At forbyde fans under kampe er den forkerte strategi, mener hooligan-ekspert

Søndag ramte en form for forventet kaos Københavns Vestegn, da rivalerne fra FCK og Brøndby IF mødtes.

Fodboldkampen endte 0-0, men timerne op til var omvendt dramatiske.

Allerede lørdag stødte grupperinger fra de to lejre voldsomt sammen ved en bodega i Glostrup, fans fra de to hold kastede romerlys mod hinanden inde på stadion, politiet indtog banen, og opgøret blev udsat flere gange.

Kort efter slutfløjtet meldte Divisionsforeningen ud, at de to holds kommende kampe skal spilles uden udebanefans på ubestemt tid.

Kulturministeren ville "tage en alvorssnak" med bøllerne, når han var tilbage fra barsel. Og justitsministeren truede med at gøre brug af nye værktøjer for at komme optøjerne til livs – blandt andet at give politiet mulighed for at lukke ned for udebanefans.

Men ifølge Geoff Pearson, der er professor på Manchester University og har forsket i fodboldvold og hooliganisme i mere end 20 år, er det at udelukke udebanefans ikke en holdbar løsning på problemerne.

- Det er et tegn på, at man har tabt. Det er ikke et tegn på magt, det er et tegn på svaghed, og det er ikke en langsigtet løsning. Så kunne man jo bare forbyde alle fans eller fodbold helt, siger han til TV 2.

Ikke-voldelige fans er en del af løsningen

Nøglen til at komme fodboldvolden til livs ligger i stedet i, at den har konsekvenser for de få, lyder det fra professoren.

- Hvis det her var sket i Storbritannien, så ville de her fans' døre blive sparket ind her til morgen, de ville blive hevet på politistationen, og så ville de sandsynligvis blive dømt og udelukket fra kommende kampe, siger Geoff Pearson.

Han peger på, at erfaringerne fra Storbritannien – både i forbindelse med fodboldvold og andre optøjer – er, at det strafferetlige system hurtigt skal ind over, så alvoren bliver tydelig.

Samtidig er det vigtigt, at myndighederne holder sig på god fod med størstedelen af fansene, mener Geoff Pearson. Og en udelukkelse risikerer at gøre det modsatte, fordi "os og dem-mentaliteten bliver forværret."

- Og det er et rigtig dårligt sted at være. For de fans, der ikke er involveret i volden, er en del af løsningen, siger han.

- Ingen ønsker, at det bliver en permanent tilstand

Hos Divisionsforeningen er man "et langt stykke hen ad vejen" enig med Geoff Pearson.

- Men forbuddet mod tilskuere handler ikke om at sanktionere. Det handler om at varetage sikkerheden, og den, har vi pligt til at garantere, er på et vist niveau, siger direktør Claus Thomsen til TV 2.

Han peger på, at man anvender en række værtøjer: Møder med fans før og efter kampe, ansigtsgenkendelse, at forbedre mulighederne for at vagter kan gribe ind ved stadionernes indgange og et hurtigere samarbejde med politiets databaser.

- Men der er områder, hvor vi er nødt til at blive dygtigere. For vi er enige i, at det optimale er en individuel tilgang – udfordringen er, at den er vanskelig i mange tilfælde, siger Claus Thomsen.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et svar til TV 2, at det at spille uden tilskuere er "en fornuftig og ansvarlig beslutning".

- Jeg tror, ingen af os ønsker, at det bliver en permanent tilstand. Men det kan ikke desto mindre blive nødvendigt, medmindre klubberne tager større ansvar for, at der bliver sat markant hårdere ind over for hooligans og andre voldsparate typer, lyder det.

Både FCK og Brøndby lagde efter kampen afstand til urolighederne.

Brøndby henviser på deres hjemmeside til, at klubben om tre uger har et møde med Peter Hummelgaard, hvor politiet også vil deltage, mens FCK på deres hjemmeside skriver, at man "ser frem til den fortsatte dialog med politiet, med fans, med Justitsministeriet og med Brøndby."

En "heldig" engelsk cocktail

Forbuddet mod udebanefans gør livet surt for de fleste og fjerner meget af magien ved de intense opgør, mener TV 2s fodboldredaktør Carsten Werge.

Han peger på, at forbuddet mod udebanefans er et redskab, der er brugt "sporadisk" i Danmark indtil nu.

- Men man skal bide særligt mærke i, at det er på ubestemt tid. Det er mere alvorligt denne gang. Og der er et kæmpe politisk pres for at ændre det her. Det ville være naivt at tro, at det her fikser problemet. Men det har en stor symbolværdi, siger Carsten Werge.

Fra 1950'erne til midten af 1990'erne var vold en regelmæssig del af at gå til fodbold i England.

Carsten Werge rejste rundt i England, da hooliganismen var på sit højeste, og han lagde mærke til, hvordan de slagsmål og den uro, der ellers hang sammen med at gå til engelske fodboldkampe, pludselig forsvandt.

Ifølge Geoff Pearson lå der ikke nogen "storslået plan" bag forandringen.

- Men vi var ret heldige, at der blev indført en række foranstaltninger på samme tid, og tilsammen gjorde de en stor forskel, siger han.

Fik adskilt fans og anholdt ballademagere

Det fik pludselig konsekvenser, hvis man blev dømt for en fodboldrelateret lovovertrædelse, så man i fremtiden blev udelukket fra kampe og anholdt, hvis man forsøgte at komme ind på stadion.

Stort set samtidig begyndte politiet at arbejde på en ny måde, så de identificerede de grupper og enkeltpersoner, der skabte problemerne, i stedet for at straffe den store fangruppe.

- Kombinationen af at have juridisk rygdækning og en ny arbejdsform var ret effektiv, siger han.

De fysiske rammer forandrede sig også. Efter tragedien på Hillsborough Stadium i 1989, hvor 96 mennesker blev mast til døde, blev reglerne for, hvordan man indrettede fodboldstadions, strammet.

Og der blev blandt andet gjort plads til, at hjemmeholdets og udebaneholdets fans var adskilt.

Derudover blev der opsat videoovervågning, så det var muligt at identificere personer, der skabte problemer.

Alt sammen ting, der kunne finansieres af penge, der kom fra nye, store tv-aftaler.

- På seks år fik vi stort set kontrol over situationen i England, siger Geoff Pearson.

Magien er på spil

Alligevel ser man stadig slagsmål blandt engelske fodboldfans.

Både i landets egne ligaer og i internationale turneringer – for eksempel under EM-finalen i 2020, hvor tusindvis af engelske fans uden billetter stormede Wembley.

Ifølge Geoff Pearson er det blandt andet, fordi de redskaber, man har til at ramme ballademagerne i England, ikke gælder uden for landets grænser. Og så er fansene de samme, som de altid har været, så problemskaberne er der stadig.

- Det er jo ikke, fordi vi har erstattet et læs hooligans med et læs fuldstændig lovlydige fans, siger Geoff Pearson.

Hvis ikke der bliver slået ned på optøjerne herhjemme, kan det koste det, der gør derbyerne til noget særligt, mener Carsten Werge.

- Det er jo ikke det, der sker på banen. Det er fansene, det er stemningen og det er det historiske. Så det er magien, der er på spil, siger han.

Ifølge fodboldredaktøren er der lige nu et "massivt politisk pres" for at komme problemerne til livs. Men løsningen er ikke et redskab.

- Min holdning er, at alle parter er nødt til at agere – klubber, politikere, spillere, trænere og tv-stationer. Ellers er det derby, der er så fantastisk, dødt om fem år, siger han.

Fodboldvold er ikke noget enestående dansk fænomen. Herunder kan du dykke ned i, hvordan man har grebet det an i andre lande.