Øresundstunnel atter åben: Politiet jagede mænd på cykler
Københavns Politi standsede tidlig mandag morgen al togdrift mellem Danmark og Sverige, fordi fire mænd prøvede at cykle gennem tunnelen.
- Da vi får anmeldelsen, er de et godt stykke inde i tunnelen, og da vi kommer derind, deler de sig. En løber fx ud mod Perberholm, og en anden begynder at cykle mod Danmark, siger vagtchef Michael Andersen til TV 2 Lorry.
Politiet modtog en anmeldelse om cyklister i tunnelen få minutter efter klokken 5. Togdriften blev genoptaget omkring klokken 6.45.
De fire mænd bliver sigtet for at overtræde færdselsloven ved at cykle på motorvejen.
Vagtchefen kan hverken be- eller afkræfte, at de fire mænd er asylansøgere.