Dansk Industri trækker støtten til aftale, der skærer tusindvis af studiepladser
Hos de to universiteter CBS og ITU er det svært at se logikken i, at der skal optages færre studerende, når erhvervslivet skriger på arbejdskraft.
Foto: TV 2 Grafik
Støtten til uddannelsesreformen vakler.
Meningen med aftalen er at skære i antallet af studiepladser på de danske universiteter for at få flere unge til at tage en professionsuddannelse i stedet.
Men nu trækker Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), sin støtte til aftalen, fordi de mener, den er på vej i den gale retning.
Politikerne skal tilbage til tegnebrættet og forhandle en ny aftale, lyder det.
- Nu lægger man op til hovedløst at skære studiepladser uden øje på, hvad der er behov for på arbejdsmarkedet. Derfor kan vi fra DI’s side ikke støtte det, der ligger i aftalen for nuværende, siger administrerende direktør i DI Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.
Uddannelsesreformen 2023
Her er hovedpunkterne fra aftalen, der i 2023 blev indgået af regeringspartierne Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre i samarbejde med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative.
Optaget på landets bacheloruddannelser skæres med godt 10 procent fra 2025, svarende til 2700 studerende årligt.
10 procent af kandidatuddannelserne forkortes fra to år til et år og tre måneder i 2030.
20 procent af kandidatuddannelserne omlægges til såkaldte erhvervskandidater, hvor de studerende arbejder ved siden af studiet i 2034.
Der oprettes 2500 engelsksprogede studiepladser.
15 procent bliver skåret, siger DI
Uddannelsesreformen blev vedtaget i 2023 og siger kort fortalt, at ti procent af de danske universitetspladser skal skæres for at få flere til at vælge en professionsuddannelse som eksempelvis sygeplejerske, lærer eller pædagog.
Dengang tog man udgangspunkt i det gennemsnitlige antal af optagne studerende på universiteterne i perioden 2018 til 2022. Det ville betyde, at 2700 pladser skulle fjernes.
Men siden da er optaget på flere af universiteterne steget.
Så vil man ned på samme antal studiepladser, som uddannelsesreformen tilsiger, skal man skære endnu flere pladser væk.
- Dansk erhvervsliv har brug for flere – ikke færre – højtuddannede og eftertragtede kandidater. Den aktuelle aftale tager ikke hensyn til erhvervslivets behov, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI har regnet på tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der viser, at antallet af pladser, der skal skæres i 2025, lander på over 15 procent i modsætning til de ti procent, der er indskrevet i den politiske aftale.
I hvert fald når der sammenlignes med antallet af tilbudte studiepladser i 2024.
Universiteterne selv pointerer dog, at det reelle tal for, hvor mange pladser der skal skæres, kan falde, da de mange studerende, der er blevet tilbudt en plads i 2024, fortsat kan nå at takke nej inden studiestart.
Universiteter vil optage flere studerende
Flere af uddannelsesinstitutionerne er, ligesom DI, utilfredse med aftalen, og især hos Copenhagen Business School (CBS) og IT-Universitetet i København (ITU), er der bekymring at spore.
Det giver ikke mening, at universiteter, der tilbyder uddannelser med lav ledighed og stor efterspørgsel, skal skære pladser fra, når erhvervslivet skriger på arbejdskraft, lyder det fra rektor på CBS Peter Møllgaard.
- Det er brandærgerligt for dansk erhvervsliv. Efterspørgslen efter arbejdskraft fra CBS er historisk høj, og alligevel skal vi skære studiepladser fra i 2025, siger han.
Også hos ITU er det svært at finde logikken i, at der skal skæres så mange pladser fra næste år.
- Hvis det stod til os, ville vi gerne optage flere på ITU. Vi synes generelt ikke, at det er den rigtige vej at gå at skære studiepladser fra universiteterne, fortæller rektor hos ITU Per Bruun Brockhoff.
I stedet så han gerne en aftale, der tilgodeser de uddannelser, der har lav ledighed og uddanner studerende til virksomheder med stor efterspørgsel på specialiseret arbejdskraft.
Virksomhed uddanner selv medarbejdere
Særligt it-branchen er afhængig af den type arbejdskraft, der bliver færre af, hvis aftalen træder i kraft.
Hos it-virksomheden Atea er de kede af, at der skal uddannes færre studerende på ITU.
Kathrine Forsberg, der er administrerende direktør i Atea, peger på, at der lige nu er en akut mangel på over 7.000 it-specialister i it-branchen, og at der om seks år forudsiges at mangle op mod 22.000 it-folk.
- Der er rift om it-specialisterne, simpelthen fordi der i bund og grund ikke bliver uddannet nok. Det er ikke kun noget vi som it-virksomhed vil mærke. Det vil Danmark også kunne mærke, understreger hun.
Hvis vi skal være i stand til at modstå truslen fra cyberangreb, være med i kapløbet om AI og fremme den grønne omstilling, kræver det, at der uddannes nok it-specialister, forklarer Kathrine Forsberg.
Hos Atea har løsningen været at uddanne arbejdskraften selv, men det er ikke en holdbar situation for danske virksomheder, at de skal bruge ressourcer på at uddanne medarbejdere selv, lyder det.
- Det er da klart, at jeg langt hellere vil sætte en masse it-specialister til at udvikle og implementere løsninger for vores kunder, end at skulle bruge tid og penge på at opkvalificere og efteruddanne, siger Kathrine Forsberg.