Oversigt

Seneste nyt

Konfirmationen rykkes til 8. klasse for at tøjle unges druk

Fra foråret 2026 må de unge i Stevns kommune vente et år ekstra på at blive konfirmeret.

Kommunens Børn, Unge og Læringsudvalg har nemlig besluttet flytte konfirmationsforberedelsen fra 7. til 8. klasse. 

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Det sker i et forsøg på at udskyde de unges alkoholdebut. 

- Skolebestyrelserne fremhæver, at konfirmationsfesten for mange unge er startskuddet for, hvornår de unge begynder at drikke alkohol. Ved at udsætte konfirmationen et år håber vi, at de unge når at blive lidt ældre, før de for alvor begynder at drikke, siger Karsten Skov (V), der er formand for Børn, Unge og Læringsudvalget.