Ulla undrer sig: Hvorfor må man køre så stærkt på cykelstien?
Det kan virke ulogisk, at elcykler med topfart på 45 km/t skal køre på cykelstien, når loven siger, at knallerter med samme tophastighed skal køre på vejbanen.
Svaret Kort
De såkaldte speed pedelecs kan kun nå topfarten på 45 km/t, hvis cyklisten samtidig træder hårdt i pedalerne
Det, mener lovgiverne, gør den til en cykel, og cykler hører til på cykelstien
Lovteksten siger dog, at den seks år gamle beslutning på et tidspunkt skal evalueres
Der findes en cykel, der er hurtigere end alle de andre på cykelstien. En super-elcykel med hjælpemotor, der kører helt op til 45 km/t.
En såkaldt speed pedelec.
Sådan en har 19-årige Naël Bauvois fra Søborg, som til daglig læser på DTU.
- Jeg synes, det er en af de fedeste følelser at kunne få noget motion, men uden at være fuldstændig svedig, og så kunne komme afsted og komme langt, siger han.
Foto: Morten Søndergaard/TV 2 Kosmopol
Da Naël Bauvois for et år siden fik kørekort valgte han i stedet for en bil at anskaffe sig den hurtige cykel:
- Da jeg blev 18, blev det lovligt for mig at køre speed pedelec, og jeg kunne se, at den både var hurtigere end offentlig transport og den almindelige 25 km/t-elcykel, og en bil var alt for dyr på det tidspunkt for mig. Så det var både den hurtigste og på sigt billigste måde at komme rundt på for mig, siger han.
Cyklen bruger Naël Bauvois blandt andet til at komme de 12 km frem og tilbage mellem studiejobbet ved Østerport og hjemmet i Søborg.
- På speed pedelec tager det en halv time, hvorimod det med de andre transportmidler vil tage op mod en time, og samtidig være væsentligt dyrere, siger han.
Bakspejl på cyklen
Det er Ulla Michaelis fra Hellerup, der har skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os og bedt os undersøge, hvorfor de lynhurtige elcykler må køre på cykelstierne, når de hurtige knallerter ikke må.
Hun er pensionist og cykler selv, men aldrig før klokken 9 om morgenen. For i myldretiden er der rigtig mange, der kører rigtig stærkt, siger hun.
Ugens Vinderspørgsmål
Flere end 2.700 personer stemte, da dette spørgsmål var til afstemning
56 procent pegede på, at vi skulle undersøge det
Du kan selv stemme på denne uges spørgsmål og stille dit eget her i artiklen
Det er både racercykler og de hurtige elcykler, der gør Ulla Michaelis utryg ved at færdes på cykelstien i myldretiden. Og for bedre at kunne orientere sig i trafikken har hun for nylig sat et bakspejl på sin cykel, der gør det nemmere at se en bagfrakørende i høj fart.
Hendes undren går på, hvorfor de lynhurtige elcykler overhoved hører til på cykelstien, når de lige så hurtige knallerter ikke gør.
Det undersøger vi her!
Du kan se hele videoen med svaret her - eller læse videre nedenunder
Forsøgsordning på 6. år
Det har været lovligt at køre på de såkaldte speed pedelecs, siden en forsøgsordning blev sat i gang tilbage i 2018. En forsøgsordning, der samtidig ændrede reglerne for brug af el-løbehjul, segways og motorieserede-skateboards i trafikken.
- Vi bliver nødt til at være åbne overfor, at der kommer nye transportformer, som kan være nyttige, sagde den daværende Transportminister Ole Birk Olesen (LA) fra Folketingets talerstol, da forsøgsordningen blev godkendt.
Foto: Morten Søndergaard/TV 2 Kosmopol
Frem til den 1. juli 2018 kategoriserede færdselsloven ellers super-elcyklerne som en knallert og henviste den til kørebanen, ligesom der var krav om både hjelm og nummerplade. Cyklisten skulle være fyld 18 år eller have knallertkørekort.
Men i 2018 skulle de altså ind på cykelstien.
En cykelsti, hvor cyklisterne i København kører med en gennemsnitsfart på bare 16 km/t. Det bekymrer Cyklistforbundet.
- Da vi dimensionerede og etablerede cykelstierne og skabte cykelby nr. 1 i København, havde vi alle sammen ens cykler. Det har vi ikke længere. Nu har vi ladcykler, vi har el-ladcykler, vi har speed pedelecs, vi har alle mulige typer af cykler på cykelstierne.
- Det udfordrer kulturen og sikkerheden og måske i særlighed tryghedsoplevelsen på cykelstierne, siger Kenneth Øhrberg Krag, der er direktør i Cyklistforbundet.
Blandt dem, der var med til at godkende forsøgsordningen, er Rasmus Prehn (S), der fra talerstolen i Folketinget sagde, at forsøget skulle evaluers regelmæssigt.
- Det er altså bare vigtigt, at vi holder hånd i hanke med, hvad er det for nogle perioder, man skal have lov til at lave de her forsøg, og hvad er der af høringer og evalueringer undervejs, sagde han.
Foto: Morten Søndergaard/TV 2 Kosmopol
Én enkelt gang - tilbage i 2019 - har Færdselsstyrelsen evalueret forsøgsordningen. En evaluering, der blandt andet konkluderede: Det er endnu for tidligt at drage endelige konklusioner.
Da forsøgsordningen ikke er blevet evalueret siden 2019 er den således i dag - mere end seks år efter den blev sat i gang - stadig gældende lov på området.
Og det er ikke godt nok, siger Kenneth Øhrberg Krag fra Cyklistforbundet, der kalder det håbløst, at vi har en forsøgsordning, der er så gammel. Også Rådet for Sikker Trafik vil have forsøgsordningen evalueret igen:
- Vi skal kigge på, om reglerne er de rigtige, og om myndighederne har de rigtige redskaber til at sikre, at det er trygt og sikkert at færdes på veje- og cykelstier, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i rådet.
Skal vi følge Sveriges eksempel?
Naël Bauvois har det sidste år kørt mere end 12.000 kilometer på sin speed pedelec, og selvom han endnu ikke har haft et uheld på cyklen, så har der været et par close calls:
- Den mest farlige situation er, når folk trækker ud for at overhale, uden at kigge sig bagom til venstre. For hvis de kører 15 km/t, og jeg kører 30 km/t, så er det ret meget hastighedsforskel, og det kan være svært at når at bremse, siger han.
For at undgå den slags farlige situationer, mener Cyklistforbundet, at de hurtige cykler skal kunne trække ud på vejbanen.
Foto: Morten Søndergaard/TV 2 Kosmopol
- Jeg synes, vi skal prøve at kigge på, om den hurtige cyklist skal have valgmuligheden om, om man bliver på cykelstien, eller kan lægge sig ud på vejbanen, så man ligger derude, hvor de hurtige knallerter også ligger, og blander sig med bilerne.
- Det kan man i Sverige, og det tror jeg vil give en anden tryghedsoplevelse på cykelstien for os, som måske godt kan lide at køre et lidt mere roligt tempo på cykelstien, siger Kenneth Øhrberg Krag.
Det er en mulighed, som Naël Bauvois siger ja, tak til
Foto: Morten Søndergaard/TV 2 Kosmopol
- Altså, jeg har kørekort, og når man tager kørekort, så får man en indblik på, hvordan en bilist tænker. Så ligesom en motorcykelist ikke er bange for en bil, så vil jeg heller ikke være bange for en bil, fordi jeg kan regne med, hvad de kommer til at gøre, og de kan regne med, hvad jeg kommer til at gøre.
- Så jeg mener ikke, at der vil komme nogle ulykker, siger Naël Bauvois.
Afgørende forskel fra en knallert
At politikerne har sendt de hurtige elcykler ind på cykelstien forklarer dog ikke, hvorfor de skal de køre dér og ikke på vejbanen.
Svaret finder vi i lovteksten til Færdselsstyrelsens forsøgsordning. Her står der, at en speed pedelec skal være på cykelstien, fordi den - modsat en stor knallert - kun får sin topfart, når føreren samtidig træder i pedalerne. Samtidig ligner speed pedelecs cykler - og ikke knallerter.
Foto: Anne Bæk/Annebæk/Ritzau Scanpix
Den hurtiges ansvar
Men netop det almindelige udseende kan være ekstra forvirrende på cykelstien.
Vi har allerede skullet vænne os til de almindelige elcykler, der kan køre 25 km/t og vurdere, hvor hurtigt de kan gå fra at være meget langt bagude til at køre lige ved siden af. Med speed pedelecs kan det gå endnu hurtigere.
Cyklistforbundet mener derfor, at cyklister på de lynhurtige elcykler har et særligt ansvar på cykelstien.
- Det står i færdselsloven, at man skal køre efter forholdene, og det er blandt andet at tilpasse farten, så alle kan føle sig trygge, siger Kenneth Øhrberg Krag.
Tak til Ulla Michaelis for spørgsmålet!
Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, der går videre til afstemning næste gang.