Mads undrer sig: Hvorfor skal Lynetteholm have metro før Brønshøj?

En tur ind til Indre By med offentlig transport fra Brønshøj og Husum-området i København kan være en langsommelig og besværlig affære.

Det mener flere Brønshøj-borgere - blandt andet Mads Kolby.

- En ny metro var noget af det, folk herude gik op i, da der var kommunalvalg, siger Mads Kolby til TV 2 Lorry.

- Jeg tror, at alle, der bor langs med Frederikssundsvej og Nørrebrogade, synes, det vil være en god idé. Linjen skulle eksempelvis bare følge 5C, der - så vidt jeg ved - er Danmarks mest trafikerede buslinje, siger han.

Så hvordan kan det være, at der skal bygges metro til Lynetteholm, før borgere i Brønshøj og Husum får glæde af en metro?

Det undrer Mads Kolby sig over, og derfor har han stillet spørgsmålet gennem Spørg Os på TV 2 Kosmopol.

- Det er fint, hvis der også kommer metro til Lynetteholm, men jeg synes, det ville give mere mening at servicere de mennesker, der allerede bor i byen, end dem, der ikke engang har fast grund under fødderne endnu, siger Mads Kolby.

TV 2 Kosmopol har undersøgt sagen.

Atiklen fortsætter under afstemningen

Tættere befolkning giver billigere metro

Den kunstige ø Lynetteholm skal i 2070 rumme 35.000 boliger og 35.000 arbejdspladser. I den forbindelse er Metroselskabet blevet bedt om at undersøge, hvilke muligheder der er for at bygge metro til Lynetteholm. 

Og det er der en god grund til, lyder det fra næstformand i Metroselskabets bestyrelse, Jonas Bjørn Jensen (S).

- Når vi laver metro til nye dele af København, kan vi se, at langt færre vælger at benytte bilen. Når vi omvendt laver metro i den eksisterende by, flytter det ikke mange mennesker fra bil til kollektiv transport. 

- Gevinsten i forhold til at undgå biler i byen er altså størst, når vi laver metro i de nye byudviklingsområder lige inden eller samtidig med, at man laver byen, siger Jonas Bjørn Jensen, der også sidder i Københavns Borgerrepræsentation for overborgmesterpartiet, der igennem en årrække har været med til at udstikke kursen for det københavnske metrobyggeri.

Jonas Bjørn Jensen understreger dog også, at den vigtigste faktor i forhold til at beslutte en ny metrolinje er det såkaldte passagergrundlag. Jo tættere befolket et område er, jo flere folk vil indløse billet til metroen - der dermed bliver billigere at bygge for kommuner og staten.

Og det er væsentligt i forhold til Brønshøj-området.

- Det er også en af grundene til, at metroen ikke er trukket til Brønshøj og Tingbjerg for længe siden. For så tæt befolket er der heller ikke, siger Jonas Bjørn Jensen.

Brønshøj kommer ikke først

Når Metroselskabet gransker data og analyser, viser det sig, at Brønshøj og Husum-området ikke er den bydel, der står forrest til at få metro. Det oplyser Jesper Overgaard, chef for Kunder og Analyser i Metroselskabet, i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.

“Af de eksisterende byområder i Københavns Kommune, som i dag ikke er betjent af metro, er det bl.a. de indre brokvarterer omkring Stengade/Rigshospitalet og Amagerbrogade (området mellem M1/M2), hvor der er størst potentiale.”

Det står samtidig klart, at der lige nu er mest behov for mere metro blandt andet på tværs af Københavns Havn, hvor der allerede i dag er trængsel.

“Hvis fokus er på at aflaste det forventede kapacitetspres på tværs af havnen mellem Indre By og Amager, vil løsningen være endnu en metrolinje på tværs af havnen og forbundet med eksisterende kollektive transportknudepunkter."

"Hertil kommer behovet for at betjene nye byudviklingsområder, som ikke i dag har moderne, effektiv og kollektiv transport, så fremtidens borgere og erhverv og rekreative områder har gode kollektive tilbud fra dag ét,” lyder det fra Jesper Overgaard.

Metroselskabet præsenterede i august 2020 tre muligheder for, hvordan en ny metrolinje til Lynetteholm kan se ud. De fremgår af billedet herunder.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Københavns Kommune har dog indsendt et høringssvar til Transportministeriet, hvor kommunen foreslår, at der foruden de tre forslag også kigges nærmere på mulighederne for “en første etape”, der går fra København H under havnen til flere stationer på det nordlige Amager videre til Refshaleøen og sluttelig Lynetteholm.

Det skrev Politiken i januar. I den forbindelse oplyste overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) til avisen, at det er “vigtigt” med en metrolinje, der kan løse det fremtidige kapacitetsproblem på de eksisterende metrolinjer og sikre en “god betjening af de nye byudviklingsområder på Lynetteholm, Refshaleøen og Kløverparken”.

Metro til Brønshøj lader vente på sig

I forhold til en konkret metrolinje til Brønshøj og Husum oplyser Metroselskabet til TV 2 Kosmpol, at man ikke har “undersøgt effekten af at anlægge metro til Brønshøj/Husum grundigt.”

“Data på befolkning og arbejdspladser indikerer, at jo mere tæt byen er bygget, desto flere vil bruge og dermed have gavn af Metroen. Geografien i København og omegn er imidlertid under konstant forandring, og derfor kan metro til Brønshøj/Husum også blive relevant med tiden,” siger Jesper Overgaard i det skriftlige svar.

Står det til Jonas Bjørn Jensen (S) skal der “selvfølgelig også være metro i den eksisterende by.”

- Vi skal stadig have metro til Brønshøj, siger Jonas Bjørn Jensen.

Han mener, at der er mange muligheder for en linjeføring til området - det kunne være en forlængelse af metroen til Lynetteholm, og det kunne være en forlængelse fra Vanløse. Tidshorisonten kan dog være lang.

- Skal man være ærlig, så snakker vi nok om årtier, før der er metro til Brønshøj, siger han.

Indtil juni måned sidste år var en letbane fra Nørrebro Station i København til Gladsaxe på tegnebrættet, men det blev sidenhen sablet ned af et politisk flertal. Jonas Bjørn Jensen oplyser, at Borgerrepræsentationen i stedet arbejder videre med en såkaldt BRT-løsning - en slags hurtigkørende busser i egen bane.

- Det er den billigste måde at etablere hurtig kollektiv transport på. Det er en opgradering af 5C og kommer til at køre hurtigere og med højere regularitet, indtil vi får fundet løsning på at trække metro til Brønshøj og også gerne Tingbjerg, siger Jonas Bjørn Jensen.

Tak til Mads Kolby for spørgsmålet.