Den svære kunst at cykle på dansk
Det kan være svært at cykle, hvis man ikke er vant til det. I Helsingør lærer frivillige flygtninge at bruge det uundværlige redskab; cyklen.
Hvis der er noget, der både er en velsignelse og en udfordring for mange indvandrere - så er det den danske cykelkultur.
Kvinderne skal typisk lære kunsten at cykle helt fra bunden, og mændene skal forstå de håndtegn og regler, vi andre tager for givet. Men de vil virkelig gerne lære det, og det gør en flok frivillige noget ved i Helsingør hen over sommeren.
Ditte Mikkelsen og hendes mand Paw arbejder på den lokale Handelsskole. En dag observerede de en mand, der med råb og fagter forsøgte at lære sin kone at cykle foran Kronborg, samtidig med at han filmede hende, og ingen af delene gik ærlig talt særligt godt.
- Så tænkte vi, at der måtte være en bedre måde at lære vores nye medborgere at cykle på, og så fik vi idéen til det her cykelkursus, fortæller hun.
Ægteparret er aktive i "Frivillignet for flygtninge i Helsingør" og i samarbejde med Helsingørs cykelbibliotek, Cykelteket, lærer de nu flygtningene i deres netværk at mestre den faktisk ret komplicerede kombination af balance, udsyn, bremser og færdselsregler.
Det sker på Cykeltekets baner bag Kulturværftet i Helsingør, mandag og lørdag. Det er især mænd, kvinder og børn fra Syren og Eritrea, der kommer. Og de er på meget forskellige niveauer.
- Der, hvor de kommer fra, ligger det ikke kulturen af kvinder cykler. Men her ser de, hvordan alle bruger cyklen for at komme fra A til B, og så vil de også gerne kunne det. Mændene kan typisk cykle; til gengæld ved de ikke, at man skal række hånden ud eller op - og fx kun må køre i én retning på en cykelsti, fortæller Ditte Mikkelsen.
Syriske Rashia Omar er med på havnen i Helsingør for første gang i aften. Hun har cyklet før, men det er længe siden, så i dag føles helt som at begynde helt forfra.
- Det er meget svært for mig. Men jeg skal kunne det. Det skal man i Danmark, for her cykler alle, siger hun med et stort smil på en blanding af dansk og engelsk.
Kurset begynder typisk med at sadlerne sættes helt ned, så nybegynderne som Rashia Omar kan øve balance og bruge cyklerne som 'løbecykler'.
Siden kommer pedalerne på, og her er udfordringen, at kvinderne skal stole på bevægelserne og ikke se ned på deres fødder, for så ryger retningssansen. Og når det endelig går fremad, kan man godt glemme at man også skal bremse - og manøvrere mellem de andre på banen.
- Men humøret er højt, viljen er stor, og vi har det rigtigt sjovt, både flygtningene og os frivillige. Det er en rigtig god måde at være sammen på, også når der er grænser for, hvor dybe samtalerne kan være, når vi ikke altid taler samme sprog, siger Ditte Mikkelsen.
Der er løbende cykelkurser på havnen i Helsingør, og man kan fx finde datoerne på Frivillignets Facebookside.
