TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Borgmester blev advaret – alligevel kan TV 2 dokumentere nye svigt og overgreb på plejehjem

For et år siden fik borgmester nødråb fra pårørende, der skrev: "I må handle nu".

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
(Arkivfoto) Marie Stærke er Socialdemokratiets næstformand og borgmester i Køge, hvor TV 2 afslører svigt af ældre på et kommunalt plejehjem.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

- Det gør ondt at se på.

Det siger Marie Stærke, efter at hun har set TV 2s dokumentar 'Opråb fra plejehjemmet'.

Marie Stærke er næstformand i Socialdemokratiet og borgmester i Køge Kommune, og det er netop her, at TV 2 kan dokumentere svigt af ældre på plejehjemmet Nørremarken.

Med skjult kamera viser TV 2, hvordan svage ældre beboere i flere tilfælde bliver talt til i en hård tone og ikke får hjælp til basale behov såsom at få skiftet ble, få medicin og få mad og drikke.

Det resulterer blandt andet i, at en ældre dame sidder med vådt tøj og på en kørestol, der er gennemvædet af urin. En anden beboer ligger mange timer i sengen uden at blive vendt, selvom han har tryksår. Og da en beboer hjælpes i bad, er der tale om et decideret overgreb, mener demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning.

- Det gør et enormt stort indtryk at se de her billeder, siger Marie Stærke og tilføjer:

- Der er jo tale om nogle mennesker, som har et ansvar for nogle svage borgere. Og billederne viser, at der er ansatte, der ikke lever op til det ansvar.

Dokumentaren, som bliver vist torsdag aften på TV 2, udgør imidlertid ikke den første advarsel til Marie Stærke om problemer på plejehjemmet.

I oktober 2021 blev borgmesteren også advaret om "grelt omsorgssvigt" på plejehjemmet af pårørende til en ældre. I en mail til borgmesteren skrev familien med fed skrift: "I må handle nu som ansvarlige for den politik, I har valgt i byrådet".

Tryg ved en redegørelse

TV 2 har undersøgt forholdene på plejehjemmet Nørremarken i forlængelse af TV 2-dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden', der allerede i 2020 satte fokus på alvorlige svigt i ældreplejen.

Dengang fulgte TV 2 blandt andet 90-årige Else Marie Larsen, der hang i en lift over sin seng og jamrede af smerte, mens hun blev beordret til at lave afføring ned på en ble.

en nye dokumentar viser, at der stadig er problemer i dele af ældreplejen trods det store fokus, der kom på området efter 2020.

- Det gør indtryk, fordi vi har med mennesker at gøre, siger Marie Stærke, efter at hun har set dokumentaren fra sin egen kommune.

Allerede inden dokumentaren er blevet vist på fjernsynet, har borgmesteren skrevet på Facebook, at hun tager sagen "ekstremt alvorligt", ligesom hun lover at "følge det tæt".

Nederst i opslaget erkender Marie Stærke, at hun allerede sidste efterår blev advaret om plejehjemmet af pårørende. Det nævner hun også i et interview med TV 2, men samtidig tilføjer hun:

- Der er ikke noget i forhold til klager hos mig, som gør, at jeg er ekstra opmærksom på Nørremarkens plejehjem.

Hvorfor ikke? Der står jo i den henvendelse, som du får sidste år, at der foregår grelt omsorgssvigt?

- Der beder jeg om en redegørelse for, hvad der foregår. Og jeg er faktisk tryg ved den redegørelse i forhold til, at nu sætter jeg gang i en handleplan, og at der skal ske en forandring, forklarer hun.

En ukendt handleplan

Med en redegørelse fra forvaltningen og en handleplan var borgmesteren altså tryg ved, at problemerne ville blive løst.

Hun kan dog ikke redegøre for indholdet af handleplanen. For hun kender den ikke, fortæller hun.

- Den har jeg jo ikke faglig indsigt i eller faglig mulighed for at sige om, at "nej, jeg synes hellere, at man skal gøre sådan og sådan og sådan". Jeg må stole på, at når jeg får at vide, at der er igangsat en handleplan ud fra den faglige kompetence, så er det også det, der sker, siger hun.

Handleplan på plejehjemmet Nørremarken fra 2021

Køge Kommune oplyser i en mail til TV 2, at handleplanen i 2021 bestod i at indskærpe arbejdsgange over for ledere af samtlige plejecentre i kommunen. 

Det blev blandt andet indskærpet, at: 

- Det altid er fast personale, der modtager en borger fra sygehuset og planlægger den videre pleje.

- Vikarer og timelønnede kan aldrig have ansvar for selvstændigt at varetage plejen af borgere med komplekse problemstillinger. 

- Hvis der opstår tvivl om plejen, skal en sygeplejerske eller lederen af plejecentret altid kontaktes. 

Men du fik den her henvendelse om grelt omsorgssvigt. Hvordan kan det så være, at vi kan filme de her ting et halvt år efter?

- Jamen det skal heller ikke ske. Og jeg er så ked af at se, at den arbejdsgang, der blev indskærpet dengang, og den handlingsplan, der blev igangsat dengang, ikke bliver fulgt, siger Marie Stærke og tilføjer:

- Derfor er jeg glad for, at vi nu sætter ind med faglært arbejdskraft, med sygeplejersker og med en kvalitets- og udviklingssygeplejerske, som skal være med til at højne kvaliteten.

Hvorfor iværksatte I ikke det for et år siden?

- Vi fik at vide politisk set, at nu var der lavet en handleplan, og at det var blevet indskærpet, hvad man skal gøre, når man står i de her situationer, svarer Marie Stærke.

"Hjælp hjælp"

Kommunen har foruden en mail fra pårørende modtaget tre anonyme bekymringshenvendelser om plejehjemmet Nørremarken via Styrelsen for Patientsikkerhed, der har fået henvendelserne i sommeren og sensommeren i år.

I de anonyme henvendelser beskrives én ansat som "en tikkende bombe" med "truende adfærd over for personale og beboere". En anden ansat beskrives som "negativ" og "højttalende" om private problemer.

Desuden gøres der opmærksom på "medicinfejl" og bekymring over, om de ansatte er uddannet til at tage sig af borgere med demens. En henvendelse sluttes af med ordene: "Hjælp hjælp".

Jeg har været til ledelsen fire gange med fire forskellige ledere, og der sker ikke noget

— Anne Andreassen, medarbejder på plejehjemmet Nørremarken

Marie Stærke understreger, at kommunen allerede med kendskab til disse anonyme henvendelser tog initiativ til personalemøder for at blive klogere på, hvad der foregår på plejehjemmet.

På selve plejehjemmet er ledelsen flere gange blevet advaret om problemer.

En ansat fra plejehjemmet Nørremarken, Anne Andreassen, medvirker i TV 2s dokumentar, hvor hun står frem og sætter ord på sin frustration over svigt på plejehjemmet.

- Jeg har været til ledelsen fire gange med fire forskellige ledere, og der sker ikke noget, fortæller hun.

Marie Stærke fortæller, at hun er "virkelig, virkelig ked af", at handleplanen fra tidligere ikke bliver fulgt. Nu lover hun at følge bedre med i, om der bliver rettet op på forholdene.

Stoler du på den nye handleplan?

- Ja, det gør jeg, siger hun.

Hvad har ændret sig?

- Det har ændret sig, at alvoren jo er tydelig. Og at vi har en klar handleplan at følge op på, svarer borgmesteren og tilføjer, at der er kommet en ny, fast leder på plejehjemmet.

Ny handleplan på plejehjemmet Nørremarken

Køge Kommune oplyser i en mail til TV 2, at der nu skal arbejdes med kulturen og fagligheden, efter at TV 2 har dokumenteret svigt i dokumentaren 'Opråb fra plejehjemmet'. En ny handleplan omfatter blandt andet følgende tiltag: 

- Fire sygeplejersker med erfaring i systematisk dokumentation overføres til plejehjemmet Nørremarken. 

- Medarbejderne skal nu have daglig faglig sparring med en leder, som skal have basal faglig viden på plads på plejehjemmet. 

- Der ansættes en ny udviklings- og kvalitetssygeplejerske. 

- En ekstern konsulent skal fra uge 44 give faglig supervision til medarbejdere. 

- Der er udarbejdet en ny instruks til medarbejderne om magtanvendelse og registrering af magtanvendelse.

Et udbredt problem

Mens Marie Stærke er tryg ved den nye handlingsplan for plejehjemmet, så understreger hun, at hun er utryg ved de store landsdækkende problemer med at skaffe faglært arbejdskraft til ældreplejen.

Vi har brug for en dygtig, faglig ledelse, som løbende sparrer med de ansatte

— Marie Stærke, næstformand i Socialdemokratiet og borgmester i Køge Kommune

På landsplan har knap hver anden opslåede stilling som både sosu-hjælper, sosu-assistent og sygeplejerske været ubesat det seneste halvår frem til september 2022, viser de nyeste landstal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I 2030 vil der mangle 16.000 sosu'er, hvis ikke det lykkes at få uddannet langt flere end i dag, viser en analyse fra Kommunernes Landsforening. Kommunerne kalder det selv for "den klart største personaleudfordring for velfærdssamfundet".

Det skyldes først og fremmest, at der frem mod 2030 kommer knap 150.000 flere ældre på 80 år og derover med behov for pleje og omsorg.

- Vi kommer til fortsat at mangle faglært arbejdskraft. Det gør mig utryg, siger Marie Stærke.

Indtil der kommer tilstrækkeligt med faglig arbejdskraft, må man så bare leve med, at forholdene er, som de er?

- Indtil da har vi brug for en dygtig, faglig ledelse, som løbende sparrer med de ansatte om, hvad det er, der skal ske. Og det er jeg glad for, at vi nu igangsætter på Nørremarkens plejehjem, siger Marie Stærke.

Køge Kommune oplyser til TV 2, at der i alt er 55 ansatte på plejehjemmet Nørremarken. Heraf er 44 faglært.

TV 2s dokumentar 'Opråb fra plejehjemmet' bliver vist torsdag aften klokken 20.35 på TV 2. Den kan ses online på TV 2 PLAY torsdag morgen.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
Skjulte optagelser afdækker svigt på plejehjem
Ældreminister er forfærdet over ny plejehjemsdokumentar: - Det er jo fuldstændig uacceptabelt
“Sindsoprivende” og “umenneskeligt”: Ældreorganisationer forarges over TV 2s afsløringer af svigt

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google