TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Cornelius er på vej tilbage og har ikke opgivet landsholdet

Andreas Cornelius tror trods flere skader på, at han har flere gode år tilbage i sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Andreas Cornelius
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Jeg har haft mange skader og mange skadesforløb. Hver gang jeg kommer tilbage, så skal jeg snakke om, hvor hårdt det har været. Det har jeg gjort ti gange nu.

Kameraet er ikke begyndt at rulle endnu, men vi er allerede gået i gang med at tale om præmissen for interviewet.

Hvis du bestemte, hvad skulle vi så tale om?

- Så ville jeg helst undgå interviewet, haha.

- Ej, jeg vil bare helst tale om fodbold. Det er det, som jeg er god til. Det er også derfor, at folk synes, at jeg er spændende. Det er ikke mig som person, der er spændende.

Efter en del tovtrækkeri ender vi ud med en samtale om at navigere i al den eksponering. Om at bevare tålmodigheden i FCK. Og om landsholdet, som han stadig ikke vil erklære sig færdig med:

- Jeg er ikke gammel nok til at sige, at jeg ikke gider mere.

De mange meninger

Andreas Cornelius har tit oplevet at blive misforstået. Særligt i forbindelse med de mange skadesforløb og alle de interviews, som efterfølgende har fulgt med.

- Det bliver på en eller anden måde lidt for følsomt med musikken i baggrunden. Jeg kan godt føle, at jeg så bliver tvunget ud i at fortælle et eller andet ... Og hvis jeg bare fortæller, hvordan jeg har det, så synes folk, at jeg er useriøs.

- Men jeg har ikke haft det dårligt eller været på grænsen til nogen depression. Selvfølgelig har jeg været i dårligt humør, men det der sker i min fodboldkarriere påvirker generelt ikke min trivsel særlig meget.

Tror du, at det er, fordi du har prøvet det så mange gange efterhånden?

- Ja, og nej. For jeg tror også bare, at det er min person. Jeg går op i dét, som jeg kan kontrollere, og jeg kan ikke kontrollere, om jeg bliver skadet.

Andreas Cornelius har vænnet sig til eksponeringen og opmærksomheden, som begyndte fra han var helt ung.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er også derfor, at jeg ikke opsøger andre folks meninger og heller ikke bruger et medie som Instagram. Jeg er ligeglad med andres meninger.

Ja, du har en ret anonym profil med lige præcis nul opslag.

- Det interesserer mig ikke. Jeg lavede den kun, fordi der var så mange falske, der udgav sig for at være mig. Så tænkte jeg, at nu laver jeg bare en, så man kan se, at alle de andre er falske.

- Jeg har mine gode venner, som har mit telefonnummer. Så jeg synes, at jeg med god troværdighed kan sige, at jeg ikke går særlig meget op i, hvad der bliver skrevet om mig.

Hvad betyder så noget for dig?

- Jeg går op i mine præstationer. Jeg går op i at træne godt, og om holdet vinder.

Jeg tror bare, at det ligger til mig at kæmpe for tingene og ikke give op. Jeg tror stadigvæk på, at jeg har masser af gode kampe i mig, gode perioder og gode år

— Andreas Cornelius

- Det påvirker mig, når jeg ser en kamp, hvor jeg gerne vil være med, men ikke kan. Det påvirker mig at være i styrkerummet, men ikke på banen, når der er træning. Jeg vil gerne være på den bane. Det fylder for mig. Ikke hvad der bliver skrevet og sagt.

Jeg læste et gammelt interview med dig, hvor du siger, at du er meget ydre motiveret. At anerkendelse betyder meget for dig. Er det stadig sådan?

- Da jeg lige pludselig blev professionel fodboldspiller og kom på tv, var det som om, at jeg blev bedre. Det bruger jeg egentlig stadig. For jeg ville ikke trives i at løbe rundt på en græsplane, uden tilskuere, uden tv og uden opmærksomhed omkring det.

- Det er jo dét, der er fedt. Der sker nogle ting i kroppen. Der er noget adrenalin. Noget på spil. Når jeg siger, at jeg ikke går op i folks meninger, så er det på sociale medier og i pressen.

En øvelse i tålmodighed

I lang tid har den adrenalin været fraværende. Han har været henvist til kondicyklen og øvelserne i styrkelokalet. Men nu er han langsomt ved at vende tilbage.

- Det har jo bare været en lang og sej kamp. Det har været et lidt sværere forløb, end jeg har været vant til. Tit, når man har været skadet, kender man tidshorisonten. Der har det denne gang været mere at mærke efter og se, hvordan det gik.

Cheftræner Jacob Neestrup pointerede forleden, at det vigtigste er at have Cornelius til rådighed.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det har været akillessenen og svært at sige, hvor lang tid, det ville tage. Det har selvfølgelig været frustrerende at gå i sådan en uvished om, hvornår og hvordan jeg ville komme tilbage. Det har i hvert fald været lidt en øvelse i at være tålmodig.

Griber I det anderledes an denne gang?

- Vi har i hvert fald taget det mere stille og roligt denne gang. Mig selv mest, men også de andre, der har erkendt, at man nok lige må tage det lidt roligt, når man kommer fra en rigtig dårlig rytme med en masse skader.

Når jeg ser på mange andre fodboldspillere, så ligner det karriereforløb, som er småkedelige sammenlignet med mit, som har været den ene fiasko og optur efter hinanden.

— Andreas Cornelius

- Tidligere har vi jo nok håbet på, at vi bare kunne køre på. Det har vi også haft held med tidligere. Men jeg er ikke 20 år længere, så det skal man også bare tage lidt hensyn til.

Har du på noget tidspunkt midt i alle de her skader overvejet, om du skulle stoppe din karriere?

- Hvis jeg kunne mærke, at jeg ikke havde mere i mig, så ville jeg overveje det. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at vinde titler og mesterskaber med klubben.

Smilet og betydningen var ikke til at tage fejl af, da Andreas Cornelius blev matchvinder mod Vejle.
Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

- Jeg tror bare, at det ligger til mig at kæmpe for tingene og ikke give op. Jeg tror stadigvæk på, at jeg har masser af gode kampe i mig, gode perioder og gode år. Jeg har tre år tilbage i FCK. Jeg har stadig ambitioner og giver ikke op bare, fordi der er lidt modgang.

- Jeg har vundet, jeg ved ikke, hvor meget og spillet i den her klub på højeste niveau i lang tid. Jeg ved, hvad der skal til, og jeg synes, at jeg har det, når jeg rammer min form og en rytme.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Flere oplevelser i landsholdstrøjen

Jeg behøver ikke minde ham om, at det er to år siden, at han scorede to mål for det danske landshold ved Nations League mod Frankrig.

- Landsholdet er noget, der kommer, hvis man gør det godt og er i en god forfatning. Man kan ikke være på landsholdet, når man har kæmpet med fysikken, som jeg har gjort.

- Men når jeg har været klar og skadesfri og i en rytme, så er jeg blevet udtaget hver eneste gang. Det skal jeg tilbage til.

Så du er ikke færdig med landsholdet?

- Jeg er sikker på, at jeg har niveauet stadig. Nu gælder det bare om at bygge på og komme ind og også være til rådighed.

- For jeg tror stadig, der også ligger et par gode oplevelser og venter dér. Men nu skal jeg lige tage en ting ad gangen.

For to år siden scorede han to mål i Nations League.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Da vi er ved at være færdige med interviewet, spørger jeg ham, om han egentlig prøver at lade være med at give for meget af sig selv i sådan et interview.

- Jeg prøver at svare ærligt, men jeg ved sgu ikke ... Jeg har været meget eksponeret i min fodboldkarriere med opture og nedture.

- Når jeg ser på mange andre fodboldspillere, så ligner det karriereforløb, som er småkedelige sammenlignet med mit, som har været den ene fiasko og optur efter hinanden.

Men det er vel derfor, at du er en god fortælling?

- Ja ... Men jeg synes også, at der har været rigeligt om mig, haha.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hotel efterlyser ikonisk knop

Foto: BWH Hotels

Hotel Astoria midt i København efterlyser sin noget nær ikoniske flagstangsknop. Den er nemlig forsvundet.

Man har umiddelbart en formodning om, at det er en gæst, der har set sig lun på den skinnende knop.

- Vores flagstangsknop har været en del af hotellets identitet, og vi håber, at vores gæster kan hjælpe os med at bringe den tilbage, siger Oliver Strandvig Holm, Hotel Manager på Hotel Astoria i en pressemeddelelse.

- Vi elsker, hvordan vores gæster værdsætter den atmosfære, vi har skabt på Hotel Astoria. Men gennem årene har nogle måske følt sig lidt for meget hjemme, så de har valgt at tage en del af Astoria med sig hjem, fortæller Oliver Strandvig Holm.

Derfor efterlyser hotellet nu sin savnede flagstangsknop.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

PET efter blodig hændelse: Undersøger om det kan få betydning for Danmark

Julemarked, Tyskland, Magdeburg
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Politiets Efterretningstjeneste oplyser efter den blodige hændelse i Magdeburg i Tyskland, at man følger situationen i nøje, og at man er i kontakt med tyske og europæiske partnere og forsøger at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark.

- PET følger situationen i Tyskland nøje, og vi er i kontakt med vores tyske og europæiske partnere, herunder med henblik på både at støtte de tyske myndigheder og på at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark, hedder det i udtalelsen.

Her står også, at PET løbende kommer med anbefalinger til politikredsene:

- PET har som altid i den forbindelse sammen med det øvrige politi en skærpet opmærksomhed på offentlige steder, hvor mange mennesker er forsamlet, står der.

Fire personer har mistet livet ved det formodet angreb i Tyskland og mere end 68 mennesker er blevet såret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Endnu en kommune dropper bøder

Foto: Trine Sand Skjøldberg

Fra 1. januar skal man i Køge ikke længere frygte en kontant opkrævning, hvis en biblioteksbog bliver afleveret for sent.

Byrådet i Køge har nemlig besluttet, at kommunens biblioteker ikke længere behøver at opkræve gebyr for overskredne lån. Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder dog ikke, at man kan beholde bøgerne til evig tid.

- Lånte bøger og andre materialer skal naturligvis afleveres tilbage, så andre kan få glæde af dem. Beholder man sine lån længere end lånetiden, betragtes de som bortkommet, og så skal der betales erstatning, skriver kommunen.

- Erfaringer fra andre biblioteker peger på, at fjernelse af gebyrer giver flere lånere. Unge og børnefamilier holder sig nogle gange tilbage fra at låne, fordi de er bange for at glemme afleveringsfrister, siger bibliotekschef for KøgeBibliotekerne, Henriette Ritz Kylmann.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Parkeringsselskab annullerer alle bøder og undskylder

Foto: Mads Claus Rasmussen / RitzauScanpix

Har du fået en parkeringsafgift i perioden fra den 1. december til den 17. december på Vallensbæk Stationstorv Syd, så kan du godt ånde lettet op.

Parkeringsselskab Oparko skriver nemlig i en pressemeddelelse som de har sendt til Vallensbæk Kommune, at selskabet annullerer samtlige bøder udskrevet i dette område i denne periode.

- Vi erkender, at der er områder, der kan forbedres, og i fremtiden vil vi være mere præcise med vores skiltning og vores kommunikation. Vi beklager de dårlige oplevelser i forbindelse med implementeringen af de nye parkeringsregler, skriver Oparko.

Har man allerede betalt sin afgift, vil man få pengene tilbage.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Lørdag byder på ægte december-vejr

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge DMI bliver lørdagens vejr ikke nogen ophidsende oplevelse. Faktisk er der tale om ægte decembervejr, som de fleste af os kender, men ikke vil erkende.

Der er nemlig langt fra tale om frost og sne, men regn, gråt toner og lave plusgrader.

Helt præcist skriver DMI, at først på dagen vil det være skyet med regn, derefter bliver det mere tørt med enkelte regnbyger. Solen vil man formentlig ikke komme til at se. Hele døgnet vil temperaturen ligge omkring fem garder.

Vinden vil være let til frisk vind fra sydvest, ved kysterne op til hård vind og stedvis kuling.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google