Steen er blandt de første kræftpatienter, der har fået hjælp af kunstig intelligens
Sjællands Universitetshospital i Køge bruger som de første i Danmark kunstig intelligens (AI) i behandlingsforløb for patienter med mavetarm-kræft.
Foto: Ida Valsted - TV2 ØST
Steen Juul er en med sine knap 8.000 sejre en legende i dansk travsport.
Den 72-årige kusk er stadig aktiv, men tidligere på året blev karrieren sat på pause af en kræftknude i tarmen.
For halvanden måned siden gennemgik han en større operation på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Men blot tre uger efter operationen var han tilbage i hestestalden, og det skyldes til dels kunstig intelligens, som har spillet en central rolle i Steen Juuls kræftbehandling.
- Det er jo pragtfuldt at kunne være tilbage i dagligdagen og deltage i konkurrencer igen, siger han.
Det betyder, at vi er klædt på til at træffe den fagligt bedste beslutning for forløbet i samråd med patienten
Udregner forventet dødelighed
Sjællands Universitetshospital i Køge er det første sted i Danmark, der med hjælp fra sundhedsdata og kunstig intelligens kan give konkrete behandlingsforløb til tarmkræftpatienter.
- Det fungerer på den måde, at værktøjet på basis af nationale data har udviklet en model, der kan forudsige nogle ting i et forløb for en patient, fortæller ledende overlæge Jens Ravn Eriksen.
Den omfattende data og supercomputeren, der bruges til at udvikle værktøjet, er i en størrelsesorden der gør, at det opbevares af DTU i fem containere i Roskilde.
Foto: TV 2
På universitetshospitalet i Køge kan forskerne med hjælp fra supercomputeren og data fra 76.000 danske patienter, holde data op mod en bestemt patient, så kan den yde et væsentlig bidrag til lægerne, når der skal udarbejdes et forløb, der egner sig til den enkelte patient.
- Når vi har en ny patient, fodrer vi supercomputeren med data fra 25 parametre såsom køn, alder, følgesygdomme, rygning, vægt, højde, tidligere operationer, og så udregner den, ud fra nationale data, den forventede dødelighed. Det betyder, at vi er klædt på til at træffe den fagligt bedste beslutning for forløbet i samråd med patienten, siger han.
Når en patients data er blevet analyseret ved hjælp af kunstig intelligens, kan lægerne bruge resultaterne til at vurdere hvilken type operation, der er brug for og hvordan forløbet før og efter operationen skal foregå.
Gode resultater
Alle kræftbehandlingsforløb med hjælp fra kunstig intelligens bliver gennemført med samtykke fra patienterne.
Sjællands Universitetshospital har anvendt teknologien i et halvt år og har allerede kunnet se forbedringer i kræftbehandlingen. Det har givet kortere indlæggelser, færre genindlæggelser og færre alvorlige komplikationer.
Foto: TV 2
Ud af 75 patienter er 2 blevet genindlagt mod normalt cirka 10-12 patienter. Ingen af de såkaldte skrøbelige patienter har haft alvorlige komplikationer efter operationen mod normalt 5-10 patienter.
Indlæggelsestiden for særligt skrøbelige patienter, ældre eller mennesker med flere sygdomme, er desuden blevet halveret fra syv dage til 3,5 dage.
- Det har øget opmærksomheden på, at vi virkelig kan gøre noget for patienterne.
Kan der ikke ske fejl? Kan man ikke taste forkert?
- Man kan godt taste forkert, men vi har indbygget forskellige kontrolsystemer, så det bliver tjekket flere gange, inden at beslutningen bliver taget, og i sidste ende er det kirurgen og patienten, der beslutter planen, så det er ikke sådan, at vi stoler blindt på computeren, men det er et værktøj, som vi kan bruge, siger Jens Ravn Eriksen.
