Knoglestumpen er på størrelse med et riskorn. Alligevel er den super vigtig.
Det er nemlig det allerførste bevis på, at der har levet flyveøgler i Danmark i kridttiden. Og endda en, der var ved at blive sjælden.
Det fortæller palæontolog og museumsinspektør på Geomuseum Faxe, Jesper Milàn, om den knoglestump fra en flyveøgle, som museet tirsdag kunne fortælle var fundet på Stevns.
Jesper Milàn er medlem af Danekræ-udvalget og er ekspert i den sidste del af kridttiden og den hændelse for 65 millioner år siden, der kostede dinosaurerne livet. Og det er præcis i denne tidsperiode, hvor flyveøglen engang levede og døde.
Nyheder om dinosaurerne, flyveøgler og de store øgler i havet er normalt landsnyheder, og derfor er nyheden også kommet langt omkring i Danmark.
- Alle skriver om den. Selv den jyske avis JyskeVestkysten har skrevet om det, siger han med et smil om den store interesse.
Videnskabeligt interessant
Og selvom der er tale om et lille bitte knoglefund, så er det også videnskabeligt et meget interessant fund, fortæller han.
- Det, der gør det særligt interessant, er ikke, at vi finder den. Vi har hele tiden forventet, at de har fløjet over Danmark. Men vi kan sige meget præcist, hvornår den har levet, og samtidig kan vi slå fast, at der er tale om en meget lille flyveøgle. Og det gør den særlig interessant, også set med udenlandske øjne, siger han.
Flyveøgler udgjorde en helt særlig dyregruppe, der fløj i luften igennem godt 200 millioner år af Jordens historie. Dyregruppen, der i fagsprog kaldes pterosaurere, var mangfoldig og indeholdt mange forskellige arter - lidt som nutidens fugle.
Øglerne var dog nærmere i familie med krokodillerne og dinosaurerne end nutidens fugle, der i stedet udviklede sig fra dinosaurerne.
Flyveøglen fra Stevns har levet i den allersidste del af kridttiden, umiddelbart før en meteor for 65 millioner år udryddede hele dyregruppen - foruden dinosaurerne på land og en hel masse andre planter og dyr.
- På denne tid, de sidste 50.000 år før den store uddøen, var især de små flyveøgler meget pressede. De blev simpelthen udkonkurreret af fuglene, der overtog den niche, som de små flyveøgler havde tidligere. Det var en tendens, som vi så på verdensplan, hvor de små flyveøgler blev meget sjældne. Det er i det lys man skal se dette fund, siger han.
Kollega gjorde det store fund
Det var Jesper Milàns kollega på Geomuseum Faxe, Sten Lennart Jakobsen, der fandt den lille knogle.
Der er tale om den ene ende af en af fingerknoglerne i flyveøglens vinge - og stumpen er kun 5 millimeter på den ene led, og 1,3 millimeter på den anden. Men selvom den er lille, så kan der muligvis gemme sig masser af ny viden i knoglestumpens små strukturer.
- Vi skal undersøge den nærmere. Vi skal have fastslået, om der er tale om en unge, eller om det var et fuldvoksent eksemplar. Er det sidste tilfældet, så betyder det også, at flyveøglen sandsynligvis kan placeres hos en af de få arter af små flyveøgler, som vi ved levede på den tid - hvis der da ikke er tale om en helt ny art.
- Det kan ikke udelukkes, at det er tilfældet. Men det bliver svært at bevise, hvis det skulle være tilfældet. For at gøre det, så skal man normalt have det meste af et skelet, eller vigtige dele som kraniet - der skal simpelthen normalt mere til end en lille knoglestump, siger han.
Når man skal fastslå, om det var en unge, så ser man på enden af knoglerne, hvor der på ungerne vil være et særligt vækstlag med blandt andet bruskvæv.
- Det skal vi undersøge nærmere. Men når jeg ser på stumpen, så ser knogleenden meget færdigudviklet ud, så det var muligvis en voksen, siger han.
Flyveøglens sidste rejse
En interessant detalje ved fundet af knoglen fra flyveøglen er, at den er fundet i et område, der dengang lå 300 meter under havets overflade og mere end 100 kilometer fra kysten.
Og det er endnu en nøgle til fortællingen om øglen, fortæller Jesper Milàn.
- Der er to forklaringer på, hvordan den er endt der. Enten er den blevet skyllet ud i havet fra et vandløb og er så sunket til bunds her. Eller også har den fløjet over havet, som en moderne måge, og har været på jagt efter fisk, og er så død her, og er sunket til bunds. Om det er den ene eller anden forklaring finder vi næppe ud af, siger han.
Den nærmeste kystlinje lå dengang i det nuværende Skåne omkring Kristianstad. Det er pudsigt nok også det nærmeste sted, hvor man ellers har fundet rester af flyveøgler.
- Stumperne, de har fundet der, er dog mindre end stumpen herfra, så det hjælper os nok ikke med at blive klogere, siger han.
Spørg Os - Afstemning
_
Han kalder det samtidig et 'svineheld', at vi kan finde stumperne ved Stevns.
- Vi finder så få rester af de her små øgler, fordi deres knogler var meget skrøbelige og forgår. Så det er virkelig stort at finde stumpen her. Det er første gang, at flyveøglen er fundet i skrivekridtet, og den er for eksempel heller ikke fundet i Nordtyskland og Holland, siger han.
Det bliver muligt for publikum at se den lille knoglestump på lørdag den 26. oktober i forbindelse med fossilernes dag på Geomuseum Faxe.
