Diana undrer sig: Hvorfor må man ikke have el-crosser med på Brøndby Stadion?
Hvordan kan det være, at man kan overvære kampe på Brøndby Stadion i en kørestol med og uden el, men ikke længere i en handicap-crosser?
Foto: privatfoto
Svaret Kort:
El-crossere er ikke længere tilladte på Brøndby Stadion af sikkerhedsmæssige årsager
Hvert stadion er forpligtet til at indrette sin sikkerhed efter, hvad det kan håndtere
Hvis man har en kørestol eller en elektrisk kørestol, kan man godt have den med på Brøndby Stadion
Diana Asbæk har været tilskuer på Brøndby Stadion hele sit liv. For to år siden fik hun et opkald om, at hun ikke måtte køre sin el-crosser derind.
- Jeg fik at vide, at jeg ikke længere måtte komme derind med handicap-crosseren, selvom jeg har haft den med inde før, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.
Diana Asbæk har selv forsøgt at finde svar på, hvorfor hun pludselig blev nægtet adgang i crosseren, men hun synes ikke, hun har modtaget et svar, hun kan forstå. Det har fået hende til at skrive til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.
- Hvordan kan det være, at man kan bruge en handicapplads på Brøndby Stadion i kørestol og el-kørestol, men ikke handicap-crosser?, spørger hun.
Vi har taget spørgsmålet videre til Brøndby IF.
Ikke optimal på stadion
Christian Schultz er kommunikationschef i Brøndby IF. Han fortæller, at superligaklubben har vurderet, at handicap-crossere ikke længere egner sig til at være en del af mylderet på stadion:
- El-scootere kører i forhold til elektriske kørestole langt hurtigere, og derfor kan vi desværre ikke tillade dem på vores stadion, da vi skal tænke på sikkerheden for alle vores gæster, siger han.
Og gæster er der mange af på Brøndby Stadion. Efter en stor ombygning af Brøndby Stadion i år 2000 blev der plads til 31.000 tilskuere, hvoraf 19.000 kan sidde ned. Nogle af pladserne er indrettet til handicaphjælpemidler.
På Brøndby Stadion findes der fire sektioner med handicappladser på første række. Der er tale om GSV-tribunens sektion B2, B3, B4, og B5. Derudover findes der et handicapplateau bag sektion B1, som man kan tilgå med elevator og lift.
(Artiklen fortsætter efter illustrationen.)
Handicappladserne er reserveret til publikum i kørestole, og det er, hvad superligaklubben kan tilbyde for nu:
- Personer på el-scooter har stadig mulighed for at benytte almindelig kørestol, hvis de medbringer ledsager. De kan altså stadig komme på stadion, dog i et andet hjælpemiddel, siger Christian Schultz
(Artiklen fortsætter under afstemningen)
Kommunikationschefen for Brøndby IF understreger, at stadion ønsker at være et godt tilbud - også til mennesker med handicaps, der kræver særlige hensyn.
- Vi er i løbende dialog med Dansk Handicap Forbund samt Hovedstadens Beredskab, da sikkerheden er noget, vi vægter højt på stadion, og fordi vi hele tiden ønsker at tilbyde en god oplevelse for alle, der kommer herud, uanset handicap eller ej, siger Christian Schultz.
Hvad er risikoen?
TV 2 Kosmopol har forsøgt at finde ud af, hvilken sikkerhedsrisiko Brøndby IF mener, at særligt handicap-crossere udgør på stadion - ud over den mulige hastighed fra før - men det ønsker superligaklubben ikke at uddybe her.
Vi har også talt med Hovedstadens Beredskab, som fortæller, at der ikke er generelle regler, der arbejder imod, at handicap-crossere kan være på et stadion. Det er op til hver enkelt stadion at vurdere, hvilken sikkerhed det kan håndtere og være tryg ved, for eksempel i forbindelse med evakuering.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: privatfoto
Vil gerne klare sig selv
Diana Asbæk har en almindelig kørestol, men ingen fast ledsager til alle de kampe, hun gerne vil se på Brøndby Stadion med sit årskort. Med sin crosser kan hun selv køre den korte vej fra hjemmet til stadion og retur.
- Hvis jeg skal derind (på stadion med kørestol, red.), skal min søn hente mig hver gang. Han skal hente min kørestol, køre mig til stadion, hjælpe mig ned i kørestolen og ind på stadion, og så hente mig igen. Det kan man ikke til hver kamp, siger hun.
Christian Schultz fra Brøndby IF har forståelse for, at situationen ikke er optimal for mennesker som Diana Asbæk, der har brug for sin crosser til at være selvkørende.
- Vi kan selvfølgelig godt forstå, at det kan betyde noget for den enkelte person, at de ikke er afhængige af en ledsager, men det er desværre den løsning, vi kan tilbyde på nuværende tidspunkt, oplyser Christian Schultz.
Tak til Diana Asbæk for spørgsmålet.
Går du selv og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenfor.
