Her har de succes med at få ukrainere i job – se hvordan det går i din kommune

De er flygtet fra krigen, deres familier er splittet op og de taler ikke dansk og oftest heller ikke engelsk.

På papiret er gruppen af fordrevne ukrainere, der lige nu befinder sig i Danmark, ikke de nemmeste at få ud på det danske arbejdsmarked.

Det har dog været en politisk strategi, at de fordrevne ukrainere hurtigt blev integreret i samfundet, og derfor vedtog et bredt flertal i Folketinget en særlov om midlertidig opholdstilladelse, der blandt andet skulle gøre det lettere for ukrainere hurtigt at komme i arbejde.

Nu er det et år siden Ruslands angreb på Ukraine, og i den forbindelse fokuserer TV 2 Kosmopol på, hvor gode kommunerne har været til at få de flygtede ukrainere i gang på det danske arbejdsmarked. 

TV 2 Kosmopol har eksempelvis skrevet om flygtede Kateryna Shunuzov, der efter få måneder fik job i Bagsværd Lakrids.

Ser man på kommunerne i TV 2 Kosmopols sendeområde, er der store lokale forskelle på, hvor stor succes man har haft med at få de flygtede ukrainere i arbejde.

I kortet længere nede i artiklen kan du se, hvor mange ukrainere der er i beskæftigelse i de enkelte kommuner.

Den kommune, hvor man har flest ukrainske flygtninge i arbejde, er Tårnby Kommune. Her er 86 procent af de arbejdsdygtige ukrainere i job, hvilket svarer til 63 personer.

I Tårnby har nøglen til den succes været et stærkt samarbejde på tværs af jobcenter, skole—og daginstitutioner og boligselskaber.

- De ukrainske flygtninge har jo været kvinder med børn, og det har stillet en del krav, fortæller Herit Helgadottir, der er konstitueret teamleder i Job og Kompetencer i Tårnby Kommune.

Hun fortæller, at man i samarbejde med boligselskaberne hurtigt har fundet et sted at bo til de ukrainske flygtninge, samt fået tilknyttet børnene til daginstitutioner og skoler.

- Det har gjort, at når de basale behov var dækket, så kunne de hurtigere fokusere på at få et arbejde.

Overrasket over sprogniveauet

Ukrainerne i Tårnby har især fået job i servicebranchen, og er især beskæftiget inden for rengøring, hotel og pakkearbejde.

- Vi har helt klart udnyttet, at konjunkturerne har været med os, og at virksomhederne har hungret efter arbejdskraft, siger Herit Helgadottir.

Københavns lufthavn, der er en af kommunens store arbejdspladser, har også fået et par ukrainere ansat, men på grund af lufthavnens store krav til sikkerhedstjek, har de ikke været den primære arbejdsgiver.

I kortet herunder kan du se, hvor mange ukrainere der er i beskæftigelse i de 34 kommuner i hovedstadsområdet. Tallene fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er fra januar måned. 

(Artiklen fortsætter efter kortet.)

Fordi de færreste af de ukrainske flygtninge i Tårnby kommune har kunnet tale engelsk, så har der været en udfordring med sproget.

Det har kommunen dog løst, fortæller Herit Helgadottir.

- Her har vi forsøgt at trække på de enkelte, der kunne tale engelsk, som så har kunnet oversætte til de andre på arbejdspladserne.

Geografiske forskelle 

Mange af de ukrainske flygtninge i Tårnby Kommune har fået job i hotelbranchen, men det har ikke været muligt i Frederikssund Kommune, hvor der procentvist er færrest ukrainere i job.

- I andre kommuner ved jeg, at ukrainerne i høj grad har været ansat i hotel- og restaurationsbranchen, og det har vi ikke så meget af her, så det har en betydning, siger Claus Reeh, leder af staben i Center for Job og Rådgivning i Frederikssund Kommune, til TV 2 Kosmopol.

Det, peger han på, kan være en af grundene til, at Frederikssund har haft udfordringer med at finde arbejde til de ukrainere, der bor i kommunen. Derudover ser han også på sprogvanskelighederne som en vigtig grund.

I Frederikssund har kun 20 procent af de arbejdsdygtige ukrainere i kommunen et job, det svarer til 20 personer.

I Frederikssund Kommune har man dog forsøgt at tage mange af de samme midler i brug som i Tårnby.

- Vi har set på boligplaceringer, og indført sociale viceværter, der hvor de er indkvarteret, som kan hjælpe dem med at forstå, hvordan samfundet hænger sammen.

- På skole- og daginstitutionsområdet har vi gjort en stor indsats for at få pladser til børnene i nærheden af deres indkvartering, siger Claus Reeh.

Derudover har kommunen opnormeret med ekstra sagsbehandler og virksomhedskonsulenter, der skal skabe kontakt til lokale virksomheder og få arrangeret praktikker, så de ukrainske flygtninge kan få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Alligevel er der stor forskel på antallet af beskæftigede mellem de to kommuner.

Er i tilfredse med indsatsen?

- Nej, vi er ikke tilfredse med de tal. Vi har et klart mål om, at flere skal i beskæftigelse. Der er et politisk mål om, at mindst 40 procent kommer i beskæftigelse, og her i februar har vi sat ekstra kræfter ind på det, siger Claus Reeh fra Frederikssund Kommune.