Simon undrer sig: Kan man vende fjernvarmesystemet i sommerhalvåret, så det fjernkøler lejligheder?

Mange boliger i hovedstadsområdet bliver ulideligt varme i sommerhalvåret. Når vi alligevel ikke skal bruge radiatoren til at varme rummene op, kunne det være smart at kunne bruge den til at køle dem ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Vandet i Københavns Havn er med til at fjernkøle et stigende antal bygninger i hovedstaden.
Foto: Peter Boye / TV 2 Kosmopol

Svaret Kort

  • Fjernvarme og fjernkøling kræver to separate systemer

  • Etageejendomme kan godt få fjernkøling, men det vil kun være i erhvervslokalerne

  • Fjernkøling har mange klimagevinster og vinder frem i de her år - men vi er stadig langt bagefter Sverige

Følelsen af, at den varme luft står stille i huset eller lejligheden, kan ikke alene være generende.

Det kan også forstyrre eller helt ødelægge nattesøvnen.

Simon Gotfredsen kender den følelse.

I fem år har han boet i en etværelses ejerlejlighed i på Amager, og i sommerhalvåret kæmper han med varmen om natten. I begyndelsen af sommeren er der ”kun” omkring 25 grader.

Men frem til efteråret går de natlige temperaturer bare opad. Nærmer sig de 30 grader.

Og der er ikke mulighed for at lave gennemtræk.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Hotelværelserne på Villa Copenhagen tæt på Hovedbanegården bliver kølet ned med fjernkøling, hvis temperaturen bliver for høj.
Foto: Peter Boye / TV 2 Kosmopol

Så selvom han både har vinduet åbent og en blæser kørende, tager det tid at falde i søvn.

Simon Gotfredsens første valg er ikke at gå ud og anskaffe en aircondition, for den er klimabelastende.

Derfor har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os, om der findes et klimavenligere alternativ?

- Ville det ikke være muligt at vende fjernvarmesystemet i sommerhalvåret og i stedet levere fjernkøling?, spørger han.

Det undersøger vi her!

Ugens Vinderspørgsmål

  • 1.063 personer stemte, da Simon Gotfredsen spørgsmål var til afstemning

  • 42 procent pegede på, at det var hans spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Du kan selv stemme på ugens spørgsmål her i artiklen. Så er du med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næste gang

Fjernkøling findes 

På samme måde, som man sender fjernvarme rundt i et lukket system mellem forsyningen og forbrugeren, kan man sende fjernkøling rundt i et lukket system mellem de to parter.

Men desværre for Simon Gotfredsen 

1. er der tale om to af hinanden uafhængige systemer.

2. er fjernkøling endnu ikke nået til de private boliger.

Fjernkøling vokser

Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR, er en af leverandørerne af fjernkøling.

I løbet af de seneste 16 år har HOFOR opbygget et system, som blandt andet fjernkøler en stor del af hovedstadens hotelværelser, mange virksomheder og institutioner som Panum Instituttet og Rigshospitalet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Jakob Thanning er områdechef for Kundeløsninger & Fjernkøling hos HOFOR.
Foto: Peter Boye / TV 2 Kosmopol

Kondens og koldt vand

Områdechef Jakob Thanning forklarer, hvorfor det ikke kan lade sig gøre bare at erstatte  fjernvarmevandet med koldt vand og sende det ud i radiatorerne:

-Vi kender alle, når vi en sommerdag sidder på med et koldt glas vand på terrassen og kondensen løber ned ad glasset. Det ville man også opleve i ejendommenes rør og radiatorer, og så så ville man få fugtproblemer. Desuden vil man også opleve, at en klassisk radiator ikke er stor nok til at køle tilstrækkeligt ned, siger Jakob Thanning til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Når et koldt glas vand møder den varme sommerluft, dannes der kondens på glasset. Det samme ville ske for en nedkølet radiator i sommervarmen.
Foto: Peter Boye / TV 2 Kosmopol

Valgte man at sende koldt vand ud i fjernvarmerørene i stedet for varmt vand, ville man også stå med et andet problem: 

Det ville være slut med varme bade og varmt vand i hanerne, for det bliver også opvarmet af fjernvarmen.

Men hvorfor fungerer det så for virksomhederne? 

For at få svar på det spørgsmål tager vi i første gang med HOFORs Jakob Thanning ned til et stort, skjult rum under havnekajen et sted i København.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Jakob Thanning på vej ned til det ene af Hofors to såkaldte havkamre. Havkammeret skjuler sig under en anonymt udseende lem på Københavns havnefront.
Foto: Peter Boye / TV 2 Kosmopol

Et rum fyldt med støj og store rør.

Rummet er et såkaldt havkammer, hvor vand fra Københavns Havn – afhængig af årstiden - helt eller delvist bliver brugt til at nedkøle de virksomheder, hoteller og sygehuse i København, som indtil videre er tilknyttet systemet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Støjen er kraftig i det store havkammer, hvor havvand ledes igennem de store rør til brug for fjernkøling.
Foto: Peter Boye / TV 2 Kosmopol

Ude hos kunden passerer rørene med det kolde vand i HOFORS lukkede system en varmeveksler, der gør det muligt for kundens eget lukkede system at sende kulden fra vandet rundt i bygningen med cirkulationspumper.

Vandet i HOFORS rør varmes op i mødet og sendes tilbage til nedkøling i havnen. Hvorefter HOFOR gentager processen med at køle nyt havvand ned og sende det videre til de omkring 100 store erhvervskunder i hovedstaden.

Vi kan cirkulere fire olympiske pools i timen

— Jakob Thanning, Områdechef, HOFOR.

HOFOR har to af den slags havvandsanlæg. Og når der er allermest varmt, håndterer de hver 5000 kubikmeter havvand i timen. Det er 5.000.000 liter vand i timen - per anlæg.

- Det svarer til, at vi cirkulerer fire olympiske pools i timen, siger Jakob Thanning fra HOFOR.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Københavns Havn leverer enorme mængder koldt havvand til fjernkøling og får det retur til nedkøling.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mere bæredygtig køling

Sidste år opgjorde HOFOR, at en tredjedel af Københavns hotelværelser nu blev fjernkølet af havvandet. Nogle af dem finder vi i Villa Copenhagen lige bag Hovedbanegården. 

Den ligger i Københavns gamle postcentralbygning og er i dag transformeret til et luksushotel på 25.600 etagemeter.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Trappeparti i den store, gamle Centralpostbygning, der i dag er omdannet til hotel.
Foto: Peter Boye / TV 2 Kosmopol

Palle Søren Hansen er hotellets teknisk chef, og han er begejstret for systemet.

- Fjernkøling, det er en rigtig genial ting i mine øjne, siger han til TV 2 Kosmopol.

Fjernkøling er en genial ting

— Palle Søren Hansen, Teknisk chef, Villa Copenhagen

Palle Søren Hansen ser flere fordele ved at bruge fjernkøling.

- Et traditionelt kølesystem med kompressorer og så videre bruger meget mere plads. Og det støjer rigtig meget, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Teknisk chef på Villa Copenhagen, Palle Søren Hansen, er begejstret for fjernkøling. Blandt andet fordi det ikke støjer, og fordi det fylder meget mindre end et traditionelt køleanlæg.
Foto: Peter Boye / TV 2 Kosmopol

Desuden bruger hotellet meget mindre energi på nedkølingen i forhold til traditionelle systemer. 

Der bliver nemlig stort set kun brugt strøm på de cirkulationspumper, der sender kulden rundt til de 390 værelser, konferencerum og, hvad hotellet ellers indeholder.

Men hvorfor fungerer det i de her værelser og ikke hjemme hos vores spørger, Simon Gotfredsen?

Har ikke radiatorer

Grunden til at at værelserne kan fjernkøles, uden at der går fugt i det er, at rummene ikke har den slags radiatorer, som vi typisk har derhjemme. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Villa Copenhagen regulerer temperaturen i hotellets værelser gennem ventilationsriste oppe under loftet.
Foto: Peter Boye / TV 2 Kosmopol

I stedet bliver luften pumpet ud gennem ventilatorriste oppe under loftet. 

Systemet undgår fugtproblemer fra kondensvand, når de varme riste møder den kolde luft, ved at samle kondensvandet under ventilationsristen op og lede den væk, ligesom kondensen i et køleskab.

Bæredygtigheden forklaret

  • Fjernkøling bruger langt mindre energi end traditionelle airconditionanlæg, der kører på el, fordi den anvender havets naturlige kølighed

  • Når en ejendom tilslutter sig fjernkøling, reducerer det CO2-udledningen med op til 70 procent i forhold til brug af lokale udtjente køleanlæg

  • Havvandet kræver mindre el, og den enkelte ejendom kan spare op mod 40 procent strøm i forhold til lokale el-drevne anlæg

Kilde: HOFOR

Fjernkøling er kun en 'teenager'

HOFOR har arbejdet med fjernkøling siden 2008, men i forhold til Sverige halter vi langt bagud herhjemme.

I 2017 var vi herhjemme nået til at dække fire procent af kølebehovet med fjernkøling. På det tidspunkt havde Sverige gennem 20 år udbygget området, så mere end 40 procent af kølebehovet nu blev dækket med fjernkøling.

Hans Martin Bayer Kühl er chef for Energi og Miljø hos Frederiksberg Forsyning, der leverer fjernkøling til en række ejendomme i Carlsberg Byen. Men kun til erhvervslokalerne i dem, ikke til de private boliger på etagerne oven over. Der er man slet ikke endnu.

Fjernkøling er lige nu der, hvor fjernvarmen var i begyndelsen af 1980'erne

— Hans Martin Bayer Kühl, Energi og Miljø, Frederiksberg Forsyning

Ifølge Hans Martin Bayer Kühl er fjernkølingen lige nu der, hvor fjernvarmen var i begyndelsen af 1980'erne, hvor der var spredte modtagere af fjernvarme.

- For 40 år siden var der altså pletter med fjernvarme, ligesom der er i dag med fjernkøling, hvor vi leverer i øer alt efter, hvor er der et kundeaftag, forklarer han.

I 1984 vedtog kommunens politikere en varmeplan og en tidsplan for, hvordan dækningen skulle vokse år for år. 10 år senere var stort set hele Frederiksberg lagt om til fjernvarme, og de gamle petroleumsovne sendt på pension.

(Artiklen fortsætter efter de to kort) 

Måske samme udvikling som fjernvarme

På samme måde kan Hans Martin Bayer Kühl fra Frederiksberg Forsyning godt forestille sig, at fjernkølingen udvider sig.

- Hvis der senere kommer et kæmpe behov, så kan man godt forestille sig, at dækningen udvider sig,  eller at man slår fjernkølingsøerne sammen, siger han.

Lige nu er den største udfordring, at fjernkøling i modsætning til fjernvarme skal køres på kommercielle vilkår. 

- Det betyder, at vi skal leve op til krav om, at vi skal tjene penge på det i en fair konkurrence med mulige private leverandører. Lige nu er det udelukkeende de kommunalt ejede forsyningsselskaber, der leverer fjernkøling, men adskilt fra fjernvarmeøkonomien, siger Hans Martin Bayer Kühl fra Frederiksberg Forsyning.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Energikrav til nye boliger

En anden udfordring for at fjernkøle boliger er kravet til energiforbrug i Bygningsreglementet.

Hvis man ud over varmeforbruget om vinteren skulle indregne energiforbrug til fælles køling om sommeren, ville det samlede forbrug let blive for stort og bygherre ville ikke få lov til at bygge.

Her er de specifikke krav:
For boliger, kollegier, hoteller og lignende bygninger må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 30,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Kilde: Bygningsreglementet

Det gør, at mange holder sig tilbage, modsat i Sverige, hvor drift og investeringer kan afstemmes i forsyningsselskabernes samlede regnskab.

Er aircon så svaret derhjemme?

Lad os vende tilbage til vores spørger, Simon Godtfredsen. Han har altså ingen udsigt til at få lagt fjernkøling ind i en overskuelig fremtid.

Skal han så forsøge sig med aircondition alligevel?

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Anders B. Møller er campusdirektør på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Han mener, at de mange airconditionanlæg, som vi ser i blandt andet Sydeuropa, i hvert fald ikke den løsning, vi skal tilstræbe herhjemme.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Anders B. Møller er campusdirektør på DTU.
Foto: Peter Boye / TV 2 Kosmopol

- Hvis den strøm, der kommer ind i anlægget, er overskudsstrøm fra vindmøller, så er selve kølingen grøn, men hele produktionen og vedligeholdelsen af anlægget skal man jo også kigge på, siger Anders B. Møller til TV 2 Kosmopol.

- Det har krævet en masse forbrug med alt fra produktion af plastik og elektronik og kørsel til opsætning og vedligeholdelse. Det er ikke den mest bæredygtige måde at gøre det på, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det er hverken særligt kønt eller bæredygtigt at bruge aircondition, er så udbredt i Sydeuropa.
Foto: Vincenzo Pinto / Ritzau Scanpix

Her har et stort system som fjernkøling en fordel fremfor en masse små systemer ude hos os selv.

- Udnyttelsesgraden bliver bedre, siger Anders B. Møller.

Han forstår godt Simon Gotfredsens drøm om at anskaffe en airconditoner for at slippe af med varmen i lejligheden.

- Men vil man være bæredygtig, er det bedste forbrug det, man ikke bruger, siger Anders B. Møller fra DTU.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

3 råd til nedkøling

Gør som i Sydeuropa: Luk vinduerne, rul persiennerne ned og træk gardinerne for, når solen er varmest. Så undgår man den direkte solstråling, som ellers øger overfladetemperaturen på de elementer, som sollyset rammer.

Lav udvendig solafskærmning af vinduerne så varmen ikke kommer ind i boligen. Det kan man gøre med fx markiser, solsejl eller skodder.

Sørg for gennemtræk, når det bliver aften, så den køligere aftenluft får indetemperaturen så langt ned som muligt inden sengetid, og hav vinduerne stående på klem om natten. Særligt nordvendte vinduer og døre er vigtigere at holde åbne. Brug eventuelt døren ud til opgangen til at lave ekstra luftgennemstrømning.

Kilde: Videncentret Bolius

Spændende, det eksisterer

Simon Gotfredsen, der stillede spørgsmålet, finder det interessant, at fjernkøling faktisk findes, selvom det indtil videre kun er til erhverv og ikke til varme lejligheder som hans og mange andres.

- Det er er spændende, at det eksisterer, men lidt ærgerligt, at man så bygger på en måde, at boligerne bliver så varme, når man så ikke kan fjernkøle dem, siger han.

Tak til Simon Gotfredsen for spørgsmålet!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.

Link kopieret!

Seneste nyt

Det vinterlige vejr fortsætter

Ejendomme med fjernvarme lå som spredte pletter ud over Frederiksberg inden den store 'Varmeplan' i 1984.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol
Ti år efter fik både de røde og de lilla områder varmen fra fjernvarme, og sådan er det den dag i dag.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Historisk butik lukker i København

Ejendomme med fjernvarme lå som spredte pletter ud over Frederiksberg inden den store 'Varmeplan' i 1984.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol
Ti år efter fik både de røde og de lilla områder varmen fra fjernvarme, og sådan er det den dag i dag.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Politikere vil sælge arena, der skulle have været nyt samlingspunkt

Ejendomme med fjernvarme lå som spredte pletter ud over Frederiksberg inden den store 'Varmeplan' i 1984.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol
Ti år efter fik både de røde og de lilla områder varmen fra fjernvarme, og sådan er det den dag i dag.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Der var mange planer for arenaen Royal Stage i Hillerød, som åbnede i 2020.

Men dårlig økonomi får nu Venstre til at foreslå, at fonden bag Royal Stage sætter hele eller dele af sports- og kulturkomplekset til salg. Det skriver sn.dk.

- Måske er det bedre bare at trække stikket nu, siger medlem af byrådet, Morten Bille (V), til sn.dk, efter flere andre scenarier har været oppe at vende.

Hillerød Kommune ejer ikke Royal Stage, men bidrager med et årligt tilskud på mere end 25 millioner kroner til driften.

Link kopieret!

Burgerkæde åbner endnu en restaurant

Ejendomme med fjernvarme lå som spredte pletter ud over Frederiksberg inden den store 'Varmeplan' i 1984.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol
Ti år efter fik både de røde og de lilla områder varmen fra fjernvarme, og sådan er det den dag i dag.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Onsdag den 27. november klokken 10 slår den svenske burgerkæde Max dørene op til kædens tredje restaurant i København.

Den nye Max skal ligge i bunden af beboelsesejendommen Kaktustårnene på Dybbølsbro. Det skriver Ekstrabladet.

Max åbnede sin første danske restaurant på Gammeltorv i København i 2013.

Link kopieret!

Justitsministeren oplevede vold i hjemmet som barn

Ejendomme med fjernvarme lå som spredte pletter ud over Frederiksberg inden den store 'Varmeplan' i 1984.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol
Ti år efter fik både de røde og de lilla områder varmen fra fjernvarme, og sådan er det den dag i dag.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Der skal fra samfundets side gøres mere for børn, som vokser op med fysisk eller psykisk vold.

Sådan lyder det overordnede budskab fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som tirsdag udkommer med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds og vokset op på Amager, kommer i bogen også ind på, hvad der politisk ifølge ham bør gøres for at stoppe vold mod børn i hjemmet.

I bogen skriver 41-årige Hummelgaard, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet, og at det var faren, som var voldelig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Hummelgaards far, men det har ikke været muligt.

Link kopieret!

Strømmede til gratis rødvin

Ejendomme med fjernvarme lå som spredte pletter ud over Frederiksberg inden den store 'Varmeplan' i 1984.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol
Ti år efter fik både de røde og de lilla områder varmen fra fjernvarme, og sådan er det den dag i dag.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Der var rigtig mange, der trodsede november-kulden og mødte op foran Restaurant Bouillon på Frederiksberg torsdag eftermiddag for at få fingre i et de 500 glas gratis Beaujolais.

Det er en fransk tradition, at man den tredje torsdag i november fejrer frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin, og den tradition er Restautant Bouillon hoppet med på og uddelte gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten på Solbjergvej.

- Skål for Beaujolais og skål for kastanjer, lød det fra de fremmødte kvinder, som TV 2 Kosmopol talte med, og som syntes, det var "dejligt at nyde et glas Beaujolais midt på Frederiksberg".

- Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt li', og som jeg synes, falder på et lidt tørt sted her i november, der ærligt talt ellers ikke er den mest muntre måned, sagde Bouillon-ejer Torben Klitbo tidligere på ugen til KøbenhavnLiv.

Foto:
Link kopieret!

21-årig udså sig de svageste ofre - nu er han dømt

Ejendomme med fjernvarme lå som spredte pletter ud over Frederiksberg inden den store 'Varmeplan' i 1984.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol
Ti år efter fik både de røde og de lilla områder varmen fra fjernvarme, og sådan er det den dag i dag.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Torsdag idømte Retten i Roskilde en 21-årig mand et års ubetinget fængsel for systematisk at gå efter ældre mennesker, som han svindlede for store beløb.

- En målrettet efterforskning fra politiets side har gjort, at vi nu har fået dømt en af de personer, som vi mener har haft en central rolle i bedragerierne, siger anklager Marutha Thayaphran fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har vist, at den 21-årige tog ud til de ældre, efter at andre medgerningsmænd over telefonen havde givet sig ud for at være fra banken og overbevist dem om, at de skulle udlevere hævekort og koder. Derefter blev kortene afhentet hjemme hos ofrene for derefter at blive brugt i de nærmeste hæveautomater.

I alt blev 13 ældre svindlet for et samlet beløb på 193.000 kroner. I yderligere tre tilfælde forsøgte svindlerne at snyde penge fra ældre, men de fattede dog mistanke og fik kortet spærret, før der kunne hæves penge på det. Ofrene har været bosiddende i København, Greve, Skovlunde, Hillerød, Slangerup, Herlev, Søborg, Helsinge og Gentofte.

- Der tegner sig et billede af et omfattende svindelnummer. Vi kan se, at den 21-årige forinden havde søgt på "gamle navne kvinder" og "hvor bor der flest ældre. Og på den måde har de så udset sig de svageste ofre, siger Marutha Thayaphran.

Link kopieret!

Knap 300.000 danskere får flere penge

Ejendomme med fjernvarme lå som spredte pletter ud over Frederiksberg inden den store 'Varmeplan' i 1984.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol
Ti år efter fik både de røde og de lilla områder varmen fra fjernvarme, og sådan er det den dag i dag.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Ældrechecken bliver øget med omkring 5000 kroner, og det betyder, at 295.000 danskere kan se frem til en større check. Det har Folketinget besluttet, skriver Ekstra Bladet. I alt er der afsat 1,3 milliarder kroner til at hæve ældrechecken.

I år udgør ældrechecken 19.900 kroner.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google