TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Afsløring: Alarmer på Forsvarets våbendepoter virker ikke

Efter TV 2 har gjort Forsvaret opmærksom på problemet, bliver der nu indkøbt nye alarmer til våben- og ammunitionsdepoter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er omfattende problemer med sikkerheden, når det kommer til opbevaring af Den Kongelige Livgardes våben og ammunition. Det afslører interne dokumenter, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

Det er meget alvorligt

— Det er meget alvorligt

Dels fungerer alarmerne ikke ved en række depoter, hvor Forsvarets materiel bliver opbevaret. Dels mangler de vagthold, der skal holde øje med depoterne, overfaldsalarmer.

De værnepligtige, der går vagt ved depoter i skovene, kommer fra Livgardens vagtkompagni, der også patruljerer omkring den jødiske synagoge.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Det sker samtidig med, at der på det seneste skulle være observeret mistænkelige personer og droner i området omkring depoterne, og det vækker stigende bekymring.

- Det er et stort problem for sikkerheden derude, siger en anonym kilde med kendskab til sagen og fortsætter:

- Det betyder jo, at vagterne meget nemt kan overrumples af for eksempel kriminelle, der på den måde kan få adgang til våben og ammunition, lyder det fra kilden, der ikke ønsker at stå frem med navn af frygt for at miste sit job.

TV 2 har forelagt sagen for tidligere chefer i Forsvaret, som ikke kan huske, at de har oplevet noget lignende.

Ved et af depoterne er hegnet flere steder gået i stykker.
Foto: Anders Lomholt / TV 2

- Det er meget alvorligt. Og det er trist at se, at de, der står for den militære sikkerhed, ikke lever op til deres ansvar, siger oberst Eigil Schønning, der er tidligere chef for Hærens Officersskole.

Han tilføjer:

- Risikoen er jo, at der kommer fremmede kræfter udefra eller terrorister eller bandekriminelle og stjæler vores våben og udstyr, siger Eigil Schjønning.

Tidligere oberst Eigil Schjønning arbejder i dag med blandt andet sikring af havne og er kritisk over for Forsvarets sikkerhed omkring ammunitionsdepoter.
Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen siger, at han aldrig har oplevet "noget så klumpedumpet som det her".

- Det er da alvorligt, hvis det er sådan, at vi har faciliteter til opbevaring af våben og ammunition med alarmsystemer, der ikke virker. Det er en svaghed, der er til at tage og føle på, siger Torben Ørting Jørgensen.

Lige som andre regimenter har Livgarden en række bunkere, der fungerer som depoter. De er placeret i skovområder på Sjælland, hvor der bliver opbevaret store mængder operativt udstyr til brug for blandt andet kampsoldaterne, som holder til ved kasernen i Høvelte.

Pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen mener, at defekte alarmer bunder i problemer med Forsvarets organisering.
Foto: Privatfoto

Det drejer sig ifølge TV 2's oplysninger om våben, ammunition, natkikkerter og andet udstyr.

Depoterne befinder sig på områder, der er omgærdet af et almindeligt hegn med pigtråd. Ved indgangen er der adgang forbudt-skilte med henvisning til militært område. Derudover er selve depoterne beskyttet med alarmer ved portene.

Forsvarets depoter

Regimenter over hele landet har en del af deres udstyr placeret i bunkere rundt om i landet.

Dels af hensyn til sikkerheden på landets kaserner.

Dels på grund af et ønske om at sprede ressourcerne i tilfælde af krig.

Bunkerne er typisk sikret med trådhegn, pigtråd og fastmonterede alarmer.

Det gælder også Den Kongelige Livgardes depoter i skovområder på Sjælland.

Men flere steder er der åbenlyse huller i hegnet. Og ifølge TV 2's dokumentation er der problemer med defekte alarmer ved porte til et større antal depoter.

Det har blandt andet medført, at en af bunkerne efter ordre fra Forsvarets Efterretningstjeneste i august blev rømmet. Og for at øge sikkerheden har Livgarden i adskillige uger indsat faste hold med to værnepligtige, der går vagt ved bunkerne.

Her er der så opstået en ny udfordring: Størstedelen af vagttjenestens overfaldsalarmer er nemlig defekte. Derfor bliver der sendt vagthold på patrulje uden overfaldsalarm og uden sikkerhed for hurtigt at tilkalde hjælp.

Billede af Forsvarets depoter et andet sted i landet.
Foto: Forsvarsministeriets Ejendomstjeneste

Selvom vagterne er bevæbnet, er det ifølge tidligere oberst Eigil Schjønning afgørende, at sikkerhedsudstyret er i orden:

- Jeg synes, det er alvorligt, hvis soldater, der skal passe på vores bunkere, ikke er ordentligt udstyret. Hvis de får et varsel, og nogen forsøger at bryde ind i en bunker, og de ikke kan påkalde hjælp eller kommunikere med hoved-vagten, så har vi et problem, siger Eigil Schjønning.

Situationen med defekte overfaldsalarmer har stået på i adskillige måneder, lyder det fra TV 2's kilder med indsigt i sagen. Det står også klart, at man gennem længere tid har forsøgt at indkøbe nye overfaldsalarmer.

Dette er ifølge TV 2's kilder afvist af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på grund af manglende økonomi.

Selvom de værnepligtige har en bærbar radio – en walkie-talkie – har den ikke tilstrækkelig rækkevidde. Det vil sige, at den ikke nødvendigvis kan kalde op til hovedvagten på Høvelte Kaserne. Tidligere er det overvejet at indkøbe elektroniske boostere, som kan forlænge radioernes rækkevidde. Men det er ikke sket endnu.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

TV 2 forelagde i sidste uge sagen for Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Her lød det i første omgang, at man ikke vil udtale sig om: "… konkrete forhold i forbindelse med sikkerheden ved militære tjenestesteder og depoter".

Men i svaret står der også, at:

"Det er en kendt sag, at der er et efterslæb på vedligeholdelsen af Forsvarets mange bygninger. Dette vil også i nogen grad have betydning for bygningers sikringsniveau. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse arbejder målrettet på at håndtere dette (…) inden for den tildelte økonomi".

Torsdag valgte generalmajor og chef for Hæren, Peter Boysen, at gå ind i sagen. Han lover nu, at der med det samme bliver rettet op på soldaternes mangel på overfaldsalarmer.

- Jeg var klar over, at der var nogen problemer, for det var jeg blevet orienteret om. Jeg var ikke klar over, at vores bestræbelser på at løse dem ikke forløb som planlagt, siger han.

Peter Boysen, der blev hærchef ved en ceremoni i maj, lover mere sikkerhed ved Forsvarets våben- og ammunitionsdepoter.
Foto: Forsvaret

- Derfor har jeg i dag haft et møde med dem, der nu er ansvarlige for de der overfaldsalarmer. Og der er i dag blevet bestilt det nødvendige antal, som bliver implementeret i løbet af den her måned, og hvis alt går godt så allerede i næste uge, siger Peter Boysen.

På den korte bane skal vi have fikset soldaternes sikkerhed

— Peter Boysen, generalmajor og chef for Hæren

Udskiftning af de faste alarmer på porte til depoterne ligger hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som ikke vil udtale sig yderligere. Men Peter Boysen siger:

- Det er almindelig kendt, at der er et efterslæb på Forsvarets mange bygninger. Det er der en langsigtet plan for at fikse. Men på den korte bane skal vi have fikset soldaternes sikkerhed.

Især om natten har det skabt bekymring, at vagtkompagniet i øde skovområder ikke er udstyret med de overfaldsalarmer, som de er normeret til at have.

Udover at stå vagt ved Amalienborg har Den Kongelige Livgarden en række andre vagttjenester samt et fuldt udstyret regiment af kampsoldater.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Bekymringen er vokset, fordi der som nævnt på det seneste er observeret mistænkelige personer og droner i nærheden af bunkerne. Det er ifølge TV 2’s oplysninger blevet oplyst ved mundtlige briefinger. Så vidt vides er der ikke fundet en forklaring på, hvad der ligger bag observationerne.

Til det siger hærchef Peter Boysen, at han ikke kan oplyse, hvad der præcist foregår ude ved våben- og ammunitionsdepoterne, men han tilføjer:

- Det er vi sådan set helt med på, om jeg så må sige. Derfor har vi også de her vagter ude, men nu er sidste skridt så at udstyre dem med det udstyr, de skal have, for at udøve den vagttjeneste ordentligt.

Dokumenterne viser, at problemet med manglende overfaldsalarmer også gælder andre dele af Hæren. Blandt andet Garderhusarregimentet i Slagelse.

Derfor bringer TV 2 historien

Manglende sikkerhed ved Forsvarets våben- og ammunitionsdepoter er en væsentlig problematik, som kan have samfundsmæssige konsekvenser.

Et røveri ved et af Gardehusarregimentets våbendepoter medførte i 2009, at 200 skydevåben blev spredt i kriminelle kredse.

TV 2 undlader at beskrive præcist hvilke våbenlagre, det drejer sig om - og hvor de er placeret - af hensyn til Forsvarets sikkerhed 

Det er helt uforståeligt, siger pensioneret oberst Eigil Schjønning og tilføjer:

- I min tid kom Forsvarets Efterretningstjeneste jævnligt og kontrollerede sådan noget. Og når de kom, var det en god ide at have styr på pudsekassen, siger han.

Netop Gardehusarregimentet blev i 2009 udsat for et røveri, hvor et stort parti våben blev stjålet.

Her brugte en sergent sin insiderviden til at planlægge, hvordan vagtholdet i en sen nattetime kunne overrumples af tre røvere. Der blev stjålet over 200 våben deriblandt militære rifler, pistoler og to granatkastere. Flere af dem dukkede senere op blandt københavnske kriminelle, og der gik tre år, før politiet havde beslaglagt alle våben fra røveriet.

Dengang var daværende forsvarsminister Søren Gade chokeret over sagen:

- Og derfor må Forsvaret i gang med at undersøge de procedurer, man opbevarer våben efter, for det her må ikke kunne ske, sagde Søren Gade til DR.

Tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen forklarer de nuværende sikkerhedsproblemer med Forsvarets indretning med en række styrelser, hvor det er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der har ansvar for indkøb af alarmer til brug for operative opgaver.

- Her har vi et regiment, som kæmper for, at opgaven og sikkerheden bliver løst på en forsvarlig måde. Og så har vi en styrelse, som åbenbart har nogle andre prioriteter eller ikke tillægger det stor betydning. Det er bare et af mange eksempler på, at vi har en dysfunktionel indretning af Forsvaret, siger Torben Ørting Jørgensen og tilføjer:

- Hvis det var et privat firma, der havde problemer med alarmer, der ikke virker, så ville man ikke slå sig til tåls med, at nogle i firmaet siger, at det ikke haster. Så ville der da rulle hoveder i den sag, siger han.

Gardehusarregimentet i Slagelse, som her får besøg af den fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard, har tilsyneladende også problemer med overfaldsalarmer til vagttjenesten.
Foto: Kim Vibe Michelsen / Forsvarsgalleriet

Forsvaret skal i år spare 100 millioner kroner for at få budgettet til at hænge sammen. TV 2 har fået indblik i dokumenter, som viser, at det kan være en hård kamp at få tilladelse til at bestille alt lige fra printerpatroner til nødvendige reservedele og udskiftning af defekte alarmer til bunkeranlæg.

Ifølge en intern mail til landets regimenter skrev en chef fra Hærkommandoens logistiksektion allerede i marts, at der var store problemer med manglende materiel:

"Vi er for nuværende udfordret af manglende materiel, nedslidt materiel, slidt ETAB (etablissementer, det vil sige bygninger, red.), manglende reservedele på enkelte kapaciteter, genanskaffelse på donation (til Ukraine, red.), som endnu ikke er på vej, restriktioner på ammunition (…)", lød det i mailen, der også fastslår, at logistiksektionen er "voldsomt udfordret på mange områder".

Forsvaret mangler blandt andet sløringsnet, efter donationer til Ukraine.
Foto: Morten Fredslund / Forsvaret

Som i flere andre regimenter er der nu lukket ned for en række kurser og uddannelser i Livgarden. Blandt andet er det seneste hold i Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse aflyst med det resultat, at værnepligtige, der gerne ville fortsætte som professionelle soldater, måtte lede efter andet arbejde.

De kommende ti år bliver der investeret massivt i nye våbensystemer til Forsvaret med en pengeindsprøjtning på cirka 190 milliarder, men indtil videre er pengene ikke for alvor nået ud til de almindelige soldater. De fleste nye investeringer slår først igennem om adskillige år.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
Forsvaret har fået 200 milliarder kroner, men sparer øvelser væk – “ærgerlig situation,” siger minister
Fire skyldige i kaserne-røveri

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google