Jacqueline gemte sig i baglokale i Field's: "Jeg sad bare og tænkte: 'Jeg skal dø'"

Søndagen startede som en helt almindelig arbejdsdag for Jacqueline Halberg. 

Men pludselig ændrede det sig til et mareridt.

Jacqueline Halberg arbejder i en tøjbutik i Field’s og var søndag aften ved at ekspedere to kunder, da der pludselig løb en gruppe studenter forbi butiksindgangen.

- Først lignede det, at de havde gang i en leg, men jeg syntes alligevel, det virkede underligt. Kort efter så jeg også en mand løbe forbi butikken med sin kone, siger hun til TV 2 Lorry.

Fra disken, som hun stod ved, kunne hun samtidigt se en masse mennesker nærmest vælte ned ad rulletrappen.

Der lød et meget højt skud, og Jacqueline indså herefter hurtigt, at noget var helt galt.

Ud til alle butikkens kunder råbte hun, at de skulle løbe med ind i forretningens baglokale.

Fra baglokalet kunne hun via butikkens overvågningskameraer se, at en ung pige løb panisk ind i butikken. Jacqueline åbnede hurtigt døren og skyndte sig at lukke den unge pige ind.

Sendte beskeder med rystende hænder

Med baglokalerne sikret sendte Jacqueline herefter en sms til sin kæreste.

- Klokken 17.28 havde jeg skrevet og spurgt ham, hvilke boksershorts, han ville have, fordi jeg skulle købe nogle med hjem til ham, siger hun.

Seks minutter efter var alt vendt på hovedet.

Klokken 17.34 sendte hun igen en sms til sin kæreste, som tre dage senere får hende til at huske den følelse, hun havde i kroppen.

- Jeg kan næsten ikke læse den nu, fordi jeg rystede, siger hun.

Kort før havde de hørt bankelyde tæt på butikken. Det lød som om, at nogen prøvede at bryde igennem noget. Måske en dør, men Jacqueline Halberg er ikke sikker. 

Se beskederne Jacqueline Halberg sendte til sin kæreste på billedet herunder...

Sendte hjerte-emojis

Fem minutter senere ringede Jacquelines mor.

- Jeg tog den, og sagde med meget lav stemme: ’’Jeg er okay.’’

Hun vidste, at hun var nødt til at tage telefonen.

- Jeg kunne godt mærke, at der blev skudt tæt på vores butik, men jeg vidste, at min mor ville gå helt fra den, hvis hun ikke hørte min stemme og hørte, at jeg var okay. Der var ikke nogle tanker, jeg skulle bare lade min mor vide, at jeg var okay.

Telefonen, som var blevet sat på lydløs, blev hurtigt lagt på, og Jacquelines mor bad hende i stedet sende et hjerte med lidt tids mellemrum, så hun vidste, at datteren var i god behold.

Vi har tidligere fortalt Jacquelines mor, Mica Halbergs, oplevelse af episoden. Den kan du læse her.

Gemte sig bag reoler og papkasser

I baglokalet var Jacqueline sammen med sin kollega og fem kunder. To par og en ung pige.

Nogle gemte sig bag reoler, papkasser og tøj, mens kollegaen trøstede den unge pige, der var meget bange og græd.

Jacqueline husker, at gruppen kunne høre, at der blev affyret skud i omkring ti minutter.

I små to timer gemte de syv personer sig i baglokalerne, mens de ikke havde nogen anelse om, hvad der samtidig foregik i shoppingcenteret.

- Det føltes meget hurtigere end to timer. Der foregik så meget. Vi kunne hele tiden høre nogle, der råbte og skreg, siger Jacqueline Halberg.

Mens de gemte sig i baglokalet fik Jacquelines kollega at vide af nogle, som ikke var i centret, at terrorangreb var ved at finde sted.

- Jeg sad bare og tænkte: 'Jeg skal dø'. Vi hørte, at det var et terrorangreb, så vi sad bare og tænkte: 'Hvornår er det os, der bliver ramt?'. Vi kunne høre ham skyde.

Kunne følge med på overvågning

Inde fra baglokalet kunne Jacqueline følge med på butikkens overvågningskamera.

- Jeg gik lidt rundt frem og tilbage og var i panik. Jeg prøvede at bevare roen. Men jeg gik og kiggede på kameraerne. Min kollega sad på gulvet med pigen. Jeg tænkte bare, at jeg ikke skulle bagerst i lokalet, da jeg tænkte, det ville være nemmest at skyde igennem den væg.

Jacqueline prøvede at berolige kunderne og fortælle, hvad hun så på kameraerne. Samtidig får gruppen indsamlet papkasser, som de bruger til at skærme sig med. 

På et tidspunkt kom en mand i sort T-shirt ind i butikken. Men Jacqueline turde ikke lukke ham ind i baglokalet, som de gjorde med den unge pige, da de frygtede, at det kunne være en gerningsmand.

Troede, der var brand 

Alarmen i Field's går siden i gang, og en høj stemme får sagt, at en brand er opstået, og at alle skal forlade centret. Samtidigt kunne Jacqueline og de andre i baglokalet lugte krudt.

- Vi var bange for, vi ikke ville kunne få vejret, fordi vi troede, der var brand. Min kollega ringede til politiet og sagde, de kunne lugte noget, der brændte.

På overvågningssystemet så de flere mennesker løbe mod udgangen, men da de siden så dem løbe tilbage igen, gik det op for gruppen, at gerningsmanden stadig måtte være i bygningen.

Alarmen stoppes.  

Tiden går, og efter to timer, kan gruppen endelig komme ud af baglokalet. En politibetjent lader dem vide, at skal sætte sig bag ved disken.

Jacqueline husker tydeligt, det syn, der mødte hende ude i centret:

- Da jeg kom ud, kunne jeg se en kæmpe blodstreg hen ad gulvet ved rulletrappen, som om nogen, var blevet ramt og derefter blevet trukket ind i en butik. Der var væltede mannequindukker, poser og tøj, der lå over det hele, fortæller hun. 

I en større gruppe af folk, der har gemt sig, begyndte de at gå mod udgangen. 

Jacqueline kiggede rundt for at forstå, hvad var er sket. Hun så over mod et sted, hvor en, hun kender, arbejder. 

Her fik hun øje på en person, der lå på gulvet med en jakke over sig.

- Der knækker jeg. Jeg har aldrig set en død person før. Det var rigtig grænseoverskridende.

Familien stod klar med åbne arme

Da Jacqueline Halberg endelig kom ud af storcentret som en af de sidste, stod hendes familie klar til at tage imod hende. 

På telefonen havde hun skrevet beskeder med sin familie og kæreste, som sagde, de ville stå klar ude foran. 

Hun trådte udenfor, og den første, hun får øje på, var kæresten, der løb imod hende.

- Jeg løber ind i hans arme. Jeg ser min mor. Det er en følelse, jeg overhovedet ikke kan beskrive, jeg var så glad.

Havde overvejet senere pause

Efter hændelsen har Jacqueline Halbergs hoved været fyldt med tanker. Hun havde taget sin pause tidligere end normalt, hvor hun gik rundt oppe på tredje sal, hvor skyderiet fandt sted. 

Hvad var der sket, hvis hun var gået til pause en halv time senere?

- Den værste tanke var, at jeg havde taget min pause 30 minutter før. Og jeg kan huske, at jeg havde overvejet at tage den mellem 17 og 18. Hvad hvis det havde været mig?, siger hun.

Uvisheden kan være svær

En krisepsykolog har tidligere forklaret, at det i en situation som denne, kan være sværest for de ofre, der har gemt sig for gerningsmanden. 

Blandt andet uvisheden om, hvad der sker, kan være svær at håndtere.

Det kan Jacqueline Halberg genkende.

- Det der med, at du sidder inde i et rum, og du ved ikke, hvor mange gerningsmænd, der er, hvorfor, eller hvad, der kommer til at ske. Du venter bare på at et eller andet sker. Om det er at miste livet eller nå ud.

Har fundet tryghed i kæreste og familie

I dag er Jacqueline taknemmelig for de overvågningskameraer, der var i butikken, som betød, at de kunne følge en smule med i, hvad der skete.

Men dagene siden skyderiet i Field's har været svære for Jacqueline.

- Jeg har ikke rigtig været glad, jeg har ikke haft lyst til noget. Jeg har fundet tryghed i bare at være derhjemme sammen med min kæreste.

Hun oplever, at høje lyde fra TV eller udenfor gør hende nervøs og bange. Hun har besøgt sin familie, da hun følte, at det kunne være rart at være omkring mennesker.

- Men inderst inde har jeg bare haft lyst til være derhjemme, fortæller hun.

Hendes kæreste har spillet en stor rolle i få talt episoden igennem, da hun ellers beskriver sig selv, som typen, der lukker af. Han rådede hende også til at tage imod tilbuddet om krisehjælp, hvilket hun har gjort.