TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

"Når man først er havnet på Sundholm, kommer man kraftedeme aldrig væk herfra"

Hjemløse kalder det “psykiatriens skraldespand”. Gennem to måneder har TV 2 fulgt livet på Danmarks største herbergscenter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: TV 2

I knap 20 minutter har manden i sofaen nedstirret den gamle, slidte radiator i herbergets tv-stue.

Pludselig lægger han hovedet på skrå, viser tænder, springer op og knytter næven, mens han skriger til radiatoren, at den skal “holde sin kæft!”. Så får den det første slag.

Så ét til.

Bragene får personalet til at kigge ud gennem glaslugen.

- Jeg er ikke skør! Jeg er ikke skør! Jeg er ikke sindssyg! Jeg kan ikke gøre for det, råber han undskyldende og sætter sig ned igen.

I samme øjeblik træder endnu en ung mand ind i herbergets tv-stue. Det er ikke længe siden, at han stak af fra en ledsaget udgang på en psykiatrisk afdeling, og resterne af de stoffer, han har sniffet i de seneste timers frihed, sidder stadig i joggingtøjet.

Den nye gæst trigger noget i manden ved radiatoren, som nu råber, at han vil slås.

Der lyder et opgivende grin fra manden ved siden af ham:

- Det her er Sundholm i en nøddeskal. Jeg er så fucking træt af alle de syge hoveder.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: TV 2

Sundholm er Danmarks største herbergcenter for mennesker med psykisk sygdom eller misbrug. Oftest har de begge dele.

Her ligger blandt andet en natcafé, hvor hjemløse kan komme direkte fra gaden og få en køjeseng og en bid mad. Og så et plejecenter for ældre, psykisk syge misbrugere – eller ”endestationen”, som de kalder den.

Men den seneste tid har Sundholm fået en ny – og ufrivillig – rolle. Herberget er ifølge personalet blevet opbevaringssted for dem, der ikke er plads til i psykiatrien.

Og det skaber store udfordringer.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ole sover med sin hund, Hubert, på Natcaféen.
Foto: TV 2

Personalet på Sundholm er nemlig ikke uddannet til at tage sig af svært psykisk syge mennesker, og nu er det nået et punkt, hvor det ikke længere ved, hvad det skal stille op.

For hvad sker der i en boble som Sundholm, når mere end 100 misbrugende og paranoide mennesker går tæt op og ned ad hinanden? Når halvdelen af brugerne, ifølge eksperter, burde være på en psykiatrisk afdeling?

Når psykoser, der skal behandles med ro, behandles med kram, kokain og kaos?

Og uforudsigelighed.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: TV 2

Det har TV 2 sat sig for at undersøge. I to måneder har vi været fluen på væggen på Sundholm. For at møde dem, det hele handler om, men som vi sjældent hører fra.

Træet der er væk

Udenfor skinner solen. Himlen er blå, kokainen hvid, og bassen pumper på Sundholms udearealer, hvor en gruppe hjemløse har samlet sig.

Sprutflaskerne går på omgang, mens en pusher i en sort bil spejder efter nogen at sælge sine varer til.

En mand går rundt og prikker folk på skuldrene. Diskret, vil han nok selv mene:

- Har du metadon?

- Bare én metadon?

- Hvad med dig? Har du?

- Metadon?

Der bliver rystet på hovedet fra alle bænkene.

- Måske skulle man selv prøve at pushe det, hvisker en af de nyere brugere af Sundholm Lasse Borggren til en anden.

- Det lyder til, der er en forretning i det dér metadon.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Lasse Borggren følger festlighederne på afstand.
Foto: TV 2

Men midt i al virvaret sidder en mand med tårer i øjnene og forsøger at overdøve musikken.

Han ønsker ikke at få sit navn frem, da han ligesom mange andre på Sundholm er bange for at bringe skam over familien. Han har en dåseøl i hånden og noget vigtigt på hjerte, siger han.

Han peger på et træ, der ikke længere er der, og stiller så en opgave:

- Det var det smukkeste, gamle træ. Med den smukkeste krone. Hvorfor tror du, at der nu kun er en stub tilbage? Find ud af dét.

Svaret kommer vi tilbage til.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

En dans i kviksand

Hvis de gamle mure på Sundholm – eller radiatorer – faktisk kunne tale, ville de formentlig fortælle historier om både kærlighed og tjenester, men også om afpresninger, økseoverfald, og om de forpinte mennesker, der har hængt i fingerspidserne fra Sundholms vinduesrammer på både anden og tredje sal.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Vinduerne på Sundholm
Foto: TV 2

Det er mange forskellige mennesker, der finder vej til Sundholm.

Lige fra folk som Lasse Borggren, der har problemer med sin udlejer, til Tom, der begik sit første bankrøveri som teenager. En sjælden gang imellem dukker også nyskilte op, som står midt i en livskrise.

Men næsten alle har en traumatisk bagage med sig. Med konstante svigt og nederlag.

Det kan være mennesker, som er vokset op i alkoholhjem, eller som er vokset op med at blive slået. Nogle har været udsat for seksuelt eller psykisk misbrug. Nogle er kommet fra krig, andre har været børnesoldater.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

En tung bagage.
Foto: TV 2

På Sundholm kan de få lov til at være dem selv, uden at nogen kigger skævt til dem. Her er ingen overvågningskameraer, men kram, kanyler og tillid fra personalet.

Det skaber ofte en rigtig god stemning.

Men det er også farligt.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

God stemning i receptionen.
Foto: TV 2

For Sundholm har ifølge personalet en slags kviksandseffekt. Og derfor sker det også ofte, at personalet nægter folk, som ikke har ramt bunden endnu, adgang. Simpelthen for at redde dem.

- Så siger vi: “Du skal ikke være her, for det er simpelthen et elendigt sted at komme hen, når du er i livskrise”. (...) Sundholm er ikke forsvarligt at sætte et psykisk sygt menneske i, siger Ole Helms, der arbejder som kontaktperson på Sundholm.

Oles survival tips

Sundholm kan nemlig være ret brutal.

Det er også derfor, at en af herbergets ældste beboere, Ole Køhler, har en række overlevelsesråd klar:

- Newcomers får sig lidt af et chok. Så til newcomers: Hold jer væk fra pusherne, find jeres egen rytme, lad være med at blive prakket noget på, og pas på jer selv – for der er ingen andre, der gør det.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: TV 2

Ole Køhler lukker døren til sit værelse bag sig. Han er ikke meget for, at nogen kigger derind. Og slet ikke for, at nogen rører hans ting.

Han kan bedst lide struktur og ro. Det fik hans nye nabo også at mærke, da han flyttede ind:

- Jeg sagde bare, det er fedt, du bor ved siden af mig, men Gud nåde og trøste dig, hvis du spiller høj musik i hverdagen.

Naboen nåede kun at spille høj musik én gang efter klokken 22, så havde han ikke nogen radio mere.

- Der røg en økse igennem, griner Ole Køhler og fortsætter:

- Sådan en lille håndøkse, smask, så ødelagde jeg det lort. Kraftstejlme. Hvis du ikke kan høre, så må du sgu føle. Sådan er jeg selv opdraget, siger han og rejser sig.

Vi er gået ind i personalerummet – for netop at få ro – og bagerst i hjørnet finder Ole Køhler kassen med beslaglagte våben.

Han tager to knive op.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ole Køhler finder to af sine gamle knive.
Foto: TV 2

- Den dér, den er min. Hvis den bare bliver slebet, så kan den gøre seriøs skade. Ind mellem tredje og fjerde ribben, så er man færdig.

Under knive og skruetrækkere ligger også en dunk med salmiakspiritus:

- Der er kommet forbud mod, at vi har sådan noget her, for folk bruger det som våben. Folk har ligget i koma af at få det i munden, så jeg forstår udmærket godt personalet, det gør jeg. Personalet er det bedste ved Sundholm.

Ole Køhler sætter sig ned igen. Han tripper utålmodigt. Spørgsmålene skal være gode, gør han det klart. Ellers skrider han.

- Jeg har desværre nogle diagnoser, der kan gøre mig rigtig modbydelig. Det er ikke noget, jeg er meget for at snakke om, men du har spurgt pænt, og så har jeg sagt ja.

Han er 57 år og tørlagt alkoholiker ”med lidt smag for øl igen”. Og så har han skizofreni og mangel på empati, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ole Køhler på sit værelse.
Foto: TV 2

Det eneste, han ikke er ligeglad med, er hans familie:

- Men jeg knepper dem gang på gang. Hele det her år har jeg glemt deres fødselsdage, og det plejer jeg aldrig at gøre, siger han.

- De vil sælge deres foster

Han fik sin første kniv som 7-årig, og da han var 14, kastede familierådgiveren håndklædet i ringen.

- Hun sagde: ”Ole, vi kan ikke styre dig. Du må passe dig selv”. Og hvad gør sådan en som mig så? Yihaaaa, siger han med et smil, der hurtigt bliver alvorligt.

Han var kun 26 år, da han valgte af blive hjemløs. Han var træt af systemet, og det har kostet ham mange ture ind og ud af fængslet. Og ind og ud af psykiatrien. Engang endda med ankelkæder og armbånd.

- Jeg ville slå alt ihjel. Og det der med, at man kun må være fikseret i et døgn, den gjaldt sgu ikke for mig. For hver gang jeg blev sluppet fri, ville jeg slå psykiateren ihjel. Der havde jeg diagnosen paranoid skizofren. Det er en uhyggelig diagnose at have.

Første gang, Ole Køhler kom på Sundholm, var i 1994.

Derfor har han også set den forvandling, som Sundholm gennemgår:

- Det er fucked up. Alle ryger sten (kokain, red.), og stemningen er ondskabsfuld (…). De vil jo kraftedeme sælge deres foster bare for at få en sten.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: TV 2

Egentlig er det kun meningen, at herberger er til midlertidige ophold, men for John Frede, der bor lige over for Ole Køhler, er værelset nærmest blevet et permanent hjem.

Ligesom 6 procent af alle beboere på landets herberger, har han boet på Sundholm i mere end et år.

Simpelthen fordi kommunen ikke har fundet det rette tilbud endnu.

Men livet på Sundholm er langt fra nemt. Og slet ikke når man er nynazist, har rengøringsvanvid og afskyr narkomaner.

- Sundholm, det er det sidste sted, man skal komme til. Det sidste sted, siger han.

Han hiver et billede frem, der viser ham og hans mor. Hun kommer tit på besøg.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

John Frede med sin mor.
Foto: TV 2

Han vil gerne flytte til et sted, hvor der ingen narkomaner er, men efter mange års venten, er håbet svundet ind:

- Det er synd for de mennesker, der bor her. Systemet behandler andre mennesker dårligt.

Og noget tyder på, at de kun får det dårligere og dårligere.

Ankommer med taxa i hospitalstøj

De seneste år er der sket en stor stigning i antallet af hjemløse med en psykiatrisk diagnose. I 2009 havde knap fire ud af ti hjemløse en psykiatrisk diagnose. I dag gælder det seks ud af ti, viser de seneste tal fra Analysecentret VIVE.

Men antallet af sengepladser i psykiatrien er ikke fulgt med.

Og det kan mærkes på Sundholm.

Særligt om fredagen oplever personalet, at stærkt psykotiske mennesker dukker op.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Netop udskrevet fra psykiatrien.
Foto: TV 2

Nogen kommer endda med taxa fra de psykiatriske afdelinger til natcaféen, før at de overhovedet har fået deres hospitalstøj af.

- Det kan nogle gange godt lidt føles som om, at psykiatrien er ved at rydde op inden en weekend, siger Sara Schou, der har arbejdet på Sundholm i 12 år, og fortsætter:

- Det kan være mennesker, som er paranoide. De tror, at de arbejder for CSI, eller at de er dyr. Nogen har smurt deres krop ind i mel, går nøgne rundt, har spist af planterne i Natcafeen. Nogle gange kan man kigge ud og tænke: Altså, hvad foregår der?

For nogle måneder siden kom sågar en nøgen mand med en orange sarong svunget om sig, fire hunde i snor og en høne på skulderen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Kenni Pedersen i samtale med det Psykiatriske Gadeplansteam.
Foto: TV 2

Det Psykiatriske Gadeplansteam, som tilser psykisk syge hjemløse i København, sammenligner Sundholms Natcafé med en åben psykiatrisk afdeling. Og ifølge Sara Schou burde halvdelen af brugerne modtage psykiatrisk hjælp, men det gør de ikke:

- Det er rigtig hårdt. Vi er ikke psykiatere, vi er ikke psykologer. Det eneste, vi kan gøre, er at nusse dem på kinden, og det er bare ikke nok.

I det hele taget kæmper personalet med at få hjælp til alle de svært psykisk syge mennesker, der finder vej til Sundholm.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: TV 2

Det oplever, at de hjemløse ofte ender mellem to stole, fordi psykiatrien kun vil behandle dem, hvis de ikke har misbrug, og kommunen kun vil behandle deres misbrug, hvis de ikke er psykisk syge, siger Sara Schou.

Og ofte ønsker de hjemløse slet ikke at blive indlagt.

For eksempel Ole Kaimer.

Hans negle er lange og håret vildt. Han kigger genert ned og begynder så at danse rundt i mørket, mens han trommer på sin sportstaske.

En uge forinden blev han tvangsindlagt, fordi han gik rundt i bare fødder, talte med fuglene og spillede på en ukulele uden strenge.

Men allerede få dage efter, var han tilbage igen.

Og sådan er det, stort set hver gang det lykkes personalet på Sundholm at få en forpint bruger indskrevet i psykiatrien. Indlæggelsen varer næsten aldrig mere end et par dage. Nogle gange kun et par timer, fortæller personalet.

Ole Kaimer er overbevist om, at Sundholm er et socialt eksperiment, et slags ”forsøgslab”, hvor det handler om at få så mange indlagt i psykiatrien, som muligt.

Han kan ikke se, hvad hans egen tvangsindlæggelse skulle gøre godt for:

- Ja, interiøret var fint. Jeg så det mest som et kurophold, noget afslapning, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: TV 2

Ovre i herbergets bygning 24 er topscoreren for Sundholms hjemløsefodboldhold, Ruzdi, tidligt oppe. Han småløber nynnende ned ad trappen og fortsætter over mod natcaféen, hvor han har sit hævekort låst inde i et skab.

- Ja, det ligger lige dér. Guldkortet! Det er guldkortet! griner han stort.

Det er pengedag.

Og flere har allerede været nede for at hæve hele kontanthjælpen, da den blev frigivet klokken 3. Og nu er der tændt op i de helt store morgensmøger.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Guldkortet.
Foto: TV 2

Ruzdy har været institutionsbarn hele sit liv, så derfor har han brug for en ”voksen” til at hjælpe med for eksempel dankort, fortæller han:

- Det kan godt være, at det lyder lidt underligt, men sådan er det altså.

20 minutter efter hæver han 5000 kroner. 1000 af dem bruger han på 2 gram kokain, som en tilfældig pusher sælger ud af bilruden.

Og så kan turen hjem til Sundholm ikke gå hurtigt nok.

Han havde egentlig overvejet at koge kokainen, men nej.

- Det ryger sgu direkte i årerne. Det vil jeg skide på, siger han beslutsomt.

De første to til tre dage efter pengedag er stemningen i top. Men derfra går det kun én vej.

Ned ad bakke

Så begynder nemlig gældsopkrævningen, overfaldene, voldtægterne og prostitutionen, siger Ole Helms:

- Og det er helt vildt trist at overvære, fordi det foregår blandt mennesker, man jo egentlig holder af.

Gloria Lerborg er en af de kvinder, der på grund af sit alkoholmisbrug og sin alder er ekstra udsat på Sundholm.

Hende finder personalet i en hæk, hvor hun ligger og ømmer sig.

Hun er blevet frarøvet sin telefon og sin alkohol. En anden beboer på herberget har brækket hendes kraveben, skulder og arm, og så har hun fået et brud i kraniet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Gloria er blevet overfaldet.
Foto: TV 2

Nogle dage senere går det ud over en ny kvinde. I en ny hæk. Hun bliver trampet i hovedet.

Og der er flere årsager til, at miljøet er blevet så barskt.

Seks gange i døgnet

Engang blev der nemlig stort set kun drukket alkohol eller røget hash på Sundholm. Nu ryger alle kokain, fortæller Sara Schou.

Samtidig med, at der går langt flere mennesker rundt med ubehandlede psykoser.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: TV 2

Det er en farlig cocktail, og en af årsagerne til, at Sundholm i gennemsnit tilkalder politiet mere end seks gange i døgnet.

Det viser statistik fra Københavns Politi.

Det er blandt andet i receptionen på herberget, at personalet ofte må tilkalde assistance.

Som for eksempel den aften en mand med sort læderjakke og tatoveringer i ansigtet pludselig dukkede op.

- Min plan var at slå nogle stykker ihjel

I sin inderlomme har han en lang kniv.

- I må hjælpe mig. Jeg er bevæbnet, og min plan er at slå nogle stykker ihjel, siger han stille.

Det er den slags episoder, som personalet oplever oftere og oftere. At ubehandlede psykisk syge mennesker når helt derud, hvor de potentielt er til fare for sig selv eller andre.

Og i værste tilfælde ender som retspsykiatriske patienter.

Personalet får overtalt Peter Pedersen til at aflevere kniven, og et kvarter efter står han med spredte arme og ben og bliver lagt i håndjern af politiet.

- Been there, done that, sukker han, inden at han bliver ført ned i en politivogn og kørt til en psykiatrisk skadestue.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: TV 2

Men det skal vise sig, at trusler om at dræbe nogen ikke er nok til at få den psykiatriske behandling, man har krav på.

Også Kenni Pedersen, der har levet på gaden i mere end 13 år, har været tvunget til at gå til stregen – og over – for at få den psykiatriske hjælp, han har brug for.

Han sidder ved en bænk foran Natcaféen og sukker over, at han nu skal tilbringe endnu en nat i en køjesengssal, hvor man aldrig ved, hvad der sker.

Nogle sidder allerede op og sover derinde.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Natcaféen
Foto: TV 2

Andre kan ikke finde ro.

Kenni Pedersen er paranoid skizofren med psykopatiske tendenser, og da han for nogle måneder siden ikke kunne få hjælp, tog han en hobbykniv og truede med skære sin hovedpulsåre over, fortæller han.

Dét sikrede ham en varm seng i psykiatrien. Men tre dage senere blev han udskrevet til gaden.

Han føler aldrig, at der er nogen, der rigtig er interesseret i at samle ham – eller de andre hjemløse på Sundholm – op. Og det er hårdt, fortæller han:

- Når man først er på Sundholm, kommer man kraftedeme aldrig nogensinde væk herfra.

En ingentingstrategi

Personalet på Sundholm gør ellers alt, hvad det kan for at hjælpe brugerne videre. Men det er ikke let, siger det.

Ovre på herberget er der stor uenighed på personalets morgenmøde.

På Sundholm får hver borger en kontaktperson ved indskrivning, og den kontaktperson hjælper med at udarbejde strategier til, hvordan man kan hjælpe den hjemløse videre.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Personalet holder morgenmøde.
Foto: TV 2

Men nu er en strategiplan så spektakulær, at den giver anledning til bekymring.

I strategien står, at personalet ikke må gøre noget over for den mandlige beboer. Personalet må ikke kigge på ham, ikke tale til ham. Man må ikke banke på hans dør, og man må ikke åbne den, da han truer med at slå personalet. Sidst at en ansat slukkede et stearinlys på hans værelse, truede han med at skære halsen over på ham.

- Men man skal da kunne sige ting uden at få at vide, at man bliver slået ihjel, er der en ansat, der udbryder.

Men hvad er alternativet, spørger en anden?

Kun to dage efter, at Peter Pedersen blev lagt i håndjern og kørt til en psykiatrisk skadestue, fordi han havde tanker om at slå nogen ihjel, er han tilbage på Sundholm.

- Egentlig burde jeg jo være på den lukkede. Jeg er erklæret psykopat jo, siger han.

I mange år er Peter Pedersen røget ind og ud ad psykiatrien, fordi der ifølge ham er ”nada hjælp at komme efter”. Han synes snart heller ikke, at der er meget at leve for.

Hans hænder er krogede og vidner om alle de slåskampe, han har deltaget i. Det var hans stedfar, der lærte ham, hvordan man er brutal. På den hårde måde, fortæller han.

Det allersværeste var, da hans kone døde. Det glemmer han aldrig. Det er hendes navn, han har fået tatoveret i ansigtet. Hendes øjne "slukkede bare".

- Jeg har mistet begge mine brødre. Og så er der bare mig. Og min mor er senildement, så hvad har jeg tilbage? Ikke en skid. Jo, de her. Det er, hvad jeg har tilbage, siger han og knuger sin øl.

Han har før været ved at hoppe ud fra vinduet, som er lige oven over ham, og han kunne godt finde på at prøve igen, siger han:

- Jeg har altid godt kunnet tænke mig at prøve at flyve.

Hvem dør næste gang?

Ude foran natcaféen ligger en buket blomster og en dåseøl.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Til minde om Sofus.
Foto: TV 2

Den er til minde om en vellidt grønlandsk mand, som er gået bort. Ved bordet på den anden side af vejen sidder hans venner og taler sammen på grønlandsk. Men ikke kun om minder:

- Det er trist, men vi sidder faktisk tit og gætter på, hvem der dør næste gang, siger Margrethe, der bor på Sundholm med sin voksne datter.

Træstubben

Dengang Ole Køhler først kom på Sundholm, vejede han over 90 kilo. Nu kæmper han med at holde sig over de 70. Han har fået kræft, og kemoterapien tager hårdt på ham.

Men kræft er ikke den eneste nye diagnose, som Ole Køhler har fået tildelt.

- Jeg har fået en diagnose, der kun eksisterer på Sundholm, og den hedder Sundholms-træt. Både min psykolog, min kontaktperson og jeg er rørende enige om, at jeg skal til at komme væk herfra.

Ole Køhler har længe gået med selvmordstanker, men han har lovet sin familie, at han ikke vil tage sit eget liv på Sundholm. Som mange andre har gjort det før ham.

Efter sigende også i det træ, der ikke er der mere.

For nu er vi tilbage ved manden på bænken, der havde noget vigtigt på hjerte om det smukke træ, der nu er en stub.

Tårerne triller ned ad hans kind, da han kommer til sin pointe:

- Folk fra kommunen kom og fældede det fucking træ. De fældede det. De spurgte ikke, hvorfor folk hængte sig i det. De fjernede det bare. Som om problemet så var løst.

- Det er sådan, det er at være os.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV 2
De burde være indlagt, men i stedet bor de på herberger, siger ansatte
840 kilo narko er kun toppen af isbjerget, lyder det fra eksperter
Ekspert kalder strandet narko for et stigende problem

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Ændring på S-togslinje efter personpåkørsel

Foto: Presse-foto.dk

S-togslinje C kører fredag eftermiddag efter en ændret plan. Det skyldes en personpåkørsel mellem Veksø og Kildedal.

Det oplyser DSB.

Ændringen betyder, at linje C kører mellem Frederikssund og Veksø samt mellem Måløv og Klampenborg. Der kører ingen tog mellem Veksø og Måløv.

Der er klokken 13.30 ingen tidshorisont for, hvor længe ændringen kommer til at gælde.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Beredskab forventer travlt nytår

Hovedstadens Beredskab er godt klædt på til nytårsaften.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Nytåret er normalt årets mest travle døgn for Hovedstadens Beredskab, der også forudsiger et travlt nytår i år.

Sidste år rykkede Hovedstadens Beredskab ud til ca. 90 brande og ulykker i nytårsdøgnet, et travlt år kan ligge på ca. 140 udrykninger.

- Vejret spiller en stor rolle i forhold til om der opstår brande og andre ulykker i forbindelse med fejringen af nytåret”, fortæller operationschef i Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen, og fortsætter:

- DMI lover lige nu fugtigt vejr og frisk vind, med tørvejr op mod midnat. Det kunne desværre godt betyde vi får et nytår med flere brande end sidste år. Er vejret dårligt, skyder folk mindre krudt af og bliver indendørs.

 Da Hovedstadens Beredskab forventer større travlhed, er der også flere medarbejdere der må fejre nytår på stationerne.

- Det er vores oplevelse, at nytårsfejringen foregår mere afdæmpet end før i tiden, men der er fortsat mange hændelser der kræver vores indsats. Vi har derfor indkaldt ekstra mandskab, så vi kan bemande flere køretøjer i nytårsdøgnet”, fortæller operationschefen.

Mange af brandene i nytåret er ifølge beredskabet mindre brande, ild i containere, biler, samt afskudt fyrværkeri.

Mindre brande i afskudt fyrværkeri, for eksempel natterier og pap, kan man ofte selv slukke med en spand vand. Der vil være en stor hjælp for beredskabet hvis man gør det. lyder det i en pressemeddelelse fra beredskabet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Stigende sygefravær vækker bekymring

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I de senere år er sygefraværet steget mærkbart og ligger markant over niveauet fra tiden før corona. 

 I det offentlige er sygefraværet øget med i gennemsnit 2,4 dage pr. fuldtidsansat fra 2019 til 2023. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.  

 Blandt ansatte i det private er sygefraværet i samme periode i gennemsnit steget med 1,3 dage pr. fuldtidsansat. 

 - Tallene viser, at sygefraværet på den anden side af coronapandemien er markant højere end før pandemiens start. Det er tankevækkende. I en tid med så udtalt mangel på arbejdskraft er det ikke gode nyheder, siger adm. direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. 

Sygefraværet er markant højere i det offentlige med 14,1 gennemsnitlig antal sygefraværsdage mod 8,2 hos medarbejdere i private virksomheder og organisationer. 

Bringes sygefraværet tilbage på niveau med 2019, vil der ifølge Dansk Erhverv samlet kunne blive frigjort ressourcer svarende til 13.400 fuldtidspersoner. 

 - Hvis sygefraværet i det offentlige bringes tilbage på niveau med 2019, vil det svare til, at antallet af offentligt ansatte øges med 6.600. Flere hænder til at udføre arbejdet vil kunne forbedre kvaliteten af den offentlige service. Et lavere sygefravær vil gavne både vores fælles velfærd og virksomhedernes vækstmuligheder, siger Brian Mikkelsen i pressemeddelelsen fra Dansk Erhverv.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Dit gamle juletræ kan blive til kompost

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Når al pynten er pakket væk, kan dit juletræ stadig gøre nytte. Ligesom de foregående år indsamler Københavns Kommune juletræerne, så de kan blive genanvendt og lavet om til kompost.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Sidste jul indsamlede Københavns Kommune 253 tons juletræer i løbet af december, januar og februar måned. Det svarer til ca. 39.000 juletræer.  

Man skal huske, at der hverken må være pynt eller fod på juletræet, når du afleverer det. Hvis juletræsfoden er af træ, må man dog gerne gerne lade den sidde på.

Hvis du man i lejlighed, så er det den affaldsansvarlige, der udpeger en opsamlingsplads, hvor alle beboere skal stille deres juletræer samlet. Når juletræerne er stillet samlet, så skal den affaldsansvarlige bestille afhentning på den digitale selvbetjeningsløsning Nem Affaldsservice på: Nem Affaldsservice (kk.dk)
 
Der er allerede nu åbent for bestilling af afhentning. Der hentes juletræer fra den 27. december 2024 til og med den 28. februar 2025.  Sidste dag for bestilling af afhentning af juletræer er den 23. februar 2025. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Naturfond: Slet disse ting fra din indkøbsliste til nytår

Du bør springe torsken over, når du lægger nytårsmenuen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er knap nok vasket op efter julens madorgier, før vi skal gøre klar til det næste - nytåret. Men allerede nu bør du tænke dig grundigt om, hvis du vil gøre en indsats for naturen.

Det mener WWF - Verdensnaturfonden - som råder folk til at holde sig fra en række fødevarer - og det gælder i særdeleshed truede fisk.

Blandt dem er nytårsklassikeren over dem alle - torsken.

-Torsken har det ikke godt i Danmark, og det skyldes flere forskellige faktorer, men særligt fiskeri med bundslæbende redskaber. Indtil torskebestandene får mere ro til at genoprette sig, skal vi vænne os til at spise noget andet, og heldigvis har vores farvande faktisk en hel del at byde på stadigvæk, siger Henrike Semmler Le, havbiolog, i en pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden.

Men det er ikke kun torsken, vi bør holde os fra. Organisationen nævner også Jomfruhummer - medmindre de er fanget med tejner - samt stenbiderrogn og ål.

Heldigvis er der for de fiske- og skaldyrsbegejstrede brugbare alternativer. Her fremhæver WWF Verdensnaturfonden følgende: Østers, blåmuslinger, som er dyrket på line, blæksprutter og pighvar, som skkl, være fra opdræt eller fanget i garn.

Verdensnaturfonden henviser i øvrigt til sin egen fiskeguide, hvor man kan læse sig til hvilke fiskearter, der kommer fra bæredygtige bestande.

Danmarks Fiskeriforening er dog lodret uenig og beskylder WWF for at stå bag en misinformationskampagne.

Torsken har det godt i store dele af havet omkring Danmark, og danske fiskere fanger den del af dem, som de får kvote til på baggrund af undersøgelser fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES).. lyder det i en pressemeddelelse.

- Rygterne om torskens død i Danmark er vildt overdrevne. Faktisk vil jeg kalde det en misinformationskampagne, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Brøndby-keeper modtager traditionsrig pris

Den forgangne sæson sluttede lige akkurat ikke med et mesterskab for Patrick Pentz, men han kan glæde sig over en fornem personlig hæder.

Brøndby-keeperen er blevet udpeget som modtager af Den Gyldne Bur som årets målmand for første gang. Det oplyser Tipsbladet, som står bag den traditionsrige pris.

Det er førstemålmændene fra Superligaen og 1. division, som lægger stemmerne til kåringen. Østrigeren fik 40 ud af 69 mulige point, mens Silkeborgs Nicolai Larsen og FC Københavns Nathan Trott blev stemt ind på de efterfølgende pladser.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Livgarden skifter Rexmærker inden nytårstalen

Foto: Den Kongelige Livgarde

Fra vagtskiftet den 31. december vil Livgardens vagtkompagni bære nye Rexmærker med Kong Frederiks monogram. 

Det skriver Den Kongelige Livgarde i en pressemeddelelse.

Garderne på hold August 2024 bliver således de første, der har H.M. Kongens navnetræk på skuldrene og vagttasken.

Vagtskiftet på Amalienborg er på den måde historisk, fordi den aftrædende vagtstyrke er de sidste til at bære H.M. Dronning Margrethes navnetræk og tiltrædende de første til at træde til gevær med H.M. Kongens navnetræk på skuldrene i forbindelse med H.M. Kong Frederiks første nytårstale.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Forsker foreslår overvågning af lyssky skibe i Øresund

Skibe, der sejler i Øresund og som kan udgøre en risiko for kritisk infrastruktur, bør overvåges og fotograferes fra det øjeblik de sejler ind i Øresund, siger Hans Liwång, der er professor med viden om havinfrastruktur på det svenske universitet Försvarshögskolan, til det finske medie Yle.

- Det handler for eksempel om at sørge for, at svensk, finsk, estisk, litauisk eller dansk kystbevogtning ses i nærheden af disse fartøjer så ofte, at de føler sig overvågede.

Professoren henviser til skibe, der kan kobles til den såkaldte russiske skyggeflåde. Den består af tankskibe, som sejler under andre landes flag end Ruslands for på den måde at omgå sanktioner.

Skyggeflåden er kommet i søgelyset efter et brud på et elkabel i Den Finske Bugt mellem Finland og Estland.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Især en vare bliver byttet i dag i butikkerne

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Julen er slut, og det betyder ekstra travlhed i butikkerne fra i dag.

Dansk Erhverv forventer nemlig, at flere end en million danskere skal bytte mindst en julegave, som ikke lige sad i skabet.

Det samledes beløb, som der byttes for, forventes at blive omkring 600 millioner kroner.

Og det er oftest tøj, der skal byttes, og det er der ikke noget nyt i, skriver Dansk Erhverv.

- Igen i år er det flere end 40 procent af de adspurgte, der har svaret, at de havde tøj, der skulle byttes, fortæller Bo Dalsgaard i en pressemeddelelse.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google