Kan det betale sig at fylde fryseren med tilbud? Ekspert svarer på læsernes spørgsmål
Kan prisstop tages op igen? Og kan det betale sig at jagte tilbud til fryseren? Det svarer chefkonsulent Vagn Jelsøe på.
Foto: Forbrugerrådet TÆNK
Når vi går ned og handler i dagligvarebutikkerne, skal vi gribe væsentlig dybere i lommen, for det er blevet dyrere at være dansker.
Men hvordan kan vi som forbrugere vide os sikre på, at der ikke bliver taget overdrevet høje priser for smør? Og kan det betale sig at gå på tilbudsjagt for at fylde fryseren?
Det er blot nogle af de spørgsmål, TV 2 Øst har stillet til Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk.
Du finder svarene herunder ved at trykke på spørgsmålene.
Der er nogle virksomheder, som tjener penge på situationen. Samtidig oplever virksomhederne dog også, at det er dyrere at producere og transportere deres varer, og derfor forsøger de at skubbe regningen videre til forbrugerne.
Ifølge Vagn Jelsøe er paradokset i det, at en del af stigningen på el- og gaspriser skyldes, at energiselskaberne udnytter situationen til at skrue prisen endnu mere i vejret, end omkostningerne tilsiger. Netop derfor har EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, lagt op til, at energiselskabernes store ekstraprofitter skal konfiskeres og bruges til målrettet hjælp til nødlidende grupper.
Det, der kan stoppe forhandlerne, det er, at man selv er opsøgende og leder efter, hvor man kan få træpillerne billigst. Derudover anbefaler Vagn Jelsøe, at man begynder at forhandle om prisen. Erfaringer viser nemlig, at folk, der forhandler om prisen, får typisk også noget ud af det.
Vi har fri prisdannelse i Danmark. Så hvis eksempelvis et supermarked gerne vil sælge mælk til 50 kroner literen, er der ikke noget, der forhindrer dem i det. Vagn Jelsøe påpeger dog, at det ville være dumt, fordi kunderne så ville købe deres mælk et andet sted. Det er dog ulovligt at udnytte en situation. Virksomhederne må gerne bestemme prisen på noget, hvor der er fri konkurrence, men de må ikke udnytte en dominerende markedsposition til at sætte prisen urimelig højt. Det holder Konkurrencerådet øje med, og de undersøger lige nu prisstigninger på gas og smør, da de er højere end i vores nabolande.
Tilbage under anden verdenskrig og i halvfjerdserne lavede man love om prisstop. Det fungerede dog ikke særlig godt i praksis, da det var svært at kontrollere. Derudover vil der være en tendens til, at prisen lægger sig der, hvor man lægger prisstoppet. Så selvom omkostningerne falder igen, og prisen derfor også burde falde, forbliver prisen uændret.
I den bedste verden ville prisen lægge sig der, hvor udbud og efterspørgsel får det til at stemme. Hvis man sætter prisen lavere, vil der være flere, der efterspørger varer, end der er varer til at dække behovet, hvilket vil resultere i varemangel. Så skal man indføre prisstop, skal man også indføre rationering, men erfaringer med det viser, at der kommer et stort sortbørsmarked. Derfor mener Vagn Jelsøe, at forbrugerne er bedre tjent med at få markedskræfterne til at fungere og selv være aktive forbrugere, der undersøger, hvor det er billigst samt forhandler om priserne.
En normal, nyere fryser bruger for 15 til 20 kroner i strøm om ugen, så hvis man kan jage tilbud, hvor man tjener det samme beløb, så er strømmen til fryseren tjent hjem. Samtidig har fryseren den fordel, at man undgår meget madspild, så det er ikke der, man skal spare.
Hvis man har en el-aftale med variable priser, så kan det godt. Der er tit en forskel på et par kroner mellem det billigste og det dyreste tidspunkt, så der kan være op imod 1.000 kroner om året at spare på at flytte vaskene til billigere tider på døgnet.
Vagn Jelsøe forklarer, at de økonomiske vismænd forventer, at uanset om krigen stopper, så vil inflationen flade ud og være stort set forsvundet om et års tid. Inflationen er ikke kun et resultatet af krigen, men også corona, hvor staterne i hele den vestlige verden pumpede mange penge ud til virksomhederne. Samtidig har forbrugerne, specielt efter pandemien er slut, købt ekstra mange varer.
