Kunne man ikke lægge de store løb et andet sted end i den tætbefolkede hovedstad?

Snørebåndene er bundet, solbrillen er på næsen, og startnummeret er klisteret til maven. 

Der løbes maraton, halvmaraton og dyrkes Ironman som aldrig før. 

Igen i år slog Copenhagen Marathon deltagerrekord med lige over 15.000 deltagere. Det er næsten 6.000 flere sammenlignet med 2018.

Løbeevents i København betyder, at store dele af hovedstaden spærres af, så løbene kan afholdes. 

Men hvordan kan det være, at konkurrencerne altid skal afholdes i København, hvor der i forvejen er flest, som bor og arbejder?

Det undrer Jens La Cour fra Islands Brygge, og derfor har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

- Jeg har undret mig over det i en årrække, så derfor vil jeg genre have svar, siger han.

Jens La Cours undren gælder især, når løbene ikke har særligt mange deltagere.

- Det virker underligt, at man spærrer byen af, når det kun drejer som om 3.000 deltagere i Ironman. Og hvad er kriterierne for at afholde sådan et event i København?, spørger Jens La Cour TV 2 Kosmopol. 

Det undersøger vi her!

En lang proces 

Det er et stort arbejde at få tilladelse til at afholde de store løbeevents.

Og det kræver en del kontakt og dialog med Københavns Kommune.

Mikkel Mindegaard er enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen.

- Hvis man skal søge tilladelsen, skal man ind på Københavns Kommunes ansøgningsportal, hvor man kan søge tilladelse til alt fra at afholde loppemarked til maratonløb, siger han.

- Arrangørerne skal vide, hvor og hvornår eventet skal afholdes, men også hvor mange deltager. Politiet og kommunen skal også godkende en afspærringsplan, siger Mikkel Mindegaard.

Der ikke er en nedre grænse for, hvor mange deltagere der skal være, før man får en godkendelse. Det er en helhedsvurdering.

- Det er klart, at hvis man ønsker at afholde et løb med 100 mennesker midt på H.C. Anderens Boulevard en torsdag eftermiddag, så kan man godt forvente en afvisning, siger Mikkel Mindegaard.

Det er langt lettere at få lov til at bruge byens gader om søndagen, hvor der naturligt er mindre trafik og færre gener for de lokale.

Når arrangørerne skal afholde et stort event, er det deres eget ansvar at organisere og betale for hegn til afspærring, orientering om afspærring til naboer og en eventuel scene til prisoverrækkelse.

Det er et stort maskineri, som skal i gang, så arrangører, der allerede har erfaring med at holde store events, har lettere ved at få tilladelse end andre.

Hvis kommunen skal give lov til at spærre byen af, skal to vigtige kriterier opfyldes:

- Eventet skal have en udbredt offentlig interesse, og det skal være et event, som eksponerer København på en positiv måde, siger Mikkel Mindegaard

Så når byen for eksempel tillader en Ironman med kun 3.000 deltagerer, som vores spørger Jens La Cour undrer sig over, er det fordi eventen samtidig - ifølge arrangørerne - tiltrækker 150.000 tilskuere, der får en stor oplevelse, og fordi konkurrencen brander byen, vandet og naturen på ruten.

København er vigtig kulisse

Sparta Atletik & Løb er Danmarks største atletik- og løbeklub samt en af verdens største løbsarrangører. Organisationen afholder hvert år maraton og halv maraton, som får tusindevis til at finde løbetøjet frem. 

Dorte Vibjerg er direktør for Sparta Atletik & Løb. Hun siger, at København for en særdeles attraktiv destination for mange danske, men også internationale løbere. Klubben oplever, at det har en afgørende betydning for et løbs succes, at det afholdes i hovedstaden.

- Vi kommer ikke uden om, at København er en helt nødvendig kulisse, hvis Danmark for alvor skal lave løbeevents på højeste niveau, siger Dorte Vibjerg til TV 2 Kosmopol.

Men hvad med de lokale?

Det irriterer Louise Heerwagen fra Amager at være reduceret til statist i egen by, mens alle hensyn tages til de besøgende motionister.

- Der er ikke meget hensyn til helt almindelige mennesker, som bor i København. Mange af arrangementerne kunne let holdes i udkantsdanmark, hvor trafikken og færre beboere ville generes med afspærringer, affald, omlagt trafik og støj, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Det kan lyde logisk, men vil næppe fungere i praksis.

Jesper Jørgensen er partner og sportsøkonom i Deloitte, og han ved, hvad de økonomiske og forretningsmæssige aspekter er ved konkurrencerne. Han er enig med Sparta Atletik og Løb i, at de store konkurrencer bliver nødt til at ligge hovedstaden.

- Hvis man skal lokke folk til, især udlændinge, så er København mere tiltrækkende end for eksempel Slagelse, siger Jesper Jørgensen.

Sportsøkonomen vurderer, at økonomien slet ikke kan hænge sammen uden for hovedstaden.

- De små byer kan ikke trække på samme måde, som København kan, og jeg tror, at man mister penge på ikke at holde løbene i de store byer, siger Jesper Jørgensen til TV 2 Kosmopol.

Der bliver løbet maratonløb over hele landet, men de tiltrækker ganske rigtigt ikke så mange deltagere og tilskuere, som hovedstaden gør.

Baseret på viden

Det er ikke grebet ud af den blå luft, at hovedstaden er afgørende for et løbs succes.

Sparta Atletik og Løb har lavet en spørgeskemaundersøgelse med over 7.000 besvarelser fra sidste års halv maraton. Deltagerne tegner et tydeligt billede af, hvor central en rolle, København spiller.

Langt størstedelen har svaret, at de har valgt at løbe i Købehavn på grund af "byen som rejsemål" og "hvor velorganiseret arrangementet er". 

Hvis man derimod kigger i den anden ende af skalaen, så svarer deltagerne at "vejret" samt "pris og udgifter til opholdet" er det mindst vigtige. 

De lokale må altså indstille sig på, at det er og bliver hovedstaden, der bliver spærret af ved de store løb.

Mindre generende ruter?

Spørgsmålet er så, om der findes andre måder at lægge løbsruterne på, så færre københavnere bliver lukket inde eller ude i kortere tid?

Susanne Sonne-Schmidt fra Østerbro har skrevet til os med en mulig løsning:

- Kunne løbsarrangørerne for diverse løb i København ikke lave en lineær rute i stedet for en cirkulær, der - for jeg ved ikke hvilken gang - lukker folk inde det meste af en søndag? Det kunne vel hjælpe trafikken og vel også kræve mindre personale til bevogtning af ruten, argumenterer hun.

Mange faste krav til løb

Selvom sådan en løsning på papiret kan se smart ud, er den ikke mulig i praksis. 

Dorte Vibjerg fra Sparta forklarer til TV 2 Kosmopol, at løb som Copenhagen Marathon er verificerede løb, og at derfor er der mange regler, som skal overholdes.  

Først og fremmest skal løbet godkendes af en international komité. 

Så skal en national måler godkende ruten, og endelig kommer en verificeret international måler og godkender ruten tre dage inden løbets start.

Den verificerede internationale måler skal til sidst godkende banen på dagen, hvor løbet afholdes. 

Hvis en løber slår rekord - som i så fald vil gælde i hele verden - skal ruten måles og godkende på ny.

Fordi ruten skal godkendes så mange gange, er der også strenge krav til, hvor ruten starter og slutter. Rutens start og slut skal være inde for kort afstand, hvilket medfører, at ruten skal være cirkulær og ikke kan være lineær. 

Selv hvis man måtte afvige fra de internationale standarder, ville et lineært maraton ikke give mening at kaste sig ud i for arrangørerne.

- Hvis man eksempelvis skulle løbe fra København til Roskilde er det mere omkostningstungt, når det gælder logistik og transport. Hvis løberne for eksempel slutter i Roskilde, så skal vi facilitere busser til at hente dem, hvilket jo også ville skabe trafikkaos, siger Dorte Vibjerg.

Kan man få et bedre varsel?

Når nu de store løb ser ud til at være kommet kommet for at blive i byens gader, kunne det måske lette de lokales oplevelse at få en personlig besked om, hvad de skal regne med.

Det kunne Peter Kirstensen fra Østerbro godt tænke sig, så han har også skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os

- Hvorfor får vi ikke besked af Københavns Kommune, hver gang der er et løb som spærrer byen af? Det ville være god forvaltningsskik, mener han.

- De kunne let sende et brev ud via e-boks og vedhæfte et kort over ruten med løbet og vise, hvor man kan komme igennem osv. Det ville være så rart at få at vide. De skriver hver gang der er vejarbejde, siger Peter Kristensen.

Sjældent kommunens event

Det kan dog ikke lade sig gøre, forklarer enhedschef Mikkel Mindegaard fra Københavns Kommune. Ansvaret for kommunikationen ligger hos løbsarrangørerne, hvorfor de må være afsendere - modsat for eksempel det kommunale vejarbejde, som vores spørger nævner. 

- Vi kan i særlige tilfælde sende en e-Boks besked ud til borgere, og det kræver en tilladelse fra Digitaliseringsstyrelsen. Vi gjorde det eksempelvis da Tour de France var i byen, men der var kommunen også afsender, og det er vi ikke til eksempelvis Copenhagen Marathon,  siger Mikkel Mindegaard.

Selvom det ikke er Københavns eget event, har kommunen stadig en interesse i, at løbene afholdes i hovedstaden. Det oplyser Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod fra Enhedslisten til TV 2 Kosmopol.

- Det giver byen liv og viser den frem for omverdenen, når gaderne og havnen kan danne ramme om større events som eksempelvis Copenhagen Marathon og Ironman, siger hun.

- Det handler om, at der skal være balance mellem det daglige liv og de store og små begivenheder, som også er en del af det at bo i byen, oplyser Line Barfod

Tilbage til start

Vi vender tilbage til vores spørger, Jens La Cour med resultatet af undersøgelsen. Selvom han er med på, hvorfor de store løbeevents er i København, undrer han sig stadig over proportionaliteten.

- Jeg forstår godt, hvorfor der spærres af til de store løb som maraton med mange deltagere. Men hvorfor man spærrer af, når kun 3.000 mennesker dyrker ironman, forstår jeg ikke, siger Jens La Cour.

Han oplever, at der ikke er lige så mange tilskuere til de mindre events sammenliget med eksempelvis maraton. Derfor undrer det ham stadig, at man spærrer så meget af byen af.

Tak  for alle spørgsmålene!

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.