13-årig fik 25.000 volt gennem kroppen: Nu advarer han andre om farlig leg
Årligt får flere alvorlige forbrændinger på grund af strømstød i kroppen via køreledninger. Nu kritiserer et af ofrene Banedanmark.
Silas Thomsen Balslev lå fladt på toppen af et tog i Valby og kiggede op i himlen.
Han tænkte på, hvor galt det mon var gået, og hvordan han kunne slukke de flammer, der stod op fra hans bukseben.
Stoffet på det andet ben var allerede brændt væk. Med det eneste kropsdel, der endnu ikke var forbrændt – sin venstre arm – forsøgte den 13-årig dreng febrilsk at slå flammerne ned.
Foto: TV 2 Echo
Han erindrer, at hudflager dryssede fra hans forbrændte krop, og at lugten af brændt hår var gennemtrængende.
På bare få minutter var han endt som "et stort, åbent sår", forklarer han i dag – syv år efter ulykken, der nær havde slået ham ihjel med 25.000 volt. Det er 100 gange mere end i en stikkontakt.
Én til tre personer kommer ifølge Banedanmark alvorligt til skade eller mister livet efter lignende stærkstrømsulykker ved tog – hvert år.
Foto: TV 2 Echo
Året inden Silas Thomsen Balslevs ulykke var det gået udover en ung kvinde. Endda i samme område.
Så da TV 2 Echo tog den i dag 21-årige Silas Thomsen Balslev med ud for at genbesøge ulykkesstedet, blev han både ked af det og chokeret, da han så, at der ikke var sat hverken hegn eller flere advarselsskilte op.
Stedet lignede sig selv, som han husker det. Og hvis de allerede er to, der kunne overse faresignalerne, hvordan sikrer de ansvarlige så, at der ikke kommer flere i fremtiden?
En kritik, han nu retter mod Banedanmark, som han ikke synes, gør nok for, at flere ikke ender som ham.
"25.000 volt igennem mig"
Det var ellers "bare" ikke-gennemtænkte narrestreger, der fik ham og hans to venner i "deres livs værste situation".
En solrig majdag i 2017 havde Silas Thomsen Balslev vennerne på besøg i familiens kolonihavehus i Valby i København.
Teenagedrengene blev enige om at tage ud til et nærliggende område bagved skinnerne for at kigge på graffiti på de tog, der stod parkeret.
Området er privat og tilhører Banedanmark, og her står flere togvogne over natten eller til reparation.
Silas Thomsen Balslev beskriver området som "gigantisk" med græs op til knæene og som et sted, hvor folk lufter deres hunde, og hvor børnene i haveforeningen blev sendt ud for at lege.
Foto: TV 2 Echo
I de mange år hans forældre havde kolonihaven, så han aldrig et tog køre igennem. Der var ifølge Silas Thomsen Balslev masser af plads og ingen fare på færde.
På vejen tilbage til kolonihaven spottede drengene et parkeret lokomotiv, som fangede deres interesse. Vognen var kun tre meter høj og stod helt øde.
Han havde ikke et sekund overvejet, at der kunne være strøm i ledningerne over de parkerede tog, eller at det kunne ramme ham.
- Vi var 13 år gamle og jo ikke de største genier i verden, så hvor sejt kunne det ikke lige have været at få et billede oppe på det her tog, siger Silas Thomsen Balslev.
Foto: jernbanen.dk
Silas Thomsen Balslev førte an og fik en hestesko af sin kammerat for at komme op på taget.
Men han nåede kun at tage et par skridt på taget, før det gik helt galt.
Strømmen fra en af køreledningerne over toget havde slået ned i hans krop. Ind igennem hans højre arm, ned gennem brystet og ud gennem venstre ben.
Selvom drengene ikke rørte ved køreledningen, så var spændingen så kraftig, at man ibare skulle være inden for en afstand af 1,75 meter fra køreledningerne, for at det kunne være livsfarligt, lyder det fra Banedanmark.
Og sådan en ulykke går ikke stille for sig.
- Selv min mor inde i kolonihaven hørte det gigantiske brag af 25.000 volt, der gik igennem mig, siger han.
Men han husker ikke smerten. Adrenalinen tog over, og han besvimede.
Få minutter efter vågnede han op til morens skrig. Fire brandbiler holdt ved toget, og brandmændene bad ham bruge sin fungerende, venstre arm til at møve sig hen over vognen og tættere på dem. Brandmændene kunne nemlig ikke selv nærme sig, før strømmen var slukket.
Foto: TV 2 Echo
I en lang menneskelig kæde fik brandmændene fragtet Silas Thomsen Balslev ned fra toget, over på en båre og ind i en ambulance.
Selvom han ikke følte sig det mindste heldig, var det et held, at han var i live, lød det fra lægerne, der efterfølgende brugte år på at dække hans sår, lære ham at gå og trække vejret selv igen.
Påvirket af at se ulykkesstedet igen
Strømmen på baneområdet kan være ekstremt farlig. Bare et halvt år før Silas Thomsen Balslevs ulykke, i november 2016, blev en 25-årig kvinde hårdt såret, da hun også kravlede op på et tog i samme område.
Deres ulykker er alvorlige, men langt fra unikke.
Ifølge en opgørelse over indrapporterede ulykker med køreledninger blev der i perioden 2012-2023 indberettet 15 ulykker til Banedanmark, hvor privatpersoner blev hårdt kvæstet.
To af disse personer afgik ved døden.
Siden Silas Thomsen Balslevs ulykke i 2017 er syv andre – primært børn og unge – blevet kvæstet af strøm fra køreledninger.
Og det var med den viden i baghovedet, at det tog en drejning, da TV 2 Echo ellers bare var taget med Silas Thomsen Balslev ud for at se på, hvor ulykken skete.
Han havde bare regnet med, at han skulle pege og forklare, hvad der skete hvor. Men han måtte tage et par lange, dybe indåndinger og samle sig, da han så stedet igen.
Foto: Privat foto
For selvom ham og familien dengang anlagde sag mod Banedanmark, som de tabte, havde han alligevel håbet, der ville være bedre skiltning i området.
Den enorme trådport stod stadig på vid gab, som den altid gjorde, da han var barn. Og han syntes, at der manglede bedre indhegning omkring området til at skræmme andre fra at tage samme tur som ham.
- Jeg troede virkelig, at jeg var kommet langt i processen. Men det påvirker mig overraskende meget at se, at stedet ligner sig selv én til én, at der stadig er så åbent, og at der ingen skilte er, siger han.
Han frygter nu for den næste 13-årige dreng eller 25-årige kvinde, der får den samme dumme tanke og skal igennem det samme mareridt som ham.
Hvordan kan ulykkerne opstå?
Toget får strøm fra køreledninger over jernbanesporet.
Ledningerne er livsfarlige at komme tæt på, fordi de ikke er isolerede.
Spændingen er så kraftig, at du ikke engang behøver røre ledningen for at få stød, du kan dø af. Du skal kun være inden for 1.75 meter af køreledningerne, for at det kan være livsfarligt.
Hvis man rører en køreledning og skaber jordforbindelse, bliver man ramt med energi på 37,5 millioner Watt. Til sammenligning bruger en gennemsnitlig familie på fire personer 4,9 millioner Watt om året.
Konsekvenserne – hvis ikke man dør af det – kan blandt andet være; hjertestop og rytmeforstyrrelser i hjertet, bevidstløshed, tale- og hørebesvær samt forbrændinger af hud og muskler.
Der er strøm på køreledningerne, selv om toget holder parkeret.
Det er ulovligt og forbundet med livsfare at klatre op på tog.
Kilde: Banedanmark
Ulykker ved efterladte, åbne områder kan nemlig ske for alle, mener han. Og det kalder på mere skiltning eller hegn, lyder bønnen.
Sikkerhedschefen hos Banedanmark, Martin Harrow, der er ansvarlig for togbanerne og områderne omkring dem, kalder episoderne for "meningsløse tragedier".
Han er enig med Silas Thomsen Balslev i, at skiltning er vigtigt, for at vi kommer til at se færre tragedier.
Foto: TV 2 Echo
Martin Harrow forklarer, at Banedanmark efter hver ulykke – også Silas Thomsen Balslevs i 2017 – laver en "grundig undersøgelse" af, om området har brug for mere skiltning eller aflukning.
- Hver gang vi finder et sted, hvor der er adgang til skinnerne, så kører vi derud og tjekker. Og hvis vi vurderer, der mangler et skilt eller midterhegn, så sætter vi det op, siger han.
Han kan ikke afvise, at de skal ud igen og tjekke om området omkring Vigerslev i Valby er ordentligt sikret.
Men når det så er sagt, så kan "vi ikke hegne os ud af problemet" langs Danmarks 3.000 kilometer jernbanenet, lyder det fra sikkerhedschefen.
Foto: Privat foto
Man er simpelthen bare nødt til at holde sig væk.
For antallet af ulykker med køreledning skal ned, lyder det fra Martin Harrow. Problemet ligger i, at den unge målgruppe, som de forsøger at ramme, er den sværeste at nå.
- Vi er så afhængige af personer som Silas, politiet, skoler og kampagner fra os selv, der forklarer unge, hvor dødbringende det kan være at opholde sig omkring banen. Det er fortsat en stor opgave, siger han.
Foto: Privat foto
"Det hele handlede om at fixe mig som person"
Efter fire dage i kunstig koma vågnede Silas Thomsen Balslev med hele sin familie omkring sig på Rigshospitalet.
De næste ti uger på hospitalet gik med at få dækket de 47 procent af hans hud, der blev forbrændt, med ny hud. Den 13-årige drengs liv blev sat på pause og erstattet af hudtransplantationer og genoptræninger.
Han kunne hverken gå, bevæge sit venstre ben, højre arm eller trække vejret uden hjælp.
Foto: Privat foto
- Det hele handlede om at fikse mig som person igen, fordi jeg var så beskadiget af ulykken, husker han.
Lægerne sagde, at han aldrig ville kunne træne eller spille basket igen. Arvævet var for tykt, og meget af mobiliteten var forsvundet, lød det.
Foto: TV 2 Echo
Men efter intensiv genoptræning hver eneste dag i årevis kan Silas Thomsen Balslev i dag meget af det samme som sine venner. Men blandt andet slidgigt vil være et af de mén, han kommer til at leve med i sit liv.
- I dag har jeg faktisk 101 procent mobilitet, fordi jeg er blevet hypermobil i mit ene led, siger han.
På trods af at det meste af hans krop er dækket af ar, så er det de psykiske mén, han har kæmpet mest med.
Ifølge Silas Thomsen Balslev dækkede han sig i begyndelsen til med lange hættetrøjer, takkede nej til strandture i bar overkrop og havde svært ved at finde selvtilliden til at tale med en sød pige.
For hvordan så de andre på hans ar? Syntes de, han var grim?
- Det har i mange år været svært for mig at være ung, fordi jeg følte mig så alene med de problemer, siger han og fortæller, at han med tiden har lært at acceptere arrene.
I dag er han glad for sin krop.
- Arrene er blevet symbolske for mig og minder mig om, hvem jeg er, og hvad jeg kan klare. For det er ikke nemt at gå igennem en gigantisk ulykke og komme tilbage til livet, siger han.
Foto: privat foto
Silas Thomsen Balslev håber, at andre unge med lignende historier kan spejle sig i hans, for det savnede han selv, da han stod midt i mareridtet.
Mest af alt håber han, at andre vil have hans ulykke i baghovedet, hvis de nærmer sig togene og skinnerne.
- Lad nu bare vær med at gå derhen. Tænk jer om, og lad ikke et halvt minut, hvor du har slukket hjernen, ændre resten af dit liv, siger Silas Thomsen Balslev.