Vi blander det meste skrald sammen: Kan det så være lige meget at sortere sit affald?

Jesper Nielsen går op i at sortere sit affald. Men det er ikke nemt. 

Ved affaldscontainerne foran sit hjem i Greve viser han for eksempel en metaldåse med en plastik-dysse foroven.

- Må den komme i vores beholder til plast og metal – når den ikke er skilt ad? Jeg ved det ikke, siger han.

Han har også lagt mærke til, at mange på hans arbejdsplads kommer affald i de forkerte sorteringsbøtter. 

Det har fået ham til at undre sig over, hvad der sker med alt det affald, vi fejlsorterer, og om det i virkeligheden er fuldstændig spildt arbejde at sortere, når der er så meget, der ryger det forkerte sted hen. 

Derfor har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os og bedt os undersøge sagen.

Og han er bestemt ikke den eneste, der gerne vil have svar på det – rigtig mange af jer har stemt på spørgsmålet på vores hjemmeside.

Hovedreglen er: Vi fejlsorterer

Lad os først slå fast – der er rigtig meget affald, der bliver fejlsorteret – eller slet ikke bliver sorteret. 

Da Københavns Kommune i marts sidste år undersøgte, hvor gode borgerne var til at sortere deres affald, viste det sig, at 69 procent af affaldet røg i de forkerte containere.

I Frederiksberg Kommune har en tilsvarende undersøgelse for nylig afdækket, at 54 procent af det affald, som borgerne i kommunen smider i restaffald, kunne have været sorteret til genanvendelse.

Det ærgrer de sig over hos Danmarks største affaldsselskab, Vestforbrænding i Glostrup.

- Det er super ærgerligt, at der er en masse, der godt kunne have været genanvendt i restaffaldet, for det er spildte ressourcer. Vi står ikke og eftersorterer det, så det bliver jo bare brændt her, siger Peter Granic, der er formidlingskonsulent hos Vestforbrænding.

(Se vores undersøgelse på video her. Artiklen fortsætter nedenunder)

Madaffald og plast skraber bunden

På DTU’s Institut for Miljø og Ressourcteknologi fortæller forsker og lektor Anders Damgaard, at der er forskel på, hvor gode vi er til at sortere i de forskellige fraktioner. 

Noget har vi ret godt styr på:

- Vi ligger på måske 80 til 90 procent rigtig sortering af papir og glas, siger han.

Andet har vi svært ved:

Af madaffald og plastik ligger vi på en 30 til 40 procent på en god dag. Procentdelen er meget forskellig fra kommune til kommune, fordi de har forskellige løsninger, siger Anders Damgaard.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Hvad går vi glip af, når vi fejlsorterer?

Men én ting er, at vi kunne sortere meget mere fra restaffaldet, så hver fraktion stod mere ren og let at genanvende. 

Noget andet er, at der kommer en slags dobbelt spild, når vi for eksempel smider plastikemballage fra maden i biospanden. Plasten bliver godt nok sorteret fra senere i processen, så biomassen ikke ødelægges, men vi får mindre ud af madaffaldet.

- Når man sorterer plasten fra, sorterer man også noget af maden fra. Fordi det hænger jo fast i plasten. Så man ender med noget, hvor man har mindre mad, der ender med at blive til biogas, fortæller Anders Damgaard fra DTU.

Det samme er tilfældet for flere af de andre fraktioner eller affaldsgrupper. Og hvis der sniger sig noget forkert med i genanvendelsen, kan det forurene slutproduktet så meget, at for eksempel genbrugsplast ikke længere kan bruges til mademballage. 

Slutproduktet bliver altså dårligere.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Skal vi så smide mere i restaffald?

Nej, for modsat madaffaldet bliver restaffaldet ikke sorteret, efter at skraldebilerne har afleveret det på forbrændingen. Det hele ryger direkte ind i de store ovne og bliver brændt af.

Især skal man lade være med at hælde metal som dåser og sølvpapir i restaffaldet, for det ødelægger ovnene og er voldsomt dyrt at rette op på. Det har vi tidligere fortalt om her.

Ekspert: Prøv alligevel

Men der er også en god nyhed. For flere andre fraktionerne bliver faktisk eftersorteret. Dermed ryger det hele altså ikke til forbrænding, bare fordi vi har haft en enkelt smutter ude ved affaldscontaineren.

- For eksempel skal plastik i forvejen sorteres ret kraftigt for at få et godt slutprodukt. Fordi der er så meget forskelligt plast, kører man en grov sortering på det for at sørge for, at man ender med en høj kvalitet, så det kan blive til nyt materiale, siger Anders Damgaard fra DTU.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Og hvis man er i tvivl, når man står ved affaldscontainerne, så opfordrer Anders Damgaard til, at man alligevel prøver at sortere i stedet for bare at smide til restaffald og dermed forbrænding.

- Det er også vigtigt, at man ikke begynder at sige: "Jamen, jeg er i tvivl, så smider jeg det hele til restaffald". Så længe, vi ikke snakker om farligt affald, så læg det ned i den beholder, du tror, det skal være i, og så vil det formentlig blive sorteret fra, hvis det alligevel er forkert, siger han.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Giver fornyet energi

Vores indsats er altså ikke forgæves, og det glæder vores spørger Jesper Nielsen sig over.

- Det er jeg glad for at høre. Man kan jo tænke, at det er spild af tid, og det er omsonst at sortere. Men så er det godt at høre, at det giver en god mening i den sidste ende, siger han.

Så god vind med sorteringen - og tak til Jesper Nielsen for spørgsmålet!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.