Her er forklaringen: Derfor må supermarkeder smide emballage og bioaffald i samme container

Mens danskerne nu skal sortere affald i hele 11 fraktioner, tømme maden ud af emballagen i biospanden og sortere emballagen for sig, er det noget anderledes i supermarkedskæderne.

For selvom der hver dag kasseres tonsvis af fordærvede madvarer overalt i landet, står der her ikke medarbejdere, som kildesorterer plast, pap, glas og bioaffald for sig.

Men det betyder ikke, at affaldet fra supermarkederne ikke skal sorteres.

- Reglerne er ligesom i husholdningerne, vi skal sortere vores affald mest muligt, fortæller Merete Kristoffersen, der er enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen hos Københavns Kommune.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Nye regler fra 2023

Ved årsskiftet blev reglerne for kildesortering nemlig strammet, og nu der skal sorteres i mange flere affaldstyper, og det gælder både for hjemme i husholdningerne og for erhvervslivet.

Reglerne er landsdækkende, men det er de enkelte kommuner, der holder øje med, at affaldet sorteres ordentligt. Og her er der stor forskel på, hvor godt butikkerne har styr på reglerne, som er blevet skærpet 1. januar, fortæller Merete Kristoffersen.

- Jeg vil sige, at der er plads til forbedring. Det er nok fifty-fifty. Nogen gør det rigtig godt, og andre skal bestemt blive bedre til det.

Københavns Kommune prøver indtil videre i videst omfang at bruge information og dialog, men i sidste ende kan det betyde bøder til de virksomheder, der ikke sorterer deres affald godt nok.  

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Særlige anlæg løser opgaven

Men hvis supermarkederne skal sortere, hvordan kan det så gøres, uden at medarbejderne står og sorterer plast, glas og bioaffald hver for sig?

Svaret er simpelt: Det betaler de sig fra.

- Hvis vi for eksempel taber et glas med marmelade, smider vi hele glasset ned i biospanden, fortæller Max Skov Hansen, der er købmand i Rema 1000 på Søndre Fasanvej i Valby.

Supermarkedernes bioaffald er altså ikke helt som biospanden derhjemme. Der kommer nemlig andre former for affald i, som eksempelvis glas og plast, som så senere sorteres fra.

Ifølge Københavns Kommune er det en helt lovlig praksis, som langt de fleste supermarkeder benytter.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det kræver, at bioaffaldet bliver sendt til et anlæg, som kan sortere det. Sådan et har Gemidan i Ølstykke. Bioaffaldet blandes op med vand, og biomassen vaskes ud og sendes videre til biogasanlæg.

Det øvrige affald sorteres fra.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det affald, der sorteres fra biomassen, kan ikke sorteres yderligere og genanvendes. Det sendes i stedet for direkte til forbrænding. Det samme gælder i øvrigt de grønne poser, vi kender fra vores biospand derhjemme, og noget af det madaffald, som er svært at opløse – for eksempel skrællen fra appelsiner.

- Det kan godt være, at der med tiden kommer flere ting, der kan sorteres fra, som for eksempel hård plast, men vi er der ikke helt endnu, og det er heller ikke et lovkrav, fortæller Hans Peter Fyhn, som er salgskonsulent hos affaldsvirksomheden Gemidan.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Strammere regler i andre lande

I Danmark er det helt efter loven, at det affald der sorteres fra bioaffaldet, brændes.

I Norge har de netop indført nye regler, som medfører, at madaffald skal ud af emballagen, inden det smides ud. Også i supermarkederne.

Men det vigtigste er vel, at så lidt som muligt ender i skraldespanden?

Det har købmand Max Skov Hansen fra Rema 1000 fundet en god løsning på.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Inde i butikken vælger kunderne en madvare fra, hvis den har fået selv det mindste hak eller bule.

Selv om varen er god nok, så bliver den ved med at blive valgt fra, og til sidst bliver den dårlig, og må smides ud. Det har de taget konsekvensen af hos Rema1000 på Sønder Fasanvej i Valby.

Her tager de madvarer med små skønhedsfejl fra og sælger dem for næsten ingenting.

- Hver morgen kan man komme ned i butikken og fylde en bærepose for én krone, fortæller købmand Max Skov Hansen.

- Det kan både være tomater, et rundstykke eller en kanelstang, eller hvad vi nu har tilbage. Så der kommer alle fra nærmiljøet, der har tid til at gøre det om morgenen, fortæller han.

Tak til Bent Hansen fra Glostrup for spørgsmålet.