Eksotisk og "yderst sjælden" fugl har slået sig ned på kunstig ø ved siden af en motorvej
Skestorken har sin primære udbredelse i Sydeuropa, Afrika og Asien, men nu er den - for første gang - at finde i denne del af landet.
"Årets mest sensationelle og uventede fund".
Sådan lyder det fra Hans Ohrt, der er miljøspecialist ved konsortiet Øresundsbron, som ejer broen af samme navn.
Han har fulgt udviklingen på den kunstigt anlagte motorvejsø, Peberholm, i mere end 20 år, og kan slet ikke få armene ned over en nylig gruppe gæster, der lader til at have slået sig ned på øen.
- Vi har en koloni på omkring 20 skestorke, som ofte flyver over øen, siger Hans Ohrt i en pressemeddelelse.
De mange skestorke er nemlig et yderst usædvanligt syn og vækker derfor stor begejstring hos entusiaster og eksperter.
- Det er ikke normalt, at der er så mange på samme sted i det østlige Danmark. Det er første gang. De er yderst sjældne, siger Knud N. Flensted, biolog hos Dansk Ornitologisk Forening, til TV 2 Kosmopol og tilføjer:
- Selv i Jylland, hvor de fleste i Danmark opholder sig, er de ualmindelige.
Håber på ynglende par
I 2021 blev der ifølge Det Nationale Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet optalt 1.060 skestorke på landsplan.
Ingen af disse blev dog spottet på Sjælland, og det længste østpå, man så de sjældne fugle, var Fyn og Langeland.
En tidligere optælling i 2019 viste en koloni på seks skestorke ved Roskilde Fjord som det eneste sted på Sjælland dengang.
Med andre ord er skestorken en sjældenhed ud over det sædvanlige i hovedstadsområdet.
Men nu er de altså at finde på den kunstige ø, Peberholm, ud for Øresund. Her holder de til sammen med en koloni af fiskehejrer.
Og med nyheden om skestorkekolonien på Peberholm er ornitologerne særligt opmærksomme på, om der også er reder at finde på øen. Skulle dette blive tilfældet, vil det kun gøre sensationen endnu større.
- Det vil være første gang, hvis de begynder at yngle i det østlige Danmark, siger Knud N. Flensted.
Ifølge Det Nationale Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har fuglen end ikke ynglet øst for Lillebælt tidligere.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Rajukhan Pathan
Et oplagt ynglested
På trods af fuglens sjældenhed er det ikke overraskende, hvis skestorkene gør Peberholm til deres nye hjem.
For nok er øen kunstig og gennemskåret af både en travl motorvej og en togstrækning, men alligevel opfylder den alle behov - og det skyldes især dens for en fugl gunstige beliggenhed.
- De flyver ud og henter mad andre steder. De bruger øen nok som et tilholdssted, og så yngler de nok næste år hvis ikke i år på Peberholm, siger Knud N. Flensted håbefuldt og fortsætter:
- De kan sagtens flyve op til 30 kilometer for at hente mad. De bruger Peberholm som et tilholdssted, og så kan de for eksempel flyve til Saltholm og Sverige for at finde føde.
Klimaforandringer har ført til stigende udbredelse
Hans Ohrt fra Øresundsbron er ikke i tvivl.
Han mener, at bestanden på Peberholm bidrager til en betydelig udvidelse af artens yngleområde. For selvom der lige nu er et mindre antal af skestorke i Danmark, kan der være flere på vej.
En forklaring på dette skal blandt andet tilskrives en væsentligt mindre opløftende faktor, nemlig klimaforandringer.
- Siden 1996 har skestorken ynglet i Jylland, hvilket er en af de nordligste forekomster af arten. Dens udbredelse i Europa er stigende, hvilket sandsynligvis skyldes klimaforandringer. Men bestanden på Peberholm bidrager til en betydelig udvidelse af artens yngleområde, udtaler Hans Ohrt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Naturplejende indsats giver pote
Peberholm er i forvejen yngleplads for cirka 30 fuglearter, hvoraf flere af dem er sjældne og beskyttede.
Hvert år foretager Øresundsbron en optælling af dyre- og planteliv på øen og registrerer arterne. Og ved årets optælling var skestorkene ikke de eneste nytilkomne.
Udover skestorken er der fundet fire helt nye plantearter på øen, nemlig engkabbeleje, bregnegræs og to arter af bærmispel.
Men de er ikke kommet af ingenting, påpeger Øresundsbron.
Siden foråret 2021 er der blevet foretaget naturplejende rydning af buske og småtræer på næsten 10 procent af øens areal med det formål at bevare biodiversiteten.
Målet er fortsat at tiltrække fugle og planter, der trives i åbne og lyse områder. Resten af Peberholm skal som hidtil blive ved med at udvikle sig naturligt, skriver Øresundsbron.
Nu, to år efter den naturplejende indsats startede, giver det pote, mener konsortiet. Særligt fuglelivet er blevet rigere, mens antallet af plantearter ligeledes er steget.
– Vi er glade for, at biodiversiteten er blevet styrket af vores indsats i de senere år, siger Hans Ohrt.
Ambitionerne om at berige dyrelivet på den kunstige ø er dog fortsat.
- Vi ønsker, at øen skal fortsætte med at udvikle sig naturligt. Men ved forsigtigt at rydde et lille område og supplere strategien med naturbevarende foranstaltninger opnår vi den ønskede effekt, idet fugle- og plantelivet udvikler sig positivt, udtaler Bengt Hergart, anlægsdirektør hos Øresundsbron.
I faktaboksen herunder kan du se, hvilke andre fuglearter - og hvor mange - der har hjemme på Peberholm:
Fugleobservationer på Peberholm i 2023
Fiskehejre: Tre kolonier på sydsiden af øen med i alt cirka 200 fugle.
Skestork: Omkring 20 fugle findes i samme område som fiskehejren.
Ænder: Skeand, knarand, gravand og gråand er blevet observeret, og flere arter yngler muligvis på øen. Rastende troldænder, pibeænder og krikænder. De fleste observationer er blevet gjort i området på den sydlige side af øen, som er blevet forsigtigt ryddet siden 2021.
Klyde: Observeret i det område, der er blevet ryddet for at gøre vegetationen mindre tæt. Muligvis ynglende. Arten er ikke blevet set på øen siden 2008.
Måger: Sølvmåger er dominerende på øen, undtagen i det ryddede område, hvor en lille koloni af hættemåger og kolonier af stormmåge og sildemåge har etableret sig.
Terner: Der er observeret et enkelt par havterner. Ingen yngling.
Regnspove: To ynglepar i det ryddede område.
Præstekrave: I modsætning til tidligere år er der i år ikke observeret nogen store præstekraver. Den lille præstekrave yngler muligvis.
Sangfugle: Flere af de almindelige arter. De mest specielle er nattergalen og gulbug.
Gæs: Flere ynglepar af bramgæs på øen, samt nogle grågæs.
Kilde: Øresundsbron