Farlig udfordring har spredt sig og ”taler direkte til pigerne”
Som regel er piger mindre risikovillige end drenge. Men viral trend med tørshampoo lægger sig inden for beauty-segmentet, hvor der er flest piger.
Foto: Screendump/Instagram
Instagram-videoens første billede er en kvindehånd med lange, lyserødtlakerede negle, der holder en spraydåse med tørshampoo.
Til højre for den står et tændt duftlys på et marmorkøkkenbord.
Så bliver knappen på dåsen trykket ned. Tørshampooen får en høj, orange flamme til at stige op fra lyset.
Budskabet er, at man bør vælge en tørshampoo, der ikke kan brænde.
Den samme pointe går igen i mange af de videoer, som Eva Fog Noer, der er digital pædagog, har søgt frem på Instagram og TikTok, efter politiet har luftet en teori om, at en eksplosion torsdag aften i Helsinge i Nordsjælland skyldtes en fejlslagen spraydåse-udfordring. Her blev fire børn og en voksen kvinde alvorligt kvæstet.
Flere organisationer har nu advaret om, at kombinationen af tørshampoo og åben ild kan være farlig, og det samme gør Eva Fog Noer.
- Når granvoksne kvinder sætter ild til ting i deres hjem – uanset om det er for at vise at noget er skidt eller ej – så er det jo virkelig vigtigt at advare om. Det er jo usandsynligt let at efterligne, siger hun til TV 2.
Det er ikke første gang, at noget, der har spredt sig på sociale medier, har fået advarselslamperne til at blinke.
Men den nye type challenge skiller sig ud fra størstedelen af de risikable udfordringer, der tidligere har floreret online.
Styrelse advarede mod livsfarlig tortillachips
Tendensen taler nemlig direkte til pigerne.
Eva Fog Noer forklarer, at langt størstedelen af de mere ekstreme udfordringer ellers bliver udført af drenge.
Det har blandt andet gjort sig gældende for Blackout challenge, hvor en kvælningsleg fik en dansk skole til at slå alarm og amerikanske forældre til at lægge sag an mod TikTok.
En anden trend, der spredte sig på sociale medier og særligt blandt drengene, var Hot Chip Challenge. Her udfordrede man hinanden til at spise en meget stærk tortillachip, som Fødevarestyrelsen advarede forældre om, fordi chipsen i værste fald kunne være livsfarlig.
- Når de her challenges går i ekstremer, kan det være decideret livsfarligt. Især fordi man som ung ikke har en fuld konsekvensforståelse, siger Eva Fog Noer til TV 2.
Der er dog undtagelser, som da piger under hashtagget Hot Girl Summer delte lister med pointsystemer over, hvad det var værd at stjæle, indtagelse af store mængder is og vodka eller at miste sin mødom.
- Men som regel er pigerne mindre risikovillige end drengene. Den her trend med tørshampooen lægger sig inden for beauty-segmentet, hvor der er flest piger, så det er sjældent, siger hun.
Rammer særlig aldersgruppe
Camilla Mehlsen, der er analytiker i digitale medier og har skrevet flere bøger om digitale medier med fokus på børn og unge, har ikke data på, at challenges særligt rammer drengene.
Men ifølge hende er de mere ekstreme challenges, der går viralt, er oftest populære hos teenagere eller større børn.
- Der er en tendens til, at noget, der er vildt, i højere grad fanger unge og tweens (børn mellem 8 og 12 år, red.), der søger nogle grænser. Det er en teenagemenneskelig drift, siger Camilla Mehlsen.
Alt kan være en challenge
Ordet challenge betyder direkte oversat en udfordring.
Men ifølge Eva Fog Noer er det ikke sådan, det skal forstås, når man taler om challenges på sociale medier.
- Meget af det der sker, er implicitte udfordringer. Bare det at se noget ske, er en opfordring i sig selv, siger hun.
Hun forklarer, at sociale medier, og særligt TikTok, er skabt til, at brugerne skal dele og kopiere det indhold, de ser.
På den måde kan en video af ens morgenmadsvaner eller skønhedsrutine reelt være en challenge, som mange brugere vil kopiere.
Det at prøve grænser af er ikke noget, der er opstået med sociale medier: I 00erne udførte en gruppe mænd mere eller mindre farlige stunts i tv-serien 'Jackass', og senere rykkede det over på YouTube.
Men hurtigheden og skalaen, grænsesøgningen foregår på, er anderledes i en verden med sociale medier.
- En trend kan starte i det ganske små og ligge og ulme længe, inden den eksploderer. Men en trend kan også gå viralt natten over, siger Eva Fog Noer.
Vi jagter ting, der giver et "uh"
Det, der går viralt, er noget, der vækker følelser i os som mennesker, siger Camilla Mehlsen.
Følelserne kan være glæde, håb, overraskelse, eller – som i udfordringerne – noget, der ligger tæt på grænsen og får det til at gippe i os.
- Vi kan godt lide ting, der giver et lille "uh". Det er derfor, vi ser gysere og kører i rutsjebaner. Det er det samme, de her challenges rammer, siger Eva Fog Noer.
Det skaber et paradoks for de sociale medier, der lever af, at vi reagerer på indholdet, men at det samtidig ikke må tippe over og blive grænseoverskridende.
Tendensen de senere år har været, at platformene i højere grad tager stilling til skadeligt indhold end tidligere. Oftest er det challenges, der har forårsaget en shitstorm, fortæller Camilla Mehlsen.
Da Eva Fog Noer søgte på "dry shampoo" på TikTok lørdag morgen, dukkede der flere videoer op med brændende spraydåser. Men lørdag eftermiddag gav samme søgning ingen resultater, så det tyder på, at indholdet er blevet fjernet.
Til gengæld dukker der stadig masser af tørshampoo-videoer op på Instagram.
- Umiddelbart er TikToks algoritme bedre til at holde dem væk fra søgningerne, og den er hurtigere til at fange ting end Instagrams, siger Eva Noer Fog.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Kæmpetrends kan være ukendte for mange
Det kan være ret svært at holde øje med, hvad ens børn ser, når de færdes på sociale medier, medgiver både Eva Fog Noer og Camilla Mehlsen.
Både fordi forældre ikke skal vide alt, hvad børnene laver, men også fordi algoritmerne er opbygget på en måde, så de opdeler brugerne alt efter, hvem vi er.
Derfor kan det indhold, en person har i sit feed, sagtens være fuldstændig anderledes end det, en anden ser, når han scroller gennem sammen sociale medie.
På den måde kan mange sagtens være i et segment, hvor man ikke ser kæmpetrends.
- Det er også derfor, at voksne tit først opdager trends, når de er så gamle, at de er på krykker, siger Eva Fog Noer.
Tag det alvorligt og tal med børnene
Begge eksperter understreger, at man som forælder ikke skal være alt for bekymret for, at ens børn kun ser farligt indhold på de sociale medier.
Danske børn er sjældent blandt dem, der kommer galt afsted som følge af challenges, fortæller Eva Fog Noer. Camilla Mehlsen peger på, at meget af det indhold, der florerer på sociale medier både kan være inspirerende og underholdende.
Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan gå over grænsen og blive direkte farligt eller sundhedsskadeligt.
Camilla Mehlsen mener, at platformene har et ansvar for at moderere og fjerne skadeligt indhold, mens myndighederne hurtigt skal oplyse om risici ved det, der florerer.
Det vigtigste, man som forældre kan gøre, er at tale med sine børn. For den digitale dannelse afspejler på mange måder den, der gælder i den analoge verden.
- Man skal lære sine børn, at de altid kan komme til en, og hvis noget ikke føles rart, så skal man ikke gøre det, siger Camilla Mehlsen.
