Der er omfattende problemer med sikkerheden, når det kommer til opbevaring af Den Kongelige Livgardes våben og ammunition. Det afslører interne dokumenter, som TV 2 er kommet i besiddelse af.
Det er meget alvorligt
Dels fungerer alarmerne ikke ved en række depoter, hvor Forsvarets materiel bliver opbevaret. Dels mangler de vagthold, der skal holde øje med depoterne, overfaldsalarmer.
Det sker samtidig med, at der på det seneste skulle være observeret mistænkelige personer og droner i området omkring depoterne, og det vækker stigende bekymring.
- Det er et stort problem for sikkerheden derude, siger en anonym kilde med kendskab til sagen og fortsætter:
- Det betyder jo, at vagterne meget nemt kan overrumples af for eksempel kriminelle, der på den måde kan få adgang til våben og ammunition, lyder det fra kilden, der ikke ønsker at stå frem med navn af frygt for at miste sit job.
TV 2 har forelagt sagen for tidligere chefer i Forsvaret, som ikke kan huske, at de har oplevet noget lignende.
- Det er meget alvorligt. Og det er trist at se, at de, der står for den militære sikkerhed, ikke lever op til deres ansvar, siger oberst Eigil Schønning, der er tidligere chef for Hærens Officersskole.
Han tilføjer:
- Risikoen er jo, at der kommer fremmede kræfter udefra eller terrorister eller bandekriminelle og stjæler vores våben og udstyr, siger Eigil Schjønning.
Pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen siger, at han aldrig har oplevet "noget så klumpedumpet som det her".
- Det er da alvorligt, hvis det er sådan, at vi har faciliteter til opbevaring af våben og ammunition med alarmsystemer, der ikke virker. Det er en svaghed, der er til at tage og føle på, siger Torben Ørting Jørgensen.
Lige som andre regimenter har Livgarden en række bunkere, der fungerer som depoter. De er placeret i skovområder på Sjælland, hvor der bliver opbevaret store mængder operativt udstyr til brug for blandt andet kampsoldaterne, som holder til ved kasernen i Høvelte.
Det drejer sig ifølge TV 2's oplysninger om våben, ammunition, natkikkerter og andet udstyr.
Depoterne befinder sig på områder, der er omgærdet af et almindeligt hegn med pigtråd. Ved indgangen er der adgang forbudt-skilte med henvisning til militært område. Derudover er selve depoterne beskyttet med alarmer ved portene.
Forsvarets depoter
Regimenter over hele landet har en del af deres udstyr placeret i bunkere rundt om i landet.
Dels af hensyn til sikkerheden på landets kaserner.
Dels på grund af et ønske om at sprede ressourcerne i tilfælde af krig.
Bunkerne er typisk sikret med trådhegn, pigtråd og fastmonterede alarmer.
Det gælder også Den Kongelige Livgardes depoter i skovområder på Sjælland.
Men flere steder er der åbenlyse huller i hegnet. Og ifølge TV 2's dokumentation er der problemer med defekte alarmer ved porte til et større antal depoter.
Det har blandt andet medført, at en af bunkerne efter ordre fra Forsvarets Efterretningstjeneste i august blev rømmet. Og for at øge sikkerheden har Livgarden i adskillige uger indsat faste hold med to værnepligtige, der går vagt ved bunkerne.
Her er der så opstået en ny udfordring: Størstedelen af vagttjenestens overfaldsalarmer er nemlig defekte. Derfor bliver der sendt vagthold på patrulje uden overfaldsalarm og uden sikkerhed for hurtigt at tilkalde hjælp.
Selvom vagterne er bevæbnet, er det ifølge tidligere oberst Eigil Schjønning afgørende, at sikkerhedsudstyret er i orden:
- Jeg synes, det er alvorligt, hvis soldater, der skal passe på vores bunkere, ikke er ordentligt udstyret. Hvis de får et varsel, og nogen forsøger at bryde ind i en bunker, og de ikke kan påkalde hjælp eller kommunikere med hoved-vagten, så har vi et problem, siger Eigil Schjønning.
Situationen med defekte overfaldsalarmer har stået på i adskillige måneder, lyder det fra TV 2's kilder med indsigt i sagen. Det står også klart, at man gennem længere tid har forsøgt at indkøbe nye overfaldsalarmer.
Dette er ifølge TV 2's kilder afvist af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på grund af manglende økonomi.
Selvom de værnepligtige har en bærbar radio – en walkie-talkie – har den ikke tilstrækkelig rækkevidde. Det vil sige, at den ikke nødvendigvis kan kalde op til hovedvagten på Høvelte Kaserne. Tidligere er det overvejet at indkøbe elektroniske boostere, som kan forlænge radioernes rækkevidde. Men det er ikke sket endnu.
Spørg Os - Formular
_
TV 2 forelagde i sidste uge sagen for Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Her lød det i første omgang, at man ikke vil udtale sig om: "… konkrete forhold i forbindelse med sikkerheden ved militære tjenestesteder og depoter".
Men i svaret står der også, at:
"Det er en kendt sag, at der er et efterslæb på vedligeholdelsen af Forsvarets mange bygninger. Dette vil også i nogen grad have betydning for bygningers sikringsniveau. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse arbejder målrettet på at håndtere dette (…) inden for den tildelte økonomi".
Torsdag valgte generalmajor og chef for Hæren, Peter Boysen, at gå ind i sagen. Han lover nu, at der med det samme bliver rettet op på soldaternes mangel på overfaldsalarmer.
- Jeg var klar over, at der var nogen problemer, for det var jeg blevet orienteret om. Jeg var ikke klar over, at vores bestræbelser på at løse dem ikke forløb som planlagt, siger han.
- Derfor har jeg i dag haft et møde med dem, der nu er ansvarlige for de der overfaldsalarmer. Og der er i dag blevet bestilt det nødvendige antal, som bliver implementeret i løbet af den her måned, og hvis alt går godt så allerede i næste uge, siger Peter Boysen.
På den korte bane skal vi have fikset soldaternes sikkerhed
Udskiftning af de faste alarmer på porte til depoterne ligger hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som ikke vil udtale sig yderligere. Men Peter Boysen siger:
- Det er almindelig kendt, at der er et efterslæb på Forsvarets mange bygninger. Det er der en langsigtet plan for at fikse. Men på den korte bane skal vi have fikset soldaternes sikkerhed.
Især om natten har det skabt bekymring, at vagtkompagniet i øde skovområder ikke er udstyret med de overfaldsalarmer, som de er normeret til at have.
Bekymringen er vokset, fordi der som nævnt på det seneste er observeret mistænkelige personer og droner i nærheden af bunkerne. Det er ifølge TV 2’s oplysninger blevet oplyst ved mundtlige briefinger. Så vidt vides er der ikke fundet en forklaring på, hvad der ligger bag observationerne.
Til det siger hærchef Peter Boysen, at han ikke kan oplyse, hvad der præcist foregår ude ved våben- og ammunitionsdepoterne, men han tilføjer:
- Det er vi sådan set helt med på, om jeg så må sige. Derfor har vi også de her vagter ude, men nu er sidste skridt så at udstyre dem med det udstyr, de skal have, for at udøve den vagttjeneste ordentligt.
Dokumenterne viser, at problemet med manglende overfaldsalarmer også gælder andre dele af Hæren. Blandt andet Garderhusarregimentet i Slagelse.
Derfor bringer TV 2 historien
Manglende sikkerhed ved Forsvarets våben- og ammunitionsdepoter er en væsentlig problematik, som kan have samfundsmæssige konsekvenser.
Et røveri ved et af Gardehusarregimentets våbendepoter medførte i 2009, at 200 skydevåben blev spredt i kriminelle kredse.
TV 2 undlader at beskrive præcist hvilke våbenlagre, det drejer sig om - og hvor de er placeret - af hensyn til Forsvarets sikkerhed
Det er helt uforståeligt, siger pensioneret oberst Eigil Schjønning og tilføjer:
- I min tid kom Forsvarets Efterretningstjeneste jævnligt og kontrollerede sådan noget. Og når de kom, var det en god ide at have styr på pudsekassen, siger han.
Netop Gardehusarregimentet blev i 2009 udsat for et røveri, hvor et stort parti våben blev stjålet.
Her brugte en sergent sin insiderviden til at planlægge, hvordan vagtholdet i en sen nattetime kunne overrumples af tre røvere. Der blev stjålet over 200 våben deriblandt militære rifler, pistoler og to granatkastere. Flere af dem dukkede senere op blandt københavnske kriminelle, og der gik tre år, før politiet havde beslaglagt alle våben fra røveriet.
Dengang var daværende forsvarsminister Søren Gade chokeret over sagen:
- Og derfor må Forsvaret i gang med at undersøge de procedurer, man opbevarer våben efter, for det her må ikke kunne ske, sagde Søren Gade til DR.
Tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen forklarer de nuværende sikkerhedsproblemer med Forsvarets indretning med en række styrelser, hvor det er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der har ansvar for indkøb af alarmer til brug for operative opgaver.
- Her har vi et regiment, som kæmper for, at opgaven og sikkerheden bliver løst på en forsvarlig måde. Og så har vi en styrelse, som åbenbart har nogle andre prioriteter eller ikke tillægger det stor betydning. Det er bare et af mange eksempler på, at vi har en dysfunktionel indretning af Forsvaret, siger Torben Ørting Jørgensen og tilføjer:
- Hvis det var et privat firma, der havde problemer med alarmer, der ikke virker, så ville man ikke slå sig til tåls med, at nogle i firmaet siger, at det ikke haster. Så ville der da rulle hoveder i den sag, siger han.
Forsvaret skal i år spare 100 millioner kroner for at få budgettet til at hænge sammen. TV 2 har fået indblik i dokumenter, som viser, at det kan være en hård kamp at få tilladelse til at bestille alt lige fra printerpatroner til nødvendige reservedele og udskiftning af defekte alarmer til bunkeranlæg.
Ifølge en intern mail til landets regimenter skrev en chef fra Hærkommandoens logistiksektion allerede i marts, at der var store problemer med manglende materiel:
"Vi er for nuværende udfordret af manglende materiel, nedslidt materiel, slidt ETAB (etablissementer, det vil sige bygninger, red.), manglende reservedele på enkelte kapaciteter, genanskaffelse på donation (til Ukraine, red.), som endnu ikke er på vej, restriktioner på ammunition (…)", lød det i mailen, der også fastslår, at logistiksektionen er "voldsomt udfordret på mange områder".
Som i flere andre regimenter er der nu lukket ned for en række kurser og uddannelser i Livgarden. Blandt andet er det seneste hold i Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse aflyst med det resultat, at værnepligtige, der gerne ville fortsætte som professionelle soldater, måtte lede efter andet arbejde.
De kommende ti år bliver der investeret massivt i nye våbensystemer til Forsvaret med en pengeindsprøjtning på cirka 190 milliarder, men indtil videre er pengene ikke for alvor nået ud til de almindelige soldater. De fleste nye investeringer slår først igennem om adskillige år.
