Er en dæmning løsningen på oversvømmelser i Roskilde Fjord?
Er en dæmning mellem Hundested og Rørvig løsningen på de hyppige oversvømmelser i Roskilde Fjord og Isefjord? Spørg Os-redaktionen har undersøgt sagen.
Det er smukt at bo ved vandet. Men den flotte beliggenhed kommer med en risiko.
I hvert fald hvis man bor ved Roskilde Fjord eller Isefjord.
Det kan Jørgen A. Hedegreen nikke genkendende til. Han har fået sit hus oversvømmet flere gange.
- Vandet kom 20 centimeter op over gulvhøjde, og huset blev totalt ødelagt, siger Jørgen A. Hedegreen, som har hus ud til Isefjorden.
Oversvømmelsen blev forårsaget af stormen Bodil, der raserede over et par dage i begyndelsen af december måned i 2013.
Et par år efter blev området ramt af endnu en stormflod, men denne gang nåede vand dog kun op til gulvbrædderne.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol
Behov for mere kystsikring
Stormflod i fjordene er et tilbagevendende problem, der kun bliver endnu mere hyppigt i takt med klimaforandringer, mens vandstanden ved de danske kyster kommer til at stige de kommende år.
Derfor skal der kystsikres mere i fremtiden, hvis man vil forhindre, at husene langs fjordene udsættes for oversvømmelser med jævne mellemrum.
Spørg Os
Denne artikel er blevet til på baggrund af TV 2 Kosmopols brugerinddragende fællesskab Spørg Os.
Her kan alle skrive ind med deres spørgsmål eller undren fra hverdagen som borger i hovedstadsområdet.
Følg med i afstemningen og stil dit eget spørgsmål ved at klikke ind på Spørg Os-siden her.
I dag består kystbeskyttelsen af lokale diger, men langt de fleste huse ligger stadig forholdsvist ubeskyttet.
Derfor har der været snak om stormflodsdæmning mellem Hundested og Rørvig som en samlet sikring af Roskilde Fjord og Isefjord. Der ville i givet fald være tale om en mere end fire kilometer lang konstruktion ved fjordenes udmunding til Kattegat.
Ud over at være ejer af et hus tæt på Isefjord, er Jørgen A. Hedegreen også formand for Fjordgruppen, som er er en forening, der arbejder for beskyttelse mod oversvømmelse i Roskilde Fjord og Isefjord.
Og han er en af dem, som mener, at en dæmning er den optimale løsning for en sikring af Roskilde Fjord og Isefjord.
(Artiklen fortsætter efter kortet)
Foto: Grafik: Anna Clara Ingemann-Hansen/TV 2 Kosmopol
Ekspert: Ikke godt for miljøet med dæmning
Men en dæmningen er problematisk for miljøet, mener Stiig Marksager, som er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.
For de oversvømmelser, som en dæmning skal forhindre, er vigtige for miljøet i fjordene.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Jan Henningsen
- Når det rigtig stormer fra nord, stiger vandstanden inde i fjorden en meter, nogle gange to, og så er det, man får oversvømmelser. Det er jo en enorm mængde vand, der bliver presset ind i fjorden.
- Når vinden løjer af, så løber vandet ud igen og tager næringsstofferne med sig. Og den mekanisme er enormt vigtig, fortæller professoren.
For hvis vandgennemstrømningen bliver nedsat, så opstår der iltsvind, hvilket så vil forårsage, at dyr og planter dør.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Jan Henningsen
Men det er ikke kun under overfladen, at en dæmning kan give problemer for miljøet.
De mange strandenge omkring fjordene kan også blive påvirket, hvis ikke de bliver oversvømmet med jævnlige mellemrum.
- Danmark har et helt unikt ansvar for den naturtype, vi kalder strandeng. Omkring 80 procent af alle Europas strandenge findes her i Danmark, siger Stiig Markager.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol
Skal kun lukke ved ekstraordinære storme
Men Fjordgruppen afviser kritikken. De ønsker kun at lukke for de allerhøjeste vandstigninger og ikke almindelig højvande og de mindre efterårsstorme.
- Det er også højt på vores prioritetsliste, at man netop laver løsninger, hvor man sikrer vandgennemstrømningen, siger Jørgen A. Hedegreen.
Fjordgruppen foreslår, at en eventuelt dæmning kun lukkes af i korte perioder, når vandstaden bliver ekstraordinær høj.
Ifølge Kystdirektoratet er det muligt at bygge et dige, som ikke begrænser vandgennemstrømningen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Er der stemning for en dæmning?
Fjordgruppen har fået eksperthjælp fra landet med de mange diger og sluser, nemlig Holland, til at estimere, hvad en dæmning på tværs vil koste at bygge.
Og det er ikke småpenge: To milliarder kroner, lyder et realistisk bud på et budget.
Men de to milliarder kroner skal holdes op mod de 608 millioner kroner, som blev udbetalt i erstatning fra de seneste storme, alene til områderne omkring Roskilde Fjord og Isefjord.
Per Sørensen, som er kystsikringschef hos Kystdirektoratet, påpeger, at storme som Bodil er meget sjældne, og at driften af sådan en dæmning også er en bekostelig affære.
Så ifølge ham er det usikkert, om økonomien hænger sammen.
Som reglerne er i dag, er det grundejerne, der i sidste ende skal betale for kystsikringen - og dermed også en eventuel dæmning.
Jørgen A. Hedegreen mener dog, at staten skal træde til:
- Det kan godt være, at staten skal lægge pengene ud, men besparelserne i stormflodserstatning er ret signifikant, argumenterer han.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hvis der skal bygges en dæmning mellem Hundested og Rørvig, er det en beslutning der skal tages i Folketinget. Rasmus Stoklund er valgt for regeringspartiet, Socialdemokratiet, i Nordsjællands Storkreds, som omfatter store områder af både Isefjord og Roskilde Fjord.
Rasmus Stoklund ser positiv på en dæmning mellem Hundested og Rørvig. Du kan høre ham uddybe sine synspunkter i videoen her under.
(Artiklen fortsætter efter videoen)
Skal vi flytte eller stormsikre?
Et over fire kilometer langt bygningsværk mellem Hundested og Rørvig kommer til at skæmme naturen ved udmundingen af fjorden.
Og er det så et rimeligt offer for at redde husene i bunde af fjorden?
Jørgen A. Hedegreen erkender, at han ikke selv ville være vild med at blive nabo til et kæmpe dige, men siger:
- På den anden side, hvis jeg vidste, at det gjorde, at Holbæk by kunne blive ved med at eksistere, så kunne jeg nok leve med det.
Havmiljøprofessoren Stiig Markager derimod mener ikke, at vi ikke skal sikre alle huse tæt på kysten.
- Vi skal jo simpelthen overveje som samfund, hvor er det, vi skal bo, og hvilke områder der ikke længere er egnet til beboelse, siger han.
Overvejelser har Jørgen A. Hedegreen gjort sig. Og disse er mundet ud i, at han indtil videre har brugt omkring 250.000 kroner på en lavpraktisk løsning, der sikrer hans eget hus mod oversvømmelser:
En vandtæt mur hele vejen rundet om huset.
Så på den måde kan man sige, at en form for dæmning i området allerede er blevet bygget.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol