Eksperter om københavnsk navneændring af 0. klasse: Fint signal – men hvor er de konkrete ændringer?

Når de mindste børn starter i folkeskolen i København, skal de fremover gå i børnehaveklasse – det skal ikke længere hedde 0. klasse.

Beslutningen blev truffet af Københavns Borgerrepræsentation torsdag aften, og hensigten er at sende et stærkt signal om, hvad formålet med børnenes første skoleår er.

Det fortæller Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V).

- Det første år i skolen skal være en overgang mellem børnehaven og skolegangen. Derfor gælder det om at have en blød overgang, hvor der er fokus på leg og på alt det sociale i forhold til, hvordan man lærer at gå i skole – og knap så meget på det faglige, og hvor hurtigt man lærer at læse, siger han.

Med en navneændring ønsker politikerne at sende et "kraftigt signal", lyder det.

Leg over læring

I folkeskoleloven omtales det første klassetrin også som børnehaveklassen, men de senere år er flere og flere skoler begyndt at kalde det for 0. klasse.

Derfor er der ifølge Jens-Kristian Lütken med ændringen et håb om at vende tilbage til det, som med hans ord er lovgivningens bogstav og ånden i det:

- Over de senere år er det lige så stille gledet i retning af, at børnehaveklassen er blevet mere og mere skolificeret. Det er det, vi gerne vil ændre på ved at kalde det for det, som det er, nemlig en børnehaveklasse.

Men kommer der konkrete ændringer i hverdagen, eller handler det blot om en navneændring?

- Der er en meget konkret læreplan i forhold til det, man skal i børnehaveklassen, svarer Venstre-politikeren.

Han peger dog ikke på konkrete ændringer i klassen hos de mindste elever.

- Navneskift løser jo ikke noget

Og netop dette studser Bo Birk Nielsen over.

Han psykolog og lektor ved læreruddannelsen på professionshøjskolen UCN med særligt fokus på trivsel i børn og unges skoleliv.

- Intentionen lyder da udmærket, men jeg kan ikke se, hvad det skulle gøre af forskel. En navneforandring løser jo ikke noget alene. Så skal man jo tro på, at alene navnet ændrer en kultur og en tilgang, hvilket er lidt svært at forestille sig. Og de fleste steder kalder man det jo i forvejen for børnehaveklassen og ikke 0. klasse, siger han.

Andreas Rasch-Christensen, der forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College, er dog mere positivt stemt over for beslutningen. 

Han medgiver, at navneforandringen i sig selv næppe løser noget på kort sig, men: 

- Det sender et signal om, at der er tættere samspil mellem børnehave og skole. Det, tror jeg, er meget centralt, fordi man hele tiden taler om overgange og børn skal der være skoleparate, men det er jo også i lige så høj grad skolen, der skal være parat til dem, siger Andreas Rasch-Christensen.

Hvad er der galt med 0. klasse?

- For det første er det en forkert og uautoriseret betegnelse. Men signalmæssigt er det forkerte navn, fordi det smager af at være på skolen præmisser, hvorimod børnehaveklasse er mere med børnenes præmisser for øje, siger Andreas Rasch-Christensen, der også er formand for ekspertpanelet Rådet for Børns Læring under Børne- og Undervisningsministeriet, der kommer med råd og anbefalinger til ministeriet.

Også hos Børnehaveklasseforeningen er der opbakning til navneændringen.

- Det er jeg simpelthen så glad for. Det har vi kæmpet for i lang tid. Det er misvisende at kalde det 0. klasse. Hvis det er en 0.-klasse, så bør der være en lærer. Når det hedder børnehaveklasse, så illustrerer det, at vi gør dem skoleparat – som er det, vi gør, og det, vi skal gøre ifølge læreplanen, siger Marianne Giannini, der er formand for foreningen, til Politiken.

Af folkeskoleloven fremgår det også, at undervisningen i børnehaveklasser hovedsageligt skal ske i form af "leg og andre udviklende aktiviteter", så børnene bliver fortrolige med skolens daglige liv.

I København har der ikke tidligere været nogen fælles retningslinje for, hvad de enkelte skoler skulle kalde børnenes første skoleår. Men det bliver altså ændret nu.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Et stort skifte i hverdagen

Jens-Kristian Lütken mener ikke, at hverdagen for de mindste folkeskoleelever i Københavns Kommune nødvendigvis vil ændre sig markant, når de alle starter i børnehaveklasse frem for 0. klasse efter sommerferien.

- Men man kan sende et meget stærkt signal både til skolerne og forældrene, siger han.

Borgmesteren tilføjer desuden, at mange børn i dag mistrives og har svært ved overgangen fra børnehave til skole.

- Det er et kæmpestort skifte i et barns hverdag, og det er vigtigt, at det skifte bliver så blødt som muligt, siger han.

Tegn på mistrivsel hos hver fjerde

De mindste børn i folkeskolen bliver hvert år spurgt til deres trivsel i nationale trivselsmålinger. På baggrund af blandt andet disse data har tænketanken DEA analyseret sig frem til, at en markant del af de mindste elever mistrives.

Mere end hvert fjerde barn viste tegn på mistrivsel ifølge DEA's analyse 'Børns trivsel i børnehaveklassen og senere faglige resultater' fra 2021. Tallet har ligget nogenlunde konstant fra 2014 til 2019.

- Dermed er der mere end 15.000 børn, der hvert år giver udtryk for, at de ikke befinder sig godt psykisk og/eller fysisk i skolen, eller at de oplever, at de ikke er en del af skolens faglige og sociale fællesskaber, fremgår det af analysen.

Jens-Kristian Lütken peger også på, at en del børn må gå børnehaveklassen om.

På landsplan er antallet af disse såkaldte omgængere dog faldet en smule de seneste ti år – fra 2,8 procent af børnehaveklassebørnene i 2010 til 2,3 procent af børnene i 2021, viser tal fra Undervisningsministeriet.