Derfor ender fodboldforældre som voldsmænd
Når en far reagerer voldsomt på en fodbolddommer, trækker det tråde til dengang, de første mennesker skulle flygte fra savannens farer, siger ekspert.
Foto: Privatfoto
x
Det kunne lyde som afslutningen på et værtshusslagsmål, når 77-årige Poul Andersen beskriver sin oplevelse, umiddelbart efter han fløjtede U13-kampen mellem klubberne Såby/Hvalsø og FC Lejre af i lørdags:
- Lige pludselig nikker han mig bare en skalle, så jeg falder baglæns ned på jorden og besvimer.
Scenariet udspillede sig sådan, at en forælder til en FC Lejre-spiller først råbte den rutinerede dommer an for derefter at nikke Poul Andersen en skalle, hvilket resulterede i et blåt øje, en arm i gips og to brækkede fingre til manden med fløjten.
Men hvad får en fodboldfar til at reagere så voldsomt?
Det har TV 2 talt med to eksperter om.
Omgivelsernes betydning
Den adfærd, man så på banen i Hvalsø, kommer af de helt samme psykologiske principper, der gør sig gældende i hooliganmiljøet, lyder det fra psykolog og indehaver af Psykologhuset Encounter, Neela Maria Sris.
- Sønnen bliver farens forlængede arm på banen. Det, der sker mod holdet, sker også mod faren. Det er altså en meget stærk gruppeidentitet, der gør sig gældende i situationer som denne, siger hun til TV 2.
Hun peger også på, at omgivelserne kan have haft indflydelse på, at situationen eskalerede så voldsomt. At der på en sidelinje til en fodboldkamp nemt kan opstå en fælles forståelse og stemning af, at det hele er dommerens skyld.
Når den her stemning så kulminerer ved, at en kendelse i sidste minut frarøver dem sejrens sødme, kan det 'slå klik' for nogle mennesker med en lav vredestærskel som faren i dette tilfælde.
- Der er så meget adrenalin og følelser i spil, og så får man i sidste øjeblik frarøvet en sejr. Det kan give en enorm uretfærdighedsfølelse, når man har været så tæt på at opnå noget og så ikke gør det alligevel, forklarer psykologen.
- Stress makes you stupid
Da de første mennesker betrådte den afrikanske savanne, var det en klar fordel, når den biologiske stress satte ind, så man kunne flygte fra de sultne løver. Og det er den samme mekanisme, der går i gang, når en far, som i situationen i Hvalsø, vil forsvare sit barn mod uretfærdigheden, lyder det fra psykoterapeut og neurocoach, Michael Kjærsgaard.
- Når alarmen går i gang, forsvinder blodet fra den forreste del af hjernen, hvor vores logik og menneskelighed sidder, og så ryger det hele ud i musklerne. Stress makes you stupid, forklarer neurocoachen.
En vred forælder på en fodboldbane tænder altså for den 'alarm', der skal redde ham fra løvens gab, men der var ikke nogen løve på banen i Hvalsø.
Om ens 'alarm' er følsom, bestemmes allerede i 0-6 års alderen, hvor man ofte kopierer forældrenes adfærd. Lige præcis vrede kommer netop af, at man har kopieret sine forældre, uddyber Michael Kjærsgaard.
- Hjernen er som en iPod i den forstand, at alt det, du indspiller de første seks år, afspiller du resten af livet, siger han.
Michael Kjærsgaard oplever også, at mange af de personer, de har i behandling, sidder tilbage fyldte med skam som følge af deres handlinger.
Børnene er et spejl af de voksne
Hændelsen, der sendte 77-årige Poul Andersen en tur på Holbæk Sygehus, kom på baggrund af, at holdet fra FC Lejre ikke ville sige tak for kampen, efter modstanderen fra Såby/Hjallese havde udlignet kort før slutfløjt.
Da Poul Andersen så påpegede den manglede fairplay fra udeholdets side, fik det den pågældende far til at nikke ham en skalle.
Neela Maria Sris tilslutter sig argumentet om, at børnene er et spejl af de voksne omkring dem.
- Trænerne og forældrene har et ansvar for at fortælle de unge mennesker, hvordan man opfører sig. Der er nogle voksne, der her har brug for en genopfriskning af, hvad almindelig god sportsmanship er, siger hun.
Neela Maria Sris møder i sin dagligdag mange fodboldspillere, hvor vreden har en negativ påvirkning på deres præstationer.
En stor del af dem har svært ved at tøjle frustrationerne på fodboldbanen, men der kan også være meget godt at hente i vreden, påpeger hun:
- Der er så meget motivation og energi at hente i vreden, men man skal lære at rette den mod det rigtige. Den ild, man skal bruge i sport, kan i høj grad findes i vreden, og man må endelig ikke slukke for den, men den skal balanceres, så den ikke bliver dysfunktionel, forklarer psykologen.
