TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Solceller i Danmark kan være lavet med tvangsarbejde i Kina

Stor solcellevirksomhed fra hovedstadsområdet anerkender, at deres solceller kan være fremstillet med brug af tvangsarbejde i Kina.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Uighurer, som deltager i et arbejdsprogram på en fabrik i Xinjiang, som fremstiller materialer til solceller. Arbejdsprogrammerne involverer tvangsarbejde ifølge forskere. Materialerne kan være endt på en mark i Sønderjylland.
Foto: Worker Times

Regeringen lægger op til at tidoble mængden af solenergi for at gøre Danmark uafhængig af russisk gas. Men mange af solcellerne i Danmark har en skyggeside.

De er produceret af kinesiske virksomheder, som støtter Kinas undertrykkelse af et muslimsk mindretal. Det mener flere anerkendte eksperter.

Solcellerne er fremstillet af virksomheder med underleverandører, som bruger kontroversielle kinesiske arbejdsprogrammer i provinsen Xinjiang. Arbejdsprogrammerne involverer tvangsarbejde ifølge forskere.

Det kan Operation X afsløre i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch.

Rune Steenberg er antropolog på Palacky Universitet Olomouc i Tjekkiet, og så er han ekspert i den undertrykkelse, som foregår i Kinas vestlige Xinjiang-provins. Han kritiserer de danske virksomheder, som køber solcellerne.

- Det er ikke etisk forsvarligt, fordi man understøtter firmaer, der slår mønt på undertrykkelsen af et mindretal, siger Rune Steenberg.

Genopdragelseslejre

Forskeren forklarer, at arbejdsprogrammerne er en del af Kinas systematiske undertrykkelse af den muslimske minoritet, uighurerne.

Genopdragelseslejr i Xinjiang.
Foto: Xinjiang Justice Department via Weixin

Kina har blandt andet haft omkring en million uighurer i såkaldte ”genopdragelseslejre”. Både lejrene og arbejdsprogrammerne er et redskab til at nedbryde uighuriske fællesskaber og netværk ved at flytte dem væk fra deres landsbyer og begrænse deres bevægelsesfrihed, fortæller Rune Steenberg.

Laura Murphy er professor i menneskerettigheder og moderne slaveri ved Sheffield Hallam Universitet. Hun har skrevet en rapport om sammenhængen mellem solcelleindustrien og undertrykkelsen i Xinjiang:

- Folk har reelt ikke mulighed for at sige nej til tilbuddet om at deltage i arbejdsprogrammerne, og det er dét, vi forstår ved tvangsarbejde, fortæller Laura Murphy.

Anerkender problem

De omdiskuterede solceller kan man eksempelvis finde i Nordens største solcellepark tæt på Aabenraa. Her er nogle af solcellerne fra den kinesiske solcelleproducent Trina Solar, der er baseret i Shanghai.

European Energys solcellepark ved Aabenraa. Billedet er taget, da den stadig var under opførsel, og det kun var solcellestativerne, som var opstillet.
Foto: TV 2

Trina Solar får blandt andet materialer til deres celler fra virksomheder i Xinjiang, som bruger de kritiserede arbejdsprogrammer. Det fremgår af Laura Murphys rapport.

Den kinesiske regerings krænkelser af menneskerettighederne i Xinjiang går langt ud over det, jeg nogensinde har forestillet mig, jeg skulle være vidne til

— Rune Steenberg, antropolog, Palacky Universitet Olomouci

Solcelleparken skal blandt andet levere strøm til Mærsk, og den er blevet opført af virksomheden European Energy, hvis hovedkontor man finder i Danmarks Radios tidligere hovedsæde, TV-Byen i Søborg.

Her kender man godt til problemstillingen med muligt tvangsarbejde i deres produkter:

- Jeg anerkender fuldstændig den risiko, siger kommunikationschef i European Energy Thomas Beck Sørensen i et interview med Operation X.

Han understreger, at European Energy tager stærkt afstand fra undertrykkelsen i Xinjiang, og at European Energy fremover vil have garanti for, at der ikke er materialer fra Xinjiang i de solceller, de køber.

- Vi kommer til at sige: Det er jeres opgave at bevise præcis, hvor de her kilder kommer fra, siger Thomas Beck Sørensen.

Ingen garanti

Nordens næststørste solcellepark står tæt på Holstebro. Den er opført for Heartland, som er ejet af Danmarks næstrigeste mand, Anders Holch Povlsen. Parken skal levere strøm til hans virksomheder Bestseller, Nemlig og Normal.

Better Energys solcellepark ved Holstebro. Den leverer blandt andet strøm til tøjvirksomheden Bestseller.
Foto: TV 2

Her er problematikken den samme som i Aabenraa. Cellerne i parken er leveret af en kinesisk solcelleproducent Risen Energy, som har underleverandører i Xinjiang, der bruger de kinesiske arbejdsprogrammer.

Her peger pilen endnu engang på en solcellevirksomhed fra hovedstadsområdet. Det er nemlig Better Energy, der hører til i Codan-bygningen på Frederiksberg, der har opført parken.

Better Energy skriver til TV 2, at de ikke mener, at der er brugt tvangsarbejde i produktionen af deres solceller. På grund af kinesisk lovgivning kan de dog ”ikke stille garantier” for, at deres solceller er produceret uden brug af tvangsarbejde, skriver Better Energys pressechef, Christian Bergmann Mølgaard.

- Direkte voldelig statsundertrykkelse

Problemerne med menneskerettigheder i Xinjiang kom på toppen af den globale dagsorden ved vinter-OL i februar. Flere vestlige regeringer – herunder den danske – holdt sig væk fra OL i protest mod forholdene i Kina. USA’s regering begrundede blandt andet det diplomatiske boycut med ”forbrydelser mod menneskeheden” i Xinjiang-provinsen.

Både som menneske og som ekspert er det chokerende for mig

— Professor i menneskerettigheder og moderne slaveri ved Sheffield Hallam Universitet

Antropologen Rune Steenberg har boet flere år i Xinjiang-provinsen, indtil den blev lukket for vestlige besøgende. Han beskriver forholdene som ”direkte voldelig statsundertrykkelse”:

- Den kinesiske regerings krænkelser af menneskerettighederne i Xinjiang går langt ud over det, jeg nogensinde har forestillet mig, jeg skulle være vidne til, siger Rune Steenberg.

Kinesiske arbejdsprogrammer

De kinesiske myndigheder mener, at arbejdsprogrammerne, som bliver brugt i Xinjiang, er et frivilligt tilbud, og det er en del af kinesernes fattigdomsbekæmpelse. Folk, som lever i bondesamfund på landet, får mulighed for at arbejde på en fabrik, lyder det fra myndighederne.


De eksperter, som TV 2 har talt med, udelukker ikke, at der kan være folk, som ønsker at deltage i programmerne. Men i og med at regeringen straffer folk i Xinjiang, som går imod myndighedernes anbefalinger, så mener eksperterne ikke, at man kan sige nej til programmerne, når myndighederne beder folk om at deltage.

Beretningerne om menneskerettighedskrænkelser er talrige: Kina internerer uighurer for at have en koran eller at have for langt skæg. Børn bliver adskilt fra deres forældre og sendt i lejre, hvor de bliver indoktrineret til det rette kinesiske sindelag. Muslimske gravpladser og moskeer bliver ødelagt af myndighederne.

Billedet her stammer fra en lækage af dokumenter om lejrene i Xinjiang. De viser – ifølge forskere – sandsynligvis sikkerhedsøvelser inde i lejrene. Kineserne fastholder, at personer i lejrene er der frivilligt.
Foto: Xinjiang Police Files

Regeringen overvåger telefoner ved hjælp af en app, som indbyggere i Xinjiang er tvunget til at installere. Hvis uighurer kommunikerer med slægtninge i udlandet, risikerer de lange fængselsstraffe og tortur.

Det er alt sammen dokumenteret af forskere og menneskerettighedsorganisationer. Den kinesiske regering afviser alle anklagerne. Den fortæller, at lejrene enten er frivillige træningscentre for arbejdsløse eller deradikaliseringscentre for folk, der er blevet “inficeret” af islamisk ekstremistisk tankegang.

Finansierer undertrykkelse

De første internationale rapporter om sammenhængen mellem problemerne i Xinjiang og solcelleindustrien kom i januar 2021.

I maj 2021 dokumenterede Laura Murphy, at de solcelleproducenter, som blandt andet har leveret solceller til parkerne i Aabenraa og Holstebro, køber deres materialer fra virksomheder i Xinjiang, som bruger de kontroversielle arbejdsprogrammer.

- Jeg synes, at det er meget simpelt. Virksomheder burde stoppe med at købe fra leverandører, som får materialer fra Xinjiang, fortæller Laura Murphy.

Vi tror mere på, at vi skal lægge et pres på for at få ændret det her

— Thomas Beck Sørensen, kommunikationschef i European Energy

Det synspunkt deler den tyske antropolog og forsker Adrian Zenz, som ligeledes har undersøgt sammenhængen mellem solcelleindustrien og Xinjiang. Han mener, at ansvaret går hele vejen op gennem leverandørkæden til dem, som køber strømmen fra solcellerne.

- På en måde hjælper virksomheder – enten direkte eller indirekte – med at finansiere forretningen i Kinas undertrykkelse. Det, mener jeg, er et stort etisk problem, siger Adrian Zenz, som er forsker ved Victims of Communism Memorial Foundation.

Rune Steenberg mener godt, at man i teorien kunne handle med Xinjiang. Det ville kræve, at leverandørerne og deres produktionsmetoder skulle være "helt transparente med uafhængige og ikkekommercielt interesserede auditions". Det er dog langtfra virkeligheden i dag, fordi det ifølge eksperterne er umuligt at lave uafhængige kontroller i Xinjiang.

På trods af problemerne med at sikre menneskerettighederne i Xinjiang, så har hverken Better Energy eller European Energy planer om at stoppe med at importere solceller fra kinesiske virksomheder med forbindelser til Xinjiang.

Tillidsfulde personlige relationer

Better Energy skriver til TV 2, at deres arbejde med leverandører i Kina handler om ”at opbygge tillidsfulde personlige og langsigtede relationer, hvor man i dialog kan stille krav om,” at der ikke er materialer fra Xinjiang i de solcellemoduler, som Better Energy køber.

Better Energys solcellepark ved Holstebro. Better Energy skriver til TV 2, at de ikke mener, at der er brugt tvangsarbejde til at producere solcellerne, men de kan ikke garantere det.
Foto: TV 2

Kina har lavet en lovgivning, der gør det ulovligt for virksomheder at videregive informationer om Xinjiang. Derfor kan Better Energy ikke ”stille garantier, der kan dokumenteres” om, at deres solceller er produceret uden tvangsarbejde, skriver Better Energy.

Svar fra Heartland

Heartland skriver til TV 2, at de blev oplyst af Risen Energy om, at virksomheden ikke havde bånd til Xinjiang, og at bestillingen af solcellerne skete, inden at Laura Murphys rapport udkom.


”At der kan være en potentiel kobling hos en underleverandør til en underleverandør viser udfordringen, og vi vil selvfølgelig opfordre andre virksomheder, som fortsat opererer i markedet for solceller, til at være opmærksomme på bl.a. rapporten og sikre deres due diligence derefter,” skriver Ninna Høgholdt, der er manager i Heartland.

European Energy fortæller til TV 2, at de fremover er blevet lovet af den kinesiske solcelleproducent Trina Solar, at de kan få dokumenteret, at materialerne i solcellerne ikke stammer fra Xinjiang.

Kommunikationschef for European Energy Thomas Beck Sørensen fortæller, at de fortsat vil handle med virksomheder, der opkøber materialer i Xinjiang. Fremover må materialerne bare ikke være i solcellerne, som European Energy importerer.
Foto: Sebastian Fernblad/TV 2

Trina Solar skriver til TV 2, at de tager afstand fra tvangsarbejde, men over for TV 2 vil de ikke afvise fortsat at købe materialer fra underleverandører i Xinjiang. Trina Solar mener ikke, at det er dokumenteret, at der foregår tvangsarbejde i forbindelse med arbejdsprogrammerne i Xinjiang.

Det er den samme holdning, som den kinesiske regering har. European Energy vil ikke stoppe med at købe solceller i Kina.

Svar fra Mærsk

A.P. Møller – Mærsk køber strøm fra European Energys solcellepark ved Aabenraa. I en mail skriver virksomheden, at deres leverandører skal ”respektere og implementere vores ’Supplier Code of Conduct’” om menneskerettigheder og arbejdsforhold. ”Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en (…) leverandør lever op til vores Supplier Code of Conduct, så tager vi en dialog med dem for at få redegjort for situationen og for at få den håndteret,” skriver Jacob Sterling, chef for ocean-dekarbonisering og innovation.

- Jeg tror, at vores tilgang fra starten af har været, at vi tror mere på, at vi skal lægge et pres på for at få ændret det her og sikret, at der er nogle ordentlige forsyningskæder, siger kommunikationschef i European Energy Thomas Beck Sørensen

- Det er bare ikke godt nok

Alle tre forskere, som TV 2 har talt med, kritiserer de danske solcellevirksomheders løsninger.

- Jeg mener, at hvis du samarbejder med en virksomhed, som er uetisk nok til at acceptere tvangsarbejde, så bliver du nødt til at gå ud fra, at de også er uetiske nok til at lyve om, hvor deres materialer kommer fra, siger Laura Murphy.

Selv hvis de kinesiske virksomheder skulle være ærlige omkring deres løfter til de danske virksomheder, så mener Laura Murphy stadig ikke, det er ansvarligt at handle med dem, eftersom de stadig kan producere solceller til det kinesiske marked med materialer fra Xinjiang produceret med de undertrykkende arbejdsprogrammer.

- Både som menneske og som ekspert er det chokerende for mig, at nogen vil sige ”Det er ok, at virksomhederne bruger tvangsarbejde, så længe det bare ikke er i mine produkter”. Det er bare ikke godt nok, siger Laura Murphy.

Jeg mener ikke, at en enkelt virksomhed kan være ansvarlig for, hvad der sker i provinsen.

— Christian Bergmann Mølgaard, kommunikationschef for Better Energy

European Energy skriver til TV 2, at de vil arbejde på at have komplet indsigt i deres leverandørers forsyningskæder:

- Dette vil gøre det muligt for os kun at samarbejde med virksomheder, der ikke har aktiviteter i Xinjiang, skriver European Energys kommunikationschef.

Forelagt kritikken siger kommunikationschefen i Better Energy, Christian Bergmann Mølgaard, at forskerne principielt har ret. Men i praksis er Better Energy afhængige af at købe solceller i en årrække, og der er det mere eller mindre umuligt at komme uden om Kina.

- Vi kan forholde os i detaljer til vores egen forsyningskæde og stille krav til, at vi ikke vil have solceller med materialer fra Xinjiang, men jeg mener ikke, at en enkelt virksomhed kan være ansvarlig for, hvad der sker i provinsen, siger Christian Bergmann Mølgaard i et interview med Danwatch, som TV 2 samarbejder med.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV 2
Operation X: Solcellernes skyggeside
Sky rigmand risikerer trecifret millionregning efter landsretsdom
Danske Banks næstformand er tavs om hemmelig skatteaftale i Luxembourg

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Kan sager fra det nordlige Sverige forklare ukendte droner over Køge?

Dronen på billedet har ikke noget med sagerne af gøre. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Køge er ikke den eneste by i Skandinavien, der har haft besøg af ukendte droner, som har svævet i luftrum nær prekær infrastruktur.

Det skriver Berlingske.

Berlingske citerer den svenske avis Aftonbladet, som beretter om, at svensk politi de seneste uger har modtaget en række anmeldelser om uvedkommende personer med kameraer – herunder droner - nær ”følsomme anlæg”.

Ifølge avisen er der blevet filmet vedet radaranlæg i Västerbotten, havnen i Umeå og minen i Kiruna.

Aftonbladet skriver, at der er tale om kinesiske statsborgere, hvis udstyr – herunder droner – er blevet beslaglagt.

Sent fredag aften fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om ”op mod 20 droner” i luften over Køge Marina. Mens lokale spekulerer i russisk spionage, afviser ekspert den teori. Politiet var søndag eftermiddag på bar bund i sagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politi ophæver afspærring af central plads

Midt- og Vestsjællands Politi har mandagen igennem efterforsket i og omkring Roskildes bymidte, hvor en 17-årig pige blev fundet i kritisk tilstand.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet er færdig med tekniske undersøgelser på Stændertorvet i Roskilde, hvorfor afspærringerne nu er fjernet igen.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Politiet har arbejdet i og omkring Stændertorvet, fordi der her blev fundet genstande fra den 17-årige pige, som mandag morgen blev fundet livløs omkring 500 meter derfra.

Politiet formoder, den 17-årige er blevet påkørt af en flugtbilist. Det formodes, at påkørslen skete på Stændertorvet.

Kort efter klokken 17 var meldingen fra politikredsen, at pigen er i kritisk tilstand.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

32-årig tiltalt for voldtægt af syv børn

(Arkivfoto).
Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

En 32-årig mand er ved Københavns Byret tiltalt for i alt 43 forhold, hvor størstedelen handler om voldtægt af børn under 15 år.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge anklageskriftet modtog den 32-årige mand seksuelle ydelser fra syv piger under 15 år i perioden fra november 2022 til november 2023 i bytte for såkaldte puff-bars, der er ulovlige og nikotinholdige e-cigaretter.

Dette skal være sket på toiletter rundt om i Storkøbenhavn.

Ekstra Bladet skriver, at manden er tiltalt for voldtægt, fordi loven fastslår, at et barn under 15 år ikke kan give samtykke til seksuelle handlinger med voksne over 22 år.

Mandag var første af i alt fem retsdage ved Københavns Byret. Den 32-årige nægter ifølge avisen at have solgt puff-bars i bytte for sex.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Nu går udvidelsen af stor togstation ved lufthavnen i gang

Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt, borgmester Allan S. Andersen (S) fra Tårnby Kommune, overborgmester Lars Weiss (S) fra Københavns Kommune og afdelingsdirektør Claus Elleman fra Per Aarsleff A/S var med at blæse gang i byggeriet med tågehorn.
Foto: Sund & Bælt

Mandag blev udvidelsen af togstationen ved navn Københavns Lufthavn officielt sat i gang.

Det skriver Sund & Bælt, der er bygherre på stationsudvidelsen, i en pressemeddelelse.

Over de kommende små to år skal Øresundsbanen med Københavns Lufthavns Station udvides for at imødekomme en forventet stigning i jernbanetrafikken gennem knudepunktet, der forbinder Skandinavien og Europa.

I dag er Øresundsbanen med over 6.000 tog om måneden en af de mest trafikerede jernbanestrækninger i landet, og der forventes yderligere trafik, når Femern Bælt-tunnelen til Tyskland åbner, skriver Sund & Bælt

Stationsudvidelsen omfatter blandt andet etablering af to nye perroner, forbedring af de eksisterende perroner og etablering af en forbindelse til de nye perroner fra lufthavnens Terminal 3.

Det ventes, at den udvidede Københavns Lufthavns Station står klar i slutningen af 2026.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kvinde får fængselsdom for at snyde sig til medicin

En 45-årig kvinde er mandag blevet idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundsarbejde for at have fusket sig til at få udleveret medicin.

Det skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Kvinden blev dømt for i alt 29 forhold, hvor hun havde udgivet sig for at være en anden person for på den måde at få medicin, som hun ikke var berettiget til, udleveret fra apoteker, hospitaler og lægevagten.

Ifølge anklagemyndigheden modtog kvinden dommen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Anklager opgiver krav om dobbelt straf til rocker

En rocker undgår krav om dobbelt straf efter en principiel afgørelse i Højesteret. Det oplyser hans forsvarer til Ritzau.

Manden, der er medlem af Hells Angels, var oprindeligt tiltalt for at have overtrådt den såkaldte bandeparagraf i straffeloven.

Hans besiddelse af en pistol skete som led i en konflikt med Loyal To Familia, hed det i tiltalen fra anklagemyndigheden. Dermed risikerede manden dobbelt straf.

Men Højesteret har i december givet forsvareren, advokat Peter Secher, medhold i, at han og retten skal have adgang til de oplysninger, som ligger til grund for politiets vurdering.

Derefter har anklagemyndigheden slået bak.

Nu skal sagen køre som en tilståelsessag. Den vil kun handle om besiddelse af skydevåbenet, og påstanden om bandeparagraffen er ude af sagen, oplyser Peter Secher.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Holger Rune møder Djokovic i Davis Cup-brag

Foto: Christophe Archambault/AFP/Ritzau Scanpix

Holger Rune er officielt udtaget til Danmarks Davis Cup-hold, der møder Serbien med Novak Djokovic i Royal Arena 31. januar og 1. februar.

Desuden er Elmer Møller, August Holmgren og Johannes Ingildsen udtaget til Danmarks hold.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Tennis Forbund.

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google