TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

De har sat drømmen om en stor villa på pause og sparer over 16.000 kroner om måneden

Det er et relativt nyt fænomen i Danmark, at familier bor i mindre boliger, forklarer boligforsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Christine Nordam var i 'Go' aften Live' for at fortælle om familiens valg om at leve småt. Når man får børn på en vis alder og når vores indkomstniveau, så er det normalen, at man køber en større bolig, og det kan vi godt lide at udfordre, fortæller hun.
Foto: TV 2

Når en familie udvides fra fem til seks personer, vil de fleste, som er på udkig efter en ny bolig, søge efter flere kvadratmeter.

Men det er ikke tilfældet for familien Nordam.

Om fire måneder bliver 31-årige Christine Nordam mor for fjerde gang, og familien har netop fået nøglerne til deres nye lejlighed på 66 kvadratmeter i det gamle sydhavn.

Familiens oprindelige plan var at skifte deres lejlighed på 136 kvadratmeter i Carslbergsbyen ud med en villa, men da salget af lejligheden skete hurtigere end forventet, måtte de finde på en plan b.

- Det var ikke planen, men vi flyttede midlertidigt over på mit kontor på 46 kvadratmeter og fandt ud af, at det fungerede bedre, end vi havde forventet, siger Christine Nordam i ’Go’ aften Live’.

Familien er blevet så glade for løsningen, at de har valgt at sætte husdrømmen på pause.

Og selvom det er relativt nyt i Danmark at bo som familien Nordam, så er de ikke de eneste, der bytter de mange kvadratmeter ud med færre.

Ville have økonomisk frihed

En af grundene til, at Christine Nordam og hendes mand Rasmus Nordam har valgt at flytte i en mindre lejlighed, er, at de ønsker økonomisk frihed.

Og det har de fået.

Familien fik en portion penge med fra salget af deres lejlighed, og de sparer mellem 16.000 og 20.000 kroner i udgifter om måneden på at bo på færre kvadratmeter, anslår Christine Nordam.

- Vi har betalt lejligheden kontant og har planer om at spare op og investere de 20.000 kroner, som vi kiggede ind i, at vi ville bruge på renter om måneden i vores tidligere bolig, forklarer hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Familien Nordam har boet på 46 kvadratmeter de seneste seks måneder, og Christine Nordam regner med, at familien bliver boende der de næste tre måneder, indtil deres nye lejlighed er færdigrenoveret
Foto: Foto: @christine.nordam

Udover et større økonomisk råderum har de færre kvadratmeter også gjort oprydningen og rengøringen lettere.

Men selvom familien har lært at holde af de færre kvadratmeter, var størrelsen på Christine Nordams kontor ikke nok.

- Det der med at lave mad og sove i samme rum fungerer ikke vildt godt. Det er derfor, vi skal have mere end ét værelse i vores næste lejlighed, forklarer Christine Nordam.

Til gengæld er den begrænsede plads effektiv, når børnene skal puttes, da børnene skal sove i samme værelse.

- Så er det bare med at lægge sig ned i smørhullet og læse godnathistorier for dem på skift, hvor de kan lytte med. Sådan nogle ting fungerer enormt godt, siger hun.

Det er en familie, der er sindssygt modig

— Mette Mechlenborg, boligforsker

At bo småt er en tendens fra udlandet

’Micro-living’ og ’Tiny Houses’ er allerede boligtendenser, som er kendt fra udlandet, hvor man flytter fra en mere konventionel bolig til en mindre bolig.

Sådan lyder det fra Mette Mechlenborg, der er boligforsker på Aalborg Universitet.

Der er mindre vedligeholdelse og rengøring i et småt hjem, og familien rykker tæt på hinanden.

- I stedet for, at vi sidder i hvert vores rum, så tvinges vi sammen, og det skaber også noget nærvær og samarbejde, siger Mette Mechlenborg.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Og en mindre bolig gør det muligt at holde sine udgifter nede, og det giver en frihed, så man ikke nødvendigvis behøver at arbejde fuldtid og kan arbejde, når man har lyst, lyder det.

- Vi har jo på mange måder opbygget et samfund, hvor vi bliver sådan lidt slaver af at have store boliger. Så skal vi have et stort lån, vi skal betale ned på, og så er vi tvunget til at arbejde fuldtid, siger Mette Mechlenborg.

Hun tror, at vi generelt og globalt kommer til at se flere gøre det samme som familien Nordam, der har spurgt sig selv, hvad der er vigtigst for dem.

- Det er en familie, der er sindssygt modig, og som gør noget, jeg tror, at vi kommer til at se mere af i forhold til de tendenser, vi ser nu på boligmarkedet, vurderer Mette Mechlenborg.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Familien er i gang med at totalrenovere deres nye lejlighed. De håber, at den er færdig om tre måneder.
Foto: Foto: @christine.nordam

Drømmen om en større bolig lever

Christine og Rasmus Nordam, har ikke pakket drømmen om en større bolig væk.

- Jeg tror, at vi prøver det af. Altså, vi har ikke en udløbsdato. Vi ved godt, at vi på et tidspunkt kommer til at gøre noget andet, men der er mange ting, der er oppe i luften. Landliv og store villaer og kæmpe lejligheder, fortæller Christine Nordam.

Og Christine Nordam og hendes mand tror, at behovet for mere plads vil komme i takt med, at deres børn på 0, 3, 5 og 8 år bliver større.

- Vi tror, at to eller tre år i den nye bolig er realistisk, men vi revurderer det, når vores børn bliver større og får brug for mere privatliv. I mellemtiden prøver vi det af og mærker den frihed, som man drømmer om, når man går på pension, forklarer hun.

Christine Nordam er klar over, at deres livsstil ikke er for alle.

Alligevel håber hun, at deres historie kan sætte nogle tanker i gang hos andre.

- Den enkelte familie bør tænke over, hvad der skaber værdi for dem. Vi har skåret alt materielt fra og har fået en mindre bolig, som gør, at vi nemmere kan fokusere på de ting, som betyder noget for os. Det er at stå op om morgenen sammen og have det godt og sjovt og være sunde og raske, afslutter hun.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV 2
2024 er startet med rekordlav interesse for boligkøb
51-årig og datter skiftede hus på 160 kvadratmeter ud med en skurvogn

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Mormor takker for julegaver til efterladte børn

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

For lidt over fem måneder siden mistede to børn deres forældre i en voldsom trafikulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse.

Efter ulykken iværksatte Jonas Patell Andersen en pengeindsamling til børnene på Facebook. I den forbindelse er der også blevet samlet ind til julegaver til børnene og familien. Gaver, som er faldet i god jord, fortæller børnenes mormor i et opslag på Facebooksiden "Indsamling til 2 trafikofre; pige på 14 og dreng på 10":

- De blev begge virkelig glade for gaverne fra indsamlingen, og ikke mindst jeg (som også fik en gave, red.) … det var noget af en overraskelse så tusind tak for det, lyder det i opslaget, der fortsætter:

- Drengen glæder sig til at få sat sin nye gamer computer til, og pigen tog begge smykker på med det samme, og de passer perfekt. Håber, du på et tidspunkt vil sende et dybtfølt tak til alle dem, der har været med til at gøre aftenen til en god oplevelse.

Indsamlingen til børnene - der slutter den 31. december - har for nyligt rundet 1.067.550 kroner.

TV 2 Kosmopol talte med Jonas Patell Andersen, da indsamlingen rundede en million kroner. Læs eller genlæs artiklen her.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Ændring på S-togslinje efter personpåkørsel

Foto: Presse-foto.dk

S-togslinje C kører fredag eftermiddag efter en ændret plan. Det skyldes en personpåkørsel mellem Veksø og Kildedal.

Det oplyser DSB.

Ændringen betyder, at linje C kører mellem Frederikssund og Veksø samt mellem Måløv og Klampenborg. Der kører ingen tog mellem Veksø og Måløv.

Der er klokken 14.00 ingen tidshorisont for, hvor længe ændringen kommer til at gælde.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Beredskab forventer travlt nytår

Hovedstadens Beredskab er godt klædt på til nytårsaften.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Nytåret er normalt årets mest travle døgn for Hovedstadens Beredskab, der også forudsiger et travlt nytår i år.

Sidste år rykkede Hovedstadens Beredskab ud til ca. 90 brande og ulykker i nytårsdøgnet, et travlt år kan ligge på ca. 140 udrykninger.

- Vejret spiller en stor rolle i forhold til om der opstår brande og andre ulykker i forbindelse med fejringen af nytåret”, fortæller operationschef i Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen, og fortsætter:

- DMI lover lige nu fugtigt vejr og frisk vind, med tørvejr op mod midnat. Det kunne desværre godt betyde vi får et nytår med flere brande end sidste år. Er vejret dårligt, skyder folk mindre krudt af og bliver indendørs.

 Da Hovedstadens Beredskab forventer større travlhed, er der også flere medarbejdere der må fejre nytår på stationerne.

- Det er vores oplevelse, at nytårsfejringen foregår mere afdæmpet end før i tiden, men der er fortsat mange hændelser der kræver vores indsats. Vi har derfor indkaldt ekstra mandskab, så vi kan bemande flere køretøjer i nytårsdøgnet”, fortæller operationschefen.

Mange af brandene i nytåret er ifølge beredskabet mindre brande, ild i containere, biler, samt afskudt fyrværkeri.

Mindre brande i afskudt fyrværkeri, for eksempel natterier og pap, kan man ofte selv slukke med en spand vand. Der vil være en stor hjælp for beredskabet hvis man gør det. lyder det i en pressemeddelelse fra beredskabet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Stigende sygefravær vækker bekymring

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I de senere år er sygefraværet steget mærkbart og ligger markant over niveauet fra tiden før corona. 

 I det offentlige er sygefraværet øget med i gennemsnit 2,4 dage pr. fuldtidsansat fra 2019 til 2023. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.  

 Blandt ansatte i det private er sygefraværet i samme periode i gennemsnit steget med 1,3 dage pr. fuldtidsansat. 

 - Tallene viser, at sygefraværet på den anden side af coronapandemien er markant højere end før pandemiens start. Det er tankevækkende. I en tid med så udtalt mangel på arbejdskraft er det ikke gode nyheder, siger adm. direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. 

Sygefraværet er markant højere i det offentlige med 14,1 gennemsnitlig antal sygefraværsdage mod 8,2 hos medarbejdere i private virksomheder og organisationer. 

Bringes sygefraværet tilbage på niveau med 2019, vil der ifølge Dansk Erhverv samlet kunne blive frigjort ressourcer svarende til 13.400 fuldtidspersoner. 

 - Hvis sygefraværet i det offentlige bringes tilbage på niveau med 2019, vil det svare til, at antallet af offentligt ansatte øges med 6.600. Flere hænder til at udføre arbejdet vil kunne forbedre kvaliteten af den offentlige service. Et lavere sygefravær vil gavne både vores fælles velfærd og virksomhedernes vækstmuligheder, siger Brian Mikkelsen i pressemeddelelsen fra Dansk Erhverv.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Dit gamle juletræ kan blive til kompost

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Når al pynten er pakket væk, kan dit juletræ stadig gøre nytte. Ligesom de foregående år indsamler Københavns Kommune juletræerne, så de kan blive genanvendt og lavet om til kompost.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Sidste jul indsamlede Københavns Kommune 253 tons juletræer i løbet af december, januar og februar måned. Det svarer til ca. 39.000 juletræer.  

Man skal huske, at der hverken må være pynt eller fod på juletræet, når du afleverer det. Hvis juletræsfoden er af træ, må man dog gerne gerne lade den sidde på.

Hvis du man i lejlighed, så er det den affaldsansvarlige, der udpeger en opsamlingsplads, hvor alle beboere skal stille deres juletræer samlet. Når juletræerne er stillet samlet, så skal den affaldsansvarlige bestille afhentning på den digitale selvbetjeningsløsning Nem Affaldsservice på: Nem Affaldsservice (kk.dk)
 
Der er allerede nu åbent for bestilling af afhentning. Der hentes juletræer fra den 27. december 2024 til og med den 28. februar 2025.  Sidste dag for bestilling af afhentning af juletræer er den 23. februar 2025. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Naturfond: Slet disse ting fra din indkøbsliste til nytår

Du bør springe torsken over, når du lægger nytårsmenuen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er knap nok vasket op efter julens madorgier, før vi skal gøre klar til det næste - nytåret. Men allerede nu bør du tænke dig grundigt om, hvis du vil gøre en indsats for naturen.

Det mener WWF - Verdensnaturfonden - som råder folk til at holde sig fra en række fødevarer - og det gælder i særdeleshed truede fisk.

Blandt dem er nytårsklassikeren over dem alle - torsken.

-Torsken har det ikke godt i Danmark, og det skyldes flere forskellige faktorer, men særligt fiskeri med bundslæbende redskaber. Indtil torskebestandene får mere ro til at genoprette sig, skal vi vænne os til at spise noget andet, og heldigvis har vores farvande faktisk en hel del at byde på stadigvæk, siger Henrike Semmler Le, havbiolog, i en pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden.

Men det er ikke kun torsken, vi bør holde os fra. Organisationen nævner også Jomfruhummer - medmindre de er fanget med tejner - samt stenbiderrogn og ål.

Heldigvis er der for de fiske- og skaldyrsbegejstrede brugbare alternativer. Her fremhæver WWF Verdensnaturfonden følgende: Østers, blåmuslinger, som er dyrket på line, blæksprutter og pighvar, som skkl, være fra opdræt eller fanget i garn.

Verdensnaturfonden henviser i øvrigt til sin egen fiskeguide, hvor man kan læse sig til hvilke fiskearter, der kommer fra bæredygtige bestande.

Danmarks Fiskeriforening er dog lodret uenig og beskylder WWF for at stå bag en misinformationskampagne.

Torsken har det godt i store dele af havet omkring Danmark, og danske fiskere fanger den del af dem, som de får kvote til på baggrund af undersøgelser fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES).. lyder det i en pressemeddelelse.

- Rygterne om torskens død i Danmark er vildt overdrevne. Faktisk vil jeg kalde det en misinformationskampagne, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Brøndby-keeper modtager traditionsrig pris

Den forgangne sæson sluttede lige akkurat ikke med et mesterskab for Patrick Pentz, men han kan glæde sig over en fornem personlig hæder.

Brøndby-keeperen er blevet udpeget som modtager af Den Gyldne Bur som årets målmand for første gang. Det oplyser Tipsbladet, som står bag den traditionsrige pris.

Det er førstemålmændene fra Superligaen og 1. division, som lægger stemmerne til kåringen. Østrigeren fik 40 ud af 69 mulige point, mens Silkeborgs Nicolai Larsen og FC Københavns Nathan Trott blev stemt ind på de efterfølgende pladser.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Livgarden skifter Rexmærker inden nytårstalen

Foto: Den Kongelige Livgarde

Fra vagtskiftet den 31. december vil Livgardens vagtkompagni bære nye Rexmærker med Kong Frederiks monogram. 

Det skriver Den Kongelige Livgarde i en pressemeddelelse.

Garderne på hold August 2024 bliver således de første, der har H.M. Kongens navnetræk på skuldrene og vagttasken.

Vagtskiftet på Amalienborg er på den måde historisk, fordi den aftrædende vagtstyrke er de sidste til at bære H.M. Dronning Margrethes navnetræk og tiltrædende de første til at træde til gevær med H.M. Kongens navnetræk på skuldrene i forbindelse med H.M. Kong Frederiks første nytårstale.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Forsker foreslår overvågning af lyssky skibe i Øresund

Skibe, der sejler i Øresund og som kan udgøre en risiko for kritisk infrastruktur, bør overvåges og fotograferes fra det øjeblik de sejler ind i Øresund, siger Hans Liwång, der er professor med viden om havinfrastruktur på det svenske universitet Försvarshögskolan, til det finske medie Yle.

- Det handler for eksempel om at sørge for, at svensk, finsk, estisk, litauisk eller dansk kystbevogtning ses i nærheden af disse fartøjer så ofte, at de føler sig overvågede.

Professoren henviser til skibe, der kan kobles til den såkaldte russiske skyggeflåde. Den består af tankskibe, som sejler under andre landes flag end Ruslands for på den måde at omgå sanktioner.

Skyggeflåden er kommet i søgelyset efter et brud på et elkabel i Den Finske Bugt mellem Finland og Estland.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google