Simon undrer sig: Kan man vende fjernvarmesystemet i sommerhalvåret, så det fjernkøler lejligheder?

Følelsen af, at den varme luft står stille i huset eller lejligheden, kan ikke alene være generende.

Det kan også forstyrre eller helt ødelægge nattesøvnen.

Simon Gotfredsen kender den følelse.

I fem år har han boet i en etværelses ejerlejlighed i på Amager, og i sommerhalvåret kæmper han med varmen om natten. I begyndelsen af sommeren er der ”kun” omkring 25 grader.

Men frem til efteråret går de natlige temperaturer bare opad. Nærmer sig de 30 grader.

Og der er ikke mulighed for at lave gennemtræk.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Så selvom han både har vinduet åbent og en blæser kørende, tager det tid at falde i søvn.

Simon Gotfredsens første valg er ikke at gå ud og anskaffe en aircondition, for den er klimabelastende.

Derfor har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os, om der findes et klimavenligere alternativ?

- Ville det ikke være muligt at vende fjernvarmesystemet i sommerhalvåret og i stedet levere fjernkøling?, spørger han.

Det undersøger vi her!

Fjernkøling findes 

På samme måde, som man sender fjernvarme rundt i et lukket system mellem forsyningen og forbrugeren, kan man sende fjernkøling rundt i et lukket system mellem de to parter.

Men desværre for Simon Gotfredsen 

1. er der tale om to af hinanden uafhængige systemer.

2. er fjernkøling endnu ikke nået til de private boliger.

Fjernkøling vokser

Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR, er en af leverandørerne af fjernkøling.

I løbet af de seneste 16 år har HOFOR opbygget et system, som blandt andet fjernkøler en stor del af hovedstadens hotelværelser, mange virksomheder og institutioner som Panum Instituttet og Rigshospitalet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Kondens og koldt vand

Områdechef Jakob Thanning forklarer, hvorfor det ikke kan lade sig gøre bare at erstatte  fjernvarmevandet med koldt vand og sende det ud i radiatorerne:

-Vi kender alle, når vi en sommerdag sidder på med et koldt glas vand på terrassen og kondensen løber ned ad glasset. Det ville man også opleve i ejendommenes rør og radiatorer, og så så ville man få fugtproblemer. Desuden vil man også opleve, at en klassisk radiator ikke er stor nok til at køle tilstrækkeligt ned, siger Jakob Thanning til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Valgte man at sende koldt vand ud i fjernvarmerørene i stedet for varmt vand, ville man også stå med et andet problem: 

Det ville være slut med varme bade og varmt vand i hanerne, for det bliver også opvarmet af fjernvarmen.

Men hvorfor fungerer det så for virksomhederne? 

For at få svar på det spørgsmål tager vi i første gang med HOFORs Jakob Thanning ned til et stort, skjult rum under havnekajen et sted i København.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Et rum fyldt med støj og store rør.

Rummet er et såkaldt havkammer, hvor vand fra Københavns Havn – afhængig af årstiden - helt eller delvist bliver brugt til at nedkøle de virksomheder, hoteller og sygehuse i København, som indtil videre er tilknyttet systemet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ude hos kunden passerer rørene med det kolde vand i HOFORS lukkede system en varmeveksler, der gør det muligt for kundens eget lukkede system at sende kulden fra vandet rundt i bygningen med cirkulationspumper.

Vandet i HOFORS rør varmes op i mødet og sendes tilbage til nedkøling i havnen. Hvorefter HOFOR gentager processen med at køle nyt havvand ned og sende det videre til de omkring 100 store erhvervskunder i hovedstaden.

HOFOR har to af den slags havvandsanlæg. Og når der er allermest varmt, håndterer de hver 5000 kubikmeter havvand i timen. Det er 5.000.000 liter vand i timen - per anlæg.

- Det svarer til, at vi cirkulerer fire olympiske pools i timen, siger Jakob Thanning fra HOFOR.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Mere bæredygtig køling

Sidste år opgjorde HOFOR, at en tredjedel af Københavns hotelværelser nu blev fjernkølet af havvandet. Nogle af dem finder vi i Villa Copenhagen lige bag Hovedbanegården. 

Den ligger i Københavns gamle postcentralbygning og er i dag transformeret til et luksushotel på 25.600 etagemeter.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Palle Søren Hansen er hotellets teknisk chef, og han er begejstret for systemet.

- Fjernkøling, det er en rigtig genial ting i mine øjne, siger han til TV 2 Kosmopol.

Palle Søren Hansen ser flere fordele ved at bruge fjernkøling.

- Et traditionelt kølesystem med kompressorer og så videre bruger meget mere plads. Og det støjer rigtig meget, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Desuden bruger hotellet meget mindre energi på nedkølingen i forhold til traditionelle systemer. 

Der bliver nemlig stort set kun brugt strøm på de cirkulationspumper, der sender kulden rundt til de 390 værelser, konferencerum og, hvad hotellet ellers indeholder.

Men hvorfor fungerer det i de her værelser og ikke hjemme hos vores spørger, Simon Gotfredsen?

Har ikke radiatorer

Grunden til at at værelserne kan fjernkøles, uden at der går fugt i det er, at rummene ikke har den slags radiatorer, som vi typisk har derhjemme. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

I stedet bliver luften pumpet ud gennem ventilatorriste oppe under loftet. 

Systemet undgår fugtproblemer fra kondensvand, når de varme riste møder den kolde luft, ved at samle kondensvandet under ventilationsristen op og lede den væk, ligesom kondensen i et køleskab.

Fjernkøling er kun en 'teenager'

HOFOR har arbejdet med fjernkøling siden 2008, men i forhold til Sverige halter vi langt bagud herhjemme.

I 2017 var vi herhjemme nået til at dække fire procent af kølebehovet med fjernkøling. På det tidspunkt havde Sverige gennem 20 år udbygget området, så mere end 40 procent af kølebehovet nu blev dækket med fjernkøling.

Hans Martin Bayer Kühl er chef for Energi og Miljø hos Frederiksberg Forsyning, der leverer fjernkøling til en række ejendomme i Carlsberg Byen. Men kun til erhvervslokalerne i dem, ikke til de private boliger på etagerne oven over. Der er man slet ikke endnu.

Ifølge Hans Martin Bayer Kühl er fjernkølingen lige nu der, hvor fjernvarmen var i begyndelsen af 1980'erne, hvor der var spredte modtagere af fjernvarme.

- For 40 år siden var der altså pletter med fjernvarme, ligesom der er i dag med fjernkøling, hvor vi leverer i øer alt efter, hvor er der et kundeaftag, forklarer han.

I 1984 vedtog kommunens politikere en varmeplan og en tidsplan for, hvordan dækningen skulle vokse år for år. 10 år senere var stort set hele Frederiksberg lagt om til fjernvarme, og de gamle petroleumsovne sendt på pension.

(Artiklen fortsætter efter de to kort) 

Måske samme udvikling som fjernvarme

På samme måde kan Hans Martin Bayer Kühl fra Frederiksberg Forsyning godt forestille sig, at fjernkølingen udvider sig.

- Hvis der senere kommer et kæmpe behov, så kan man godt forestille sig, at dækningen udvider sig,  eller at man slår fjernkølingsøerne sammen, siger han.

Lige nu er den største udfordring, at fjernkøling i modsætning til fjernvarme skal køres på kommercielle vilkår. 

- Det betyder, at vi skal leve op til krav om, at vi skal tjene penge på det i en fair konkurrence med mulige private leverandører. Lige nu er det udelukkeende de kommunalt ejede forsyningsselskaber, der leverer fjernkøling, men adskilt fra fjernvarmeøkonomien, siger Hans Martin Bayer Kühl fra Frederiksberg Forsyning.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Det gør, at mange holder sig tilbage, modsat i Sverige, hvor drift og investeringer kan afstemmes i forsyningsselskabernes samlede regnskab.

Er aircon så svaret derhjemme?

Lad os vende tilbage til vores spørger, Simon Godtfredsen. Han har altså ingen udsigt til at få lagt fjernkøling ind i en overskuelig fremtid.

Skal han så forsøge sig med aircondition alligevel?

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Anders B. Møller er campusdirektør på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Han mener, at de mange airconditionanlæg, som vi ser i blandt andet Sydeuropa, i hvert fald ikke den løsning, vi skal tilstræbe herhjemme.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

- Hvis den strøm, der kommer ind i anlægget, er overskudsstrøm fra vindmøller, så er selve kølingen grøn, men hele produktionen og vedligeholdelsen af anlægget skal man jo også kigge på, siger Anders B. Møller til TV 2 Kosmopol.

- Det har krævet en masse forbrug med alt fra produktion af plastik og elektronik og kørsel til opsætning og vedligeholdelse. Det er ikke den mest bæredygtige måde at gøre det på, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Her har et stort system som fjernkøling en fordel fremfor en masse små systemer ude hos os selv.

- Udnyttelsesgraden bliver bedre, siger Anders B. Møller.

Han forstår godt Simon Gotfredsens drøm om at anskaffe en airconditoner for at slippe af med varmen i lejligheden.

- Men vil man være bæredygtig, er det bedste forbrug det, man ikke bruger, siger Anders B. Møller fra DTU.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spændende, det eksisterer

Simon Gotfredsen, der stillede spørgsmålet, finder det interessant, at fjernkøling faktisk findes, selvom det indtil videre kun er til erhverv og ikke til varme lejligheder som hans og mange andres.

- Det er er spændende, at det eksisterer, men lidt ærgerligt, at man så bygger på en måde, at boligerne bliver så varme, når man så ikke kan fjernkøle dem, siger han.

Tak til Simon Gotfredsen for spørgsmålet!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.