 1962 forbundet Halsnæs og Hornsherred gennem overarten mellem Kulhuse og Sølager. (Arkivfoto).
Foto: Rune Johansen/Ritzau Scanpix

Færgeruten over indløbet til Roskilde Fjord mellem Kulhuse i Hornsherred og Sølager i Halsnæs risikerer at have sejlet sin sidste tur.

Færgen Columbus, der nok er nedslidt og næsten 80 år gammel - men dog har kommunal finansiering til at fortsætte de kommende år, kan nemlig ikke tiltrække en ny skipper.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Den nuværende skipper på færgen stoppede ved udgangen af oktober måned, hvorfor Frederikssund Kommune, der ejer færgen, har sendt driften i udbud i håb om, at en ny skipper ville melde sig på banen og overtage sejladsen.

Med ved ansøgningsfristen den 28. oktober havde ingen søgt jobbet, skriver Sjællandske Nyheder. Dermed er der ingen til at sejle færgen, når overfarten efter planen skal genoptages til foråret.

Udvalget for Plan og Teknik i Frederikssund Kommune skal derfor på et kommende udvalgsmøde beslutte, om færgeruten helt skal nedlægges, eller om kommunen skal forsøge at overtage sejladsen som en kommunal opgave.

Link kopieret!

Jes Dorph takker for donationer til kommende retssag

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen takker på sin Facebookside alle, der har støttet hans crowdfunding til en kommende retssag.

- Sagens kerne er naturligvis den advokatundersøgelse, der i 2020 kostede mig karrieren. Jeg har lagt sag an mod advokat Yvonne Frederiksen, som jeg mener handlede groft ansvarspådragende og derfor nåede frem til en forkert og uretfærdig konklusion, skriver Jes Dorph.

Tidligere i denne uge kom det frem, at han havde udsendt en mail til venner, kolleger, eks-kolleger, bekendte og familiemedlemmer, hvor han bad om økonomisk hjælp til sagen. Og det har umiddelbart båret frugt, ifølge journalisten selv.

Jes Dorph mistede tilbage i 2020 sit job som studievært efter en intern undersøgelse om seksuelt krænkende adfærd på TV 2.

Retssagen begynder i januar 2025.

Link kopieret!

Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød efter fund af salmonella

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød, der er blevet solgt i flere supermarkedskæder.

Årsagen er, at der er påvist salmonella. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Oksekødet er produceret 19. november og er bedst før 26. november.

Det er blevet solgt i Bilka, Føtex, Netto, Rema 1000, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg og på Nemlig.com. Danish Crown oplyser, at man ikke har et overblik over, hvor mange pakker hakket oksekød det konkret drejer sig om.

Det skyldes, at det er flere forskellige varianter - både i forhold til vægt og fedtprocent.

Slagteriet oplyser desuden, at alle supermarkedskæder er blevet informeret om, at de skal fjerne kødet.

Link kopieret!

Politiet på bar bund i sag om forsvundet 16-årig

Foto: Privat foto

Midt- og Vestsjællands Politi leder fortsat efter den 16-årige Josefine, der forsvandt fra sit bosted fredag aften.

Det oplyser politikredsen til TV 2 Kosmopol.

- Vi har afsøgt flere muligheder, men uden held. Vi leder stadig vidt og bredt og har været i kontakt med mange og fået mange henvendelser. Men vi ved stadig ikke, hvor hun er, siger vagtchefen.

Bostedet, som den 16-årige forsvandt fra fredag aften, er beliggende i Odsherred Kommune.

Vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser dog til TV 2 Kosmopol, at man samarbejder med andre politikredse i søgningen efter Josefine.

Dog ønsker politikredsen ikke at uddybe, hvilke politikredse der er involveret i eftersøgningen, ej heller hvor den 16-årige er hjemmehørende.

Link kopieret!

Muligt Superliga-comeback til Rezan Corlu

Rezan Corlu ser udover Lyngby Stadion, hvor han snart kan få comeback.
Foto: Marius Godballe/TV 2 Kosmopol

Lyngby har netop offentliggjort sin trup til kampen mod FCK senere i dag, og her er Rezan Corlu med for første gang siden sin alvorlige meniskskade tilbage i januar. 

Du kan læse mere om Rezan Corlus vej tilbage til fodboldbanen her.

Link kopieret!

Amagers næstældste værtshus sat til salg

(Arkivfoto).
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Går man med en drøm om at eje et historisk værtshus, har man nu chancen for at erhverve sig Amagers næstældste af slagsen.

Vinstuen, som ligger på Christmas Møllers Plads, er nemlig sat til salg.

I et opslag på Facebook annoncerer ejerne bag værtshuset, at man søger en ny ejer, der kan drive vandhullet videre.

Bodegaen Vinstuen åbnede i 1917 i det, der dengang var en nyopført ejendom ud mod Christianshavns voldanlæg.

Værtshuset har faktisk været til salg længe – faktisk omkring et år – men på grund af manglende interesse tyer ejerne bag Vinstuen nu til Facebook i håb om at komme igennem med salget.

Ifølge avisen AmagerLiv er Guldhuset i Woltersgade i øvrigt det eneste værtshus på Amager med flere år på bagen end Vinstuen.

Link kopieret!

Danmark vinder sølv ved EM i en af verdens hurtigst voksende sportsgrene

Duoen Anders Bergholdt og Karin Ptaszek-Kochis hentede lørdag Danmarks første medaljer ved et EM i sporten pickleball nogensinde.
Foto: Dansk Tennis Forbund

To københavnske udøvere af sporten pickleball sikrede lørdag Danmark sølvmedaljer ved historiens første europamesterskaber i pickleball.

Ved turneringen i Southampton i England nåede duoen Karin Ptaszek-Kochis og Anders Bergholdt, der begge spiller i klubben Pickleball Copenhagen, hele vejen til finalen i mixed double i aldersgruppen 50 +, hvor man dog måtte se sig slået af et engelsk par.

- Vi er rigtig stolte. Det betyder meget. Jeg mener, der er 24 lande med, og vi bliver nummer to, udtaler Karin Ptaszek-Kochis i en pressemeddelelse.

For Ptaszek-Kochis er ketsjersport ikke en fremmed størrelse. Hun tidligere landsholdsspiller i tennis, hvor hun ni gange har repræsenteret Danmark i Federation Cup.

Pickleball er en ketsjersport, der spilles på en bane i badmintonstørrelse med en let bold og et paddle-bat, og hvor trækkes på sportslige elementer fra spil som tennis, badminton og bordtennis.

Ifølge Dansk Tennis Forbund er pickleball en af verdens hurtigst voksende sportsgrene målt på udbredelse og antal udøvere.

Link kopieret!

En million elkunder advares

Foto: Screendump

Andel Energi advarer sine cirka 1,1 million elkunder om "svindelbølge" af falske mails med Andels navn og logo, hvor der gives en påmindelse om en ubetalt regning.

Det skriver Andel Energi i en pressemeddelelse, hvori der opfordres til at ignorere og slette mailen.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google