24-årig blev voldtaget af taxachauffør - nu har hun et budskab

Mette Marie Gravesen var i starten nervøs for at anmelde voldtægten. I dag håber hun, at flere vil anmelde, hvis de udsættes for seksuelle overgreb.

Mette Marie Gravesen kunne mærke i hele sin krop, at der var noget galt efter en bytur i februar i år.
Foto: Privatfoto

Mette Marie Gravesen havde svært ved at huske noget, da hun en søndag morgen i februar vågnede i sin seng efter en bytur.

Det sidste, hun huskede, var, at hun sad på en sofa på en natklub i København, men hvordan hun kom fra natklubben og hjem i sin seng, var et stort sort hul.

Hun vidste bare, at noget var galt.

Det kunne hun mærke i hele sin krop, og hun havde smerter i sit underliv, som hun ikke kunne forklare, hvor kom fra.

Først senere blev det klart for hende, at hun var blevet udsat for en voldtægt af den taxachauffør, som ellers skulle fragte hende sikkert hjem.

- Da jeg vågnede, havde jeg ingen minder om, at jeg overhovedet skulle være blevet sat på en taxa. Det var meget skræmmende og meget forvirrende, fortæller hun.

24-årige Mette Marie Gravesen har tidligere fortalt sin historie til KøbenhavnLIV, som hen over sommeren har afdækket en række sager om overgreb fra taxachauffører.

Taxachaufføren, som Mette Marie Gravesen kørte med, blev i juni i år idømt et år og seks måneders fængsel og advarsel om udvisning af Danmark for voldtægten begået mod hende. Landsretten skærpede i september straffen til to års fængsel og udvisning af Danmark i seks år.

Mette Marie Gravesen har altid regnet med, at man trygt kunne sætte sig ind i en taxa og være sikker på at komme hjem. Sådan mener hun, at det bør være.

- Men det billede er krakeleret for mig, nu når jeg har oplevet, at det ikke altid er tilfældet, siger hun.

Har du haft ubehagelige oplevelser i en taxa?

Har du haft ubehagelige oplevelser med taxachauffører eller med at køre i taxa? Så vil TV 2 gerne høre mere. Send en mail til TV 2 journalister Laura Kongsmark Schuldt på laks@tv2.dk eller Franziska Weiss Lauritzen på flau@tv2.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt og vil ikke blive brugt, uden at det er aftalt.

Flere sager

Der har været flere sager om kvinder, som er blevet voldtaget af taxachauffører i København. Ifølge KøbenhavnLIV har der fra juni 2022 til juli 2024 været syv sager om voldtægter, hvor taxachauffører har været involveret.

Da Mette Marie Gravesen vågnede den søndag morgen i februar, huskede hun ikke meget. Men i løbet af dagen begyndte hun at få de første flashbacks fra overgrebet. Små brudstykker, der gjorde det klarere for hende, hvad der var sket.

Aftenen inden havde hendes veninder sat hende i en taxa, fordi hun var blevet dårlig.

Mette Marie Gravesen kan intet huske fra taxaen, men hun har efterfølgende fundet ud af, at manden var gået med op i hendes lejlighed, og at voldtægten havde fundet sted her.

I ugen efter overgrebet blev de samme ubehagelige flashbacks ved med at dukke op i hendes hukommelse.

Hun så blandt andet sig selv blive lagt ned i sengen i sin lejlighed, og mindet om lyden af mandens åndedræt ind i hendes øre, fordi det blev ved med at dukke op.

Det fik mistanken om, at hun var blevet udsat for et seksuelt overgreb, til at vokse. Mette Marie Gravesen blev om mandagen undersøgt på Center for Seksuelle Overgreb. Her kunne de konstatere, at der var tegn på, at samleje havde fundet sted.

Jeg lever stadig med frygten og angsten for at sætte mig ind i en taxa igen

— Mette Marie Gravesen

I starten var Mette Marie Gravesen nervøs for at anmelde voldtægten til politiet. Hun frygtede, hvad politiet ville finde frem til, eller at hun ville blive afvist, fordi hun ikke huskede noget og ikke kunne sætte ansigt på taxachaufføren.

I dag ved hun, at det var den rigtige beslutning at anmelde voldtægten.

- Hvis jeg bare havde overbevist mig selv om, at det ikke kom til at rykke noget og derfor ikke havde anmeldt det, så var den chance for retfærdighed gået tabt. I dag er jeg glad for, at jeg har anmeldt det og håber, at andre vil gøre det samme, for det er også den eneste måde, man kan stoppe manden fra at gøre det igen mod andre, siger hun.

Der er ikke nogen i den her branche, der er interesseret i taxachauffører, der krænker kunder

— Trine Wollenberg, vicedirektør i Dansk PersonTransport

Lever stadig med frygten

Mette Marie Gravesen valgte at anmelde voldtægten, og ud fra undersøgelserne på Center for Seksuelle Overgreb fandt politiet frem til et DNA-match med overgrebsmanden.

Da Mette Marie Gravesen fik svar på prøverne, var det først en lettelse, at det var muligt at finde frem til gerningsmanden.

- Det levede jeg egentlig ret højt på i starten, men så gik det pludselig op for mig, at der er en, der har gjort mig noget, som jeg ikke har givet accept til. Og endnu værre, at det var en taxachauffør, som man ikke regnede med ville gøre sådan noget, siger hun.

- Først gjorde det mig vred, men bagefter kunne jeg mærke en angst over, at der er en, der har gjort det mod mig. Jeg begyndte at ryste og græde, fortæller hun.

Man burde kunne sætte sig i en taxa uden at skulle frygte, at sådan noget kan ske

— Mette Marie Gravesen

I juni fik Mette Marie Gravesen rettens ord for, at hun er blevet udsat for en voldtægt.

I dag kan Mette Gravesen stadig af og til høre mandens åndedræt mod sit øre. Flashbackene kommer ikke lige så ofte, som de gjorde lige efter voldtægten, men de er ikke forsvundet.

Det føles "uvirkeligt", at voldtægten er sket for hende, og i dag har hun stadig svært ved at bruge ordet voldtægt. Hun har heller ikke sat sig ind i en taxa, siden voldtægten fandt sted.

- Jeg lever stadig med frygten og angsten for at sætte mig ind i en taxa igen.Det jeg har oplevet er et kæmpe tillidsbrud, fortæller hun.

Mette Marie Gravesen fortæller sin historie til TV 2, fordi hun mener, at det er absurd, at man ikke kan vide sig sikker i en taxa, og hun håber, at hendes historie kan være med til at ændre på dette.

Hun mener, at en taxa bør være en slags helle, når man har det dårligt og ikke kan komme hjem på andre måder.

- Man tænker jo, at taxaen er det sikre valg, og man burde kunne sætte sig i en taxa uden at skulle frygte, at sådan noget kan ske, siger hun.

I dag har hun et håb om, at flere vil anmelde, hvis de udsættes for voldtægt, og at der vil blive lavet konkrete tiltag i taxaer, der sikrer, at ingen andre bliver udsat for det samme som hende.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Vil kræve ren straffeattest

I forbindelse med sagerne om voldtægter fra taxachauffører i sommer bebudede taxachaufførernes brancheforening, Dansk PersonTransport, at foreningen nu vil sætte ekstra ind for at undgå, at der kommer flere lignende sager.

Blandt andet ved at indføre et etisk kodeks og undersøge, om lovgivningen kan ændres, så der stilles krav til, at taxaselskaberne indhenter straffe- og børneattester fra chaufførerne. Som det er i dag, er det kun en mulighed og altså ikke et krav.

Ingen af initiativerne er dog trådt i kraft endnu.

Ifølge Trine Wollenberg, der er vicedirektør i Dansk PersonTransport, skyldes det, at brancheforeningen stadig er ved at afklare, hvordan den skal gøre det og stadig overholde GDPR-lovgivningen.

Har I været gode nok til at få sat de ting i værk, I lovede i sommer? Er det ikke gået for langsomt?

- Det kan man jo altid sige, men det er en lang proces. Vi skal huske, at der er noget lovgivning i forhold til, hvad taxaselskaberne kan kræve af taxachaufførerne i forhold til indhentelse af straffeattester, og vi har arbejdet så hurtigt, som vi overhovedet kunne. Vi har også holdt møder med medlemmerne om, hvilken linje vi skulle lægge, siger hun.

Hun fortæller, at brancheforeningen regner med snart at have et etisk kodeks klar. Ved at tilslutte sig dette forpligter taxaselskaber sig til at tjekke, at deres chaufførers straffeattest er ren. Det skal også indebære, at man laver politikker på området, og at det i introduktionen og uddannelsen af nye chauffører bliver understreget, at der er nultolerence over for krænkelser.

Er et kodeks med etiske retningslinjer nok til at sikre, at selskaberne rent faktisk håndhæver det?

- Ja. Vores medlemmer er professionelle taxaselskaber, og de har kun en interesse i at sørge for, at der er styr på det. Der er ikke nogen i den her branche, der er interesseret i taxachauffører, der krænker kunder, og det er meget vigtigt for os, at man rent faktisk følger op på det her, siger hun.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV 2
Taxachauffør idømt fængselsstraf for voldtægt af kvindelig passager
Efter tre nye sager om overgreb på kvinder i taxaer vil branchen have strammere regler
Taxachauffør idømt fængselsstraf for voldtægt af kvindelig passager

Seneste nyt

Med risengrød og julemusik vil Frelsens Hær samle penge ind til rekordstort behov

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Med knap 20.000 ansøgninger om julehjælp er behovet fordoblet på kun fem år, og Frelses hær har derfor brug for at indsamle omkring 14 millioner kroner for at kunne imødegå efterspørgslen.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Frelsens Hær skriver, at der alene i TV 2 Kosmopols område er 6145 familier, der i år har søgt om julehjælp.

- Det er i dag dyrere end nogensinde at fylde indkøbskurven, hvilket især rammer mennesker på de laveste indkomster i samfundet. Deres indkomst er jo ikke steget, skriver Lars Lydholm, informationschef i Frelsens Hær, der oplever, at uligheden i samfundet tydeliggøres i julen.

Mandag aften skydes indsamlingen i gang på Københavns Hovedbanegård foran det store juletræ. Her vil der i tidsrummet fra kl. 18 til 20 være både julemad og julemusik at finde.

Link kopieret!

Mand idømt flere års fængsel for pyrademidespil i millionklassen

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Svindel for mere end 900 millioner kroner betyder, at en 53-årig mand skal fem et halvt år i fængsel.

Retten i Lyngby har mandag givet en betydelig rabat i straffen i en større sag om organiseret svindel.

53-årige Christian Hansen - tidligere var efternavnet Machholdt Østergaard - er idømt fem et halvt års fængsel i sagen, der drejer sig om svindel for mere end 900 millioner kroner.

Svindlen er foregået gennem organiseret svindel med sportsbetting, hvor investorernes indbetalinger blev brugt til at udbetale udbytte til andre investorer.

Der var i en stor del af gerningsperioden fra 2011 og frem til 2024 intet overskud fra spil.

Retsformand Ulrik Finn Jørgensen sagde ved domsafsigelsen, at sagen var så alvorlig, at straffen i udgangspunktet lå på fængsel i syv et halvt år. Men på grund af tilståelsen gives der en rabat, og straffen lander derfor lavere.

Link kopieret!

800 nye p-pladser til ladcykler på vej i København - og du bestemmer hvor

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Drømmer du om en parkeringsplads til din ladcykel nede på det lokale hjørne, så får du nu chancen for at gøre din drøm til virkelighed.

Der nemlig skal etableres 800 nye p-pladser til ladcykler i Københavns Kommune, og du kan være med til at bestemme, hvor de skal stå.

- Ladcyklen er fantastisk for København, fordi den rent faktisk for mange, især børnefamilier, erstatter en bil. Men vi har udfordringer med tyverier, som skaber utryghed, og det skal vi til livs. Jeg er klar over, at de 800 pladser med fastlåsningsmulighed langt fra er nok til at dække det enorme behov, vi har i København – men det er et godt skridt på vejen mod en mere sikker og tryg cykelby, siger Line Barfoed (EL), Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune.

På kortet her, kan du klikke ind og vælge hvor du gerne ser de nye parkeringspladser opført.

Link kopieret!

Nyt Novo laboratorie til flere milliarder på vej til Hillerød

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et topmoderne Novo Nordisk laboratorie til hele 2,9 milliarder er på vej til Hillerød.

Det oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Det nye anlæg på hele 53.000 kvadratmeter skal bruges til at kvalitetssikre virksomhedens produkter.

- I takt med at vi udvider vores produktionskapacitet og udvikler nye produkter for at imødekomme den voksende globale efterspørgsel, vil laboratoriet spille en vigtig rolle i at sikre kvaliteten af vores produkter og indfri kommende krav fra myndigheder, siger Erik Lorin Rasmussen, Senior Vice President for Product Supply, Aseptic Manufacturing.

Bygningen skal opføres med Co2-reduceret beton og andre bæredygtige materialer, og den forventes at stå færdig i 2027.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er i dagens anledning i Hillerød for at tage det første spadestik til projektet.

Link kopieret!

Mand tilstår svindel for 390 millioner

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En 53-årig mand har mandag i Retten i Lyngby erkendt at have deltaget i et større investeringsbedrageri og været skyld i, at 870 investorer har tabt tilsammen 390 millioner kroner.

Manden er sammen med tre andre sigtet i sagen, men han har valgt at lægge kortene på bordet og vil have sin sag afgjort hurtigt i en tilståelsessag.

Sammen med sin advokat, Anders Nemeth, er han derfor mødt op i retten, hvor han forklarer om svindelnummeret.

Mere end 900 millioner kroner kørte gennem mandens pyramidespilsforretning, hvor investorer betalte penge ind, som skulle bruges på at spille på sportskampe.

Det skete i regi af foreningen Optimizer, som blev stiftet i 2011. Fidusen for investorerne var dels høje afkast og dels, at afkastene var skattefrie.

- Jeg fik idéen fra lignende foreninger i England, hvor man var lidt længere fremme med at spille som klub, fortæller den 53-årige mand fra vidneskranken.

Kun i få år blev der spillet og udbetalt afkast fra spil. Men hurtigt begyndte foretagendet at give underskud. Men investorerne fik stadig udbetalt penge. Pengene kom bare ikke fra gevinster, men fra nye investorers indskud.

Modellen kaldes for et "Ponzi scheme" - man kan også kalde det for et pyramidespil.

Der ventes en afgørelse i sagen senere mandag.

Link kopieret!

Sendte fotos af mad, kage, kokain og heroin - nu er to brødre dømt for narkohandel

Genrefoto.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

På den krypterede platform SKY-ECC udvekslede to serbiske brødre fotos fra familiefødselsdage, god mad og ferier. De sludrede utroligt meget om alt muligt.

Men brødrene talte også forretning.

Sammen drev de en usædvanligt veldrevet og stor narkovirksomhed, og på platformen kommunikerede de med leverandører i udlandet, kurérerne, der smuglede narkoen ind, og med de mange kunder i Danmark.

Der blev sendt utallige billeder af kokainblokke af mange forskellige typer - og også af heroin.

Da det lykkedes politiet at bryde den krypterede beskedtjeneste, blev brødrene mistænkt og anholdt.

De mange beskeder er nu blandt beviserne for, at Retten i Glostrup mandag har kendt de to brødre skyldige i at have videresolgt mindst 849 kilo kokain og heroin. Det fremgår af rettens hjemmeside.

Mændene, der er henholdsvis 49 og 40 år, er desuden fundet skyldige i besiddelse af adskillige skydevåben.

Straffen udmåles senere mandag eller onsdag.

Link kopieret!

Verdensstjerne bag sommerhit kommer til Danmark

Foto: Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske sanger Sabrina Carpenter spiller koncert i København den 31. marts 2025. Det skriver Live Nation i en pressemeddelelse. Carpenter har lavet sangen 'Espresso', der har ligget på hitlisterne hele sommeren, og flere har berettet om, at sangen har været decideret uundgåelig på Spotify. Det generelle billetsalg starter 6. december klokken 10.

Spørg Os

Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

Kommune jubler: 30 års drøm om verdensarvscenter går i opfyldelse

Foto: Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke. Foto: Mik Dahl

I flere årtier har Roskilde Kommune ønsket sig et Verdensarvscenter, hvor domkirkens kulturhistorie kunne formidles til historieglade danskere og turister fra hele verden.

Og nu går drømmen i opfyldelse. For efter flere års arbejde er der nu fundet penge til at opføre et verdensarvscenter, der skal være med til at formidle historien om den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO's verdensarvsliste, og de mere end 1000 års kongelig historie, der knytter sig til kirken.

Bag projektet står fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Projektet støttes blandt andet af en donation på 60 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt 25 millioner kroner fra Augustinus Fonden.

- Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv, siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. 

Det nye verdensarvscenter skal ligge i det store barokkompleks, Det kongelige Palæ, midt i Roskilde. Det kommer til at indeholde udstillinger, cafe, butik og undervisningsmiljø.

Det vides endnu, ikke hvornår verdensarvscentret står klar.

Bygningerne markeret med gult illustrerer, hvor det nye verdensarvscenter skal ligge.
Foto: Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke. Visualisering: Morten Noer
Link kopieret!

Tidligere TV-vært og politiker byder sig til som skipper på nødlidende færge

Et billede fra dengang Jan-Erik Messmann var vært på "Godt begyndt".
Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den tidligere tv-vært og folketingspolitiker Jan-erik Messmann byder sig nu til som skipper på den nødlidende færge Columbus, der sejler mellem Kulhuse og Sølager.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

- Det vil være rigtig trist, hvis færgen forsvandt. Det er et stykke kulturhistorie og en turistattraktion, siger han til TV 2 Kosmopol.

Færgens fremtid har længe hængt i en tynd tråd, og da der sidst blev søgt søkyndige skippere til at sejle den, kom der ingen ansøgninger.

Jan-Erik Messmann blev for alvor kendt, da han tilbage i 90'erne var vært på TV 2's gør det selv program "Godt begyndt". Fra 2015 til 2019 sad han i Folketinget for Dansk Folkeparti, hvor han var søfartsordfører.

Derudover har han også mange års erfaring indenfor sejlads, og har bl.a. brugt ti år som kaptajn på hovedstadens havnebusser. I dag er han pensionist, men livet til søs trækker tydeligvis stadig i ham.

- Det er overhovedet ikke skrevet i sjov det opslag. Jeg snakkede med en anden styrmand i går, som også gerne vil sejle færgen, og han har sagt han vil tage kontakt til kommunen og fortælle, at vi er interesserede, siger Jan-Erik Messmann.

Du kan læse mere om den nødlidende færge her.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google