Da hun åbnede døren til sønnens værelse, blev hendes største frygt til virkelighed

Nana Wad endte i juli midt i sit livs største krise. Men hun er ikke kun en kvinde i sorg, hun er også en kvinde med en mission.

21-årige Andreas Bom mistede 3. juli livet efter et årelangt misbrug af livsfarlige stoffer.
Foto: Privatfoto

Nana Wad stod pludselig i den situation, hun frygtede allermest.

Den tidlige morgen nåede hun kun at kaste en bluse over skuldrene, før hun i bare tæer løb ud på gaden.

Hun kiggede febrilsk rundt, mens hun havde alarmcentralen i røret.

Alt for mange gange før havde hun fundet sin 21-årige søn livløs på hans værelse.

Alle de andre gange var ambulancen kommet farende, og redderne var stormet ud.

Nu gik det hele langsomt.

Nana Wad sidder tilbage med en følelse af skyld over, at hendes søn døde. Men hun vil ikke bære på den længere.
Foto: TV 2

Ambulancen kom trillende, og da ambulanceredderne steg ud, løb de ikke.

Nana Wad skreg og skreg. Bad dem indtrængende om at løbe. Men det ændrede intet.

Inderst inde vidste hun jo godt, at det var for sent. Hun havde jo selv skreget det ind i røret til alarmcentralen.

- Min søn er død!

Andreas Bom havde store drømme for fremtiden, men døde i begyndelsen af juli i år.
Foto: Privatfoto

3. juli i år mistede Nana Wad sin 21-årige søn Andreas.

Nu sidder hun i den samme stue, hvor der for fire måneder siden blev helt stille.

Den dag gik en af ambulanceredderne med rolige skridt ind til hende, og han sagde tre ord, hun aldrig glemmer.

- Må jeg kondolere.

Nana Wad er en kvinde i dyb sorg. Men hun har besluttet sig for at kæmpe.
Foto: TV 2

Sorgen er det første, hun tænker på, når hun vågner. Det sidste hun tænker på, inden hun falder i søvn.

Hun ser sønnen Andreas for sig overalt: I hans mysli i køkkenet, hans uvaskede dyne og i den røde keramikkop, hun serverer kaffe i. Hans yndlings.

Jeg står med en følelse af, at jeg er skyldig i min egen søns død

— Nana Wad

Hun rejser sig op, flytter det store Royal Copenhagen-fad, og under det dukker et lille, sort brændemærke op.

Han havde efterladt et cigaretskod der på bordet, og hun var dengang blevet rasende.

- Nu er jeg så glad for det mærke, siger hun og kører to fingre henover det.

Nana Wad er også en kvinde med en mission. Og det er derfor, hun nu fortæller sin historie i TV 2-dokumentaren 'Kernen – Min søn døde på piller'.

21-årige Andreas Bom mistede livet efter et årelangt misbrug af livsfarlige stoffer, nemlig opioider.

Han var ind og ud af kontakt med sundhedsvæsenet. Det var hele tiden et skridt frem og mindst to tilbage.

Hvor farlige er opioider?

Opioider er en gruppe af receptpligtig medicin, der er udvundet af opiumsvalmuen. Det virker stærkt smertestillende, bedøver centralnervesystemet og giver en følelse af velbehag.

Blandt de mest kendte opioider er morfin, heroin, metadon, fentanyl og tramadol. Mange af opioider er i dag nemt tilgængelige i Danmark, hvor de ofte kun er få klik væk på det illegale marked.  

Opioider er ikke alene meget afhængighedsskabende, de er også farlige at tage. Landets tre retsmedicinske institutter har slået fast i en 'farlighedsvurdering', at gruppen af opioider er det farligste rusmiddel.

Kroppen vænner sig hurtigt til stoffet, og en bruger vil have brug for en højere dosis for at opnå samme virkning.

Opioider har en dæmpende virkning på åndedrættet, og virkningen bliver større alt efter, hvor høj en dosis en person indtager. Det gør, at man kan dø af kvælning.

I dag plager det hende, at hun ikke kunne redde sin søn den julidag, han døde.

Mange gange før havde hun fundet ham blå i huden, midt i en overdosis.

- Jeg står med en følelse af, at jeg er skyldig i min egen søns død, siger hun.

Men Nana Wad prøvede virkelig. Hun rakte ud til TV 2, mens han stadig levede. Hun råbte op. Krævede behandling til Andreas.

Hjælpen kom dog først flere måneder efter, at hendes søn var begravet.

Nana Wad med sine fire børn. Det er Andreas i midten af billedet. Hun husker, at han allerede virkede voksen i en tidlig alder.
Foto: Privatfoto

En farlig vej

Historien begyndte egentlig lang tid, før Nana Wad kendte til den.

Allerede som 14-årig købte Andreas Bom sin første Xanax-pille – et angstdæmpende præparat.

Et år efter kastede han sig første gang over Oxykontin – et opioid, som er stærkt vanedannende, meget farligt, og som bruges til at behandle stærke smerter.

Derfra tog det fart. Helt uden at Andreas havde nogen anelse om, hvor farlig en vej han bevægede sig ud ad.

Hvad kan du gøre?

Har du problemer med stofmisbrug, eller er du pårørende til en stofmisbruger?

Kontakt Dansk Misbrugsbehandling på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med professionelle rådgivere. Telefonen er bemandet døgnet rundt.

Nana Wad anede ikke, at det foregik på hendes søns værelse nede ad gangen.

Andreas sad oppe langt ud på natten og skrev og indspillede musik.

Andreas Bom brugte mange af sine vågne timer på at lave musik under kunstnernavnet Lil Mazda.
Foto: Privatfoto

Musikken var hans store besættelse.

Helt i begyndelsen rappede han om dyrt tøj og damer. Men som teenageårene skred frem, fik sangene en mere dyster tone.

Mon jeg' død snart?

— Andreas i sin sang 'Adios'

De handlede om svær kærlighed og svære relationer.

Om tankemylder, og om hvordan han slukkede det, når han indtog opioider.

- Føler lidt mit liv er blevet beskidt, jeg må vaske det op. Men jeg føler pillerne de hjælper, så jeg kan ikk' stop, skrev han i sangen 'Marbella'.

På sangen 'Adios' sang han senere en linje, der endte med at blive frygtelig virkelig.

- Mon jeg' død snart?

Selvom Nana Wads soveværelse kun lå få meter væk, og hun tit kunne høre sønnen arbejde på musikken, kendte hun ikke til opioidpillerne.

Og heller ikke det tekstunivers, der havde dem som omdrejningspunkt.

Nana Wad begyndte langsomt at blive bekymret for Andreas - uden overhovedet vide hvorfor.
Foto: Privatfoto

Ingen faresignaler

Hun bemærkede godt, at sønnen sov meget. At han tit hang med hovedet.

Hun undskyldte det med, at han var teenager, som teenagere er flest.

Der var ingen faresignaler.

Det var ikke, som hvis han var en alkoholiker, der lugtede ud ad munden. Eller en stiknarkoman, der havde synlige mærker.

Og da Nana Wad fandt en pilleæske på sønnens værelse, tænkte hun ikke videre over det.

For det var jo medicin, hun fandt, og det så ikke mistænkeligt ud.

Tilmed var hendes søn over 18, så han kunne jo have fået fra sin læge uden at fortælle om det.

Her er et eksempel på, hvordan en pakke opioidpiller kan se ud.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Alligevel begyndte hun lige så langsomt at blive bekymret – uden at kunne sætte fingeren på hvorfor.

I 2022 endte et besøg fra en californisk ven med at gøre Nana Wad klogere.

Over for vennen åbnede Andreas for en flig af sit misbrug og fortalte, han havde prøvet det angstdæmpende præparat Xanax.

Vennen fortalte aldrig alt videre til Nana Wad, men han rådede hende til at se den amerikanske serie 'Dopesick'.

Siden har hun set den op mod 15 gange.

Den handler – kort fortalt – om udviklingen af de farlige oxycontiner, der er en type opioid, og hvordan de helt fra begyndelsen stjal menneskeliv i USA.

- Jeg anede intet om opioider inden, siger hun.

Hun prøvede at nærme sig snakken med Andreas. Men en dag – ikke længe efter – stod det på chokerende vis lysende klart, hvad der var på spil.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Et frygteligt syn

En dag, mens Nana Wad var på vej til en skolehjemsamtale, skrev hun til sin søn. Men hun fik intet svar.

Det undrede hende, så hun skyndte sig at ringe op.

I den anden ende var det en mand, der præsenterede sig som ambulancefører, der tog telefonen.  

Hun troede først, det var sønnen og hans venner, der lavede sjov.

- Det joker man ikke med, insisterede hun.

Men stemmen i den anden ende gentog sig selv.

Han sagde, at hun måtte være mor til den unge, bevidstløse mand, de havde liggende i ambulancen med hurtig kurs mod Rigshospitalet.

Andreas endte med at blive indlagt med overdosis flere gange inden sin død. Da det var værst, skete det tre gange på en uge.
Foto: Privatfoto

Nana Wad smed alt, hun havde i hænderne. Lige dér anede hun ikke, hvad der var sket.

På hospitalets traumecenter stod hun med vantro og så sin søn blive trillet ind på en båre.

- Det er desværre et syn, jeg har set mange gange siden, siger hun.

Efter fem års skjult misbrug var Andreas kollapset på Vesterport. Han havde – uden at sige det – taget en kold tyrker.

I fem dage havde han levet af vand og et enkelt æble, indtil han kollapsede i et krampeanfald.

For at stoppe med opioider er ikke bare som at stoppe med at ryge.

Udtrapning af opioidmisbrug

Hvis en opioidafhængig brat stopper med at indtage stofferne, vil det føre til en lang række kraftige abstinenssymptomer, heriblandt ledsmerter, svimmelhed, prikken i huden og manglende appetit.

Symptomerne er midlertidige, men det anbefales ikke, at man som misbruger blot stopper fra den ene dag til den anden. I stedet bør sundhedspersonale stå for at reducere din dosis af opioider, da det vil mindske omfanget af abstinenser.  

Ringede 20 gange – mindst

De kommende mange måneder bestod af lysglimt og nedture. Lægeforløb, der stoppede. Store bunker piller, der blev udskrevet af læger på én gang.

Nana Wad sad med en følelse af, at det ikke kun var hende, der ikke vidste noget om opioidmisbrug.

Hun oplevede også, at sundhedsvæsenet ikke vidste nok. Og hun kæmpede for, at Andreas kunne komme i langsigtet behandling.

Og det tærede på hende.

Hun kunne ringe til Andreas 20 gange om dagen for at sikre sig, han levede. Det var altid med flossede nerver.

For mig er det en postgang for sent. Det er det forhåbentlig ikke for andre

— Nana Wad

Om natten satte hun alarmer, så hun kunne stå op og tjekke, om han trak vejret.

Langsomt stoppede hun med at arbejde.

Daglige gøremål som en tur i Matas blev gjort med hjertet helt oppe i halsen.

For hun vidste, at pillerne kunne forvandle ham fra levende til død på få minutter.

Hun fandt ham flere gange liggende med blålig hud og læber. Og med et åndedræt, der var så svagt, det kunne stoppe når som helst.

For det er dét, der sker under en overdosis med opioider.

Flere gange har hun derfor givet sin søn livreddende førstehjælp og sendt ham afsted i ambulancer.

Og da det i maj i år var værst, fik han en overdosis tre gange – på én uge.

I perioder ringede Nana Wad til Andreas 20 gange om dagen for at tjekke, om han var i live. Og hun satte alarmer om natten, så hun kunne sikre, at han ikke døde på sit værelse.
Foto: TV 2

Hele tiden frygtede Nana Wad, at hun ville komme for sent.

Men i juni 2024 begyndte Andreas pludselig at drømme om fremtiden.

Han snakkede med sin bedste ven om en uddannelse, de ville ind på.

Og han fortalte både sin mor og vennerne om, at han mere intenst end nogensinde før drømte om at blive clean.

Han lavede suppe, sang og nynnede. Og Nana Wad begyndte at sænke skuldrene. Sove lidt mere om natten.

Men hun bemærkede også, at der skete et eller andet med Andreas i begyndelsen af juli.

Efter et flere dage langt besøg hos en ven var hans blik blevet mørkere.

Selvom Nana Wad frygtede, at det var på vej i den forkerte retning igen, gjorde det hende tryg, at han i det mindste nu var hjemme.

Hun vidste, hun skulle tale med ham om det. Men hun ville lige lade ham lande.

Så hun gik i seng uden at sætte de alarmer, der normalt mindede hende om at tjekke, om han trak vejret.

Foto: Privatfoto

Så frygteligt

Om morgenen vågnede Nana Wad tidligt, omkring klokken seks. Inde fra Andreas’ værelse kunne hun høre musik.

- Igen, tænkte hun.

Hun havde så mange gange før oplevet, han var faldet i søvn til en film eller musik.

Så hun lå i nogle minutter og tog sig sammen til at gå ind og slukke musikken.

Men intet kunne forberede hende på, hvad hun så.

Det er så forfærdeligt, at jeg har ligget og sovet, mens hans hjerte gik i stå

— Nana Wad

Andreas lå livløs ved sit skrivebord. Han var faldet ned fra stolen og lå dér, med sin yndlingskasket på hovedet.

Kroppen så anderledes stiv ud. Blodårerne på hans hænder havde en anden kulør.

Og hun var bange, så frygteligt bange.

Da Nana Wad mødte ambulanceredderne på gaden, fulgte hun med dem ind i lejligheden.

Mens de undersøgte Andreas, gik hun ind i stuen og lagde sig på gulvet med hovedet på væggen.

Det eneste, hun kunne tænke på lige der, var, at der var for stille inde på Andreas' værelse. Alt, alt for stille.

En forfærdelig tanke

Tiden efter var modbydelig. Kirken var stuvende fuld til begravelsen, og senere blev der holdt en fest på en natklub for at mindes Andreas.

Derefter var der stille. Igen. Og i de dage var der en tanke, Nana Wad slet ikke kunne slippe.

- Det er så forfærdeligt, at jeg har ligget og sovet, mens hans hjerte gik i stå, siger hun.

Men som dagene og ugerne gik, stod det klart for Nana Wad, at hun skulle kæmpe. Advare andre.

- Hvis ikke jeg skulle gøre det her, er der ingenting, der giver mening, siger hun.

Nana Wad fortæller sin historie for at advare andre – og for at kæmpe for, at andre unge ikke lider samme skæbne som Andreas.
Foto: TV 2

Hun vil råbe andre forældre op, så de ikke lever i uvidenhed, som hun gjorde. Det politiske lag skal tage affære.

Og hendes mission er, at også sundhedsvæsenet skal være bedre rustet til at forstå patienter som hendes egen søn.

Skylden vil hun ikke længere bære på. Den ligger nemlig et helt andet sted, mener hun.

Unge mennesker skal ikke dø som Andreas, når de er sunde og raske. Men det gør de nu

— Nana Wad

Det er også derfor, hun for halvanden måned siden sendte en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor hun beskriver sin følelse af, at systemet har svigtet hendes søn.

- Unge mennesker skal ikke dø som Andreas, når de er sunde og raske. Men det gør de nu, siger hun.

I en ny analyse fra Rockwool Fonden fremgår det, at unges misbrug af opioider er på himmelflugt.

Opioider har nu overhalet kokain og er dermed det næstmest populære rusmiddel blandt unge på mellem 15 og 19 år.

Samtidig har en ud af 25 i den helt unge målgruppe ifølge analysen taget opioider inden for de seneste 12 måneder. Det svarer til én i hvert klasselokale.

Hvad siger tallene?

Alene i 2023 var der 116 dødsfald på grund af formodet opioidforgiftning i Danmark, viser tal fra CPR-registret og Rigspolitiets opgørelse af narkorelaterede dødsfald.

Længe har man talt om, at USA befinder sig i en opioidkrise, som hvert år koster mange tusind menneskeliv.

Men også i Danmark er misbrug af opioider blevet langt mere udbredt.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at opioidpiller i stigende grad bliver brugt og misbrugt af unge danskere. 142 unge mellem 16 og 25 år blev i 2018 indlagt på sygehuset med forgiftning af opioider. I 2023 var tallet 239.

Tal fra 60 ud af 75 af behandlingskommunerne i landet viser, at det de seneste tre måneder  -- august, september og oktober 2024 - var mere end hver femte af børn og unge i misbrugsbehandling (21,6 procent), der tog opioider i måneden op til behandlingsstart.

I 2021 lå tallet på 9,4 procent - foreløbigt for 2024 er tallet på 17,2 procent. 

Samlet set er der ifølge Toldstyrelsen blevet beslaglagt 282.740 opioidpiller fra 1. januar til 28. oktober i år.

For hele sidste år var tallet 113.322.

Den ultimative pris

Udviklingen vækker grund til bekymring, mener Morten Hesse, der er lektor ved Center for Rusmiddelbart på Aarhus Universitets afdeling i København.

- Stigningen er så dramatisk, at vi skal tage os godt af dem, der møder op, fordi vi ikke vil have, det bliver værre. Fordi vi ikke vil have, at der er flere, der dør, siger han.

Nana Wad ved, hun ikke kan lave om på, at Andreas er død. Men hun håber, at det ikke er for sent at redde andre, der sidder fast i en lignende situation.
Foto: Privatfoto

Mens dokumentaren med Nana Wad var på vej, kom regeringen med et udspil med en række initiativer til at bremse unges opioidmisbrug.

Og det er på høje tid, hvis Nana Wad skal sige det venligt.

- For mig er det en postgang for sent. Det er det forhåbentlig ikke for andre, siger hun.

Mens Andreas flere gange var ved at dø, var modgiften nemlig derude. En næsespray, som kan bremse opioidernes farlige virkning under en overdosis.

Men først nu er der med regeringens udspil lagt op til, at den skal være receptfri.

TV 2 har forelagt Nana Wad historie og kritik for sundhedsminister Sophie Løhde, som understreger, at regeringen med det nye udspil nu vil tage unges opioidmisbrug mere alvorligt.

- Men jeg kan ikke sige noget, som på nogen måde kan fjerne det faktum, at hun som forælder har betalt den ultimative pris ved at have mistet sit eget barn, siger hun.

Her er regeringens udspil

Regeringen præsenterede i oktober et udspil, ’Ungdom uden opioider’, for at sætte en stopper for opioidmisbrug. I den forbindelse foreslår regeringen flere initiativer.

Her er nogle af dem:

  • I dag kan pushere slippe med bødestraf, hvis de bliver taget med under 3000 opioid-piller. En manøvre, som har fået navnet "morfinfinten". Nu foreslår regeringen i stedet fængselsstraf.

  • Regeringen vil åbne for muligheden for at beslaglægge køretøjer, der bruges af dem, der sælger opioidpræparater.

  • En ny oplysningskampagne skal rette sig mod forældre og voksne, ”som har for lidt viden om opioider”.

  • Regeringen afsætter 46 millioner kroner til behandlingsindsatser til kommunerne.

  • Med udspillet vil regeringen styrke kontrollen med euforiserende stoffer ved grænserne.

  • Overdosis med opioider kan behandles med næsespray med naloxon, som kan forebygge alvorlige skader og dødsfald. Næsesprayen har tidligere været receptpligtig, men nu skal den gøres receptfri.

  • Der skal laves overvågning af opioider i spildevand i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Næstved.

  • Regeringen ønsker at forhøje tilskuddet til foreningen Antidote Danmark, der afholder kurser i brugen af næsesprayen med naloxon.

Kilde: ’Ungdom uden opioider’

Hvad er din forklaring på, at det på en måde er kommet bag på sundhedsvæsenet, hvor hurtigt det er gået?

- Der er en hel del af det her misbrug, som foregår under radaren. Og foregår også blandt grupper af unge mennesker, som ikke er de normalt kendte i systemet. Det er unge mennesker fra helt almindelige og velfungerende familier, siger Sophie Løhde.

Det trøster Nana Wad at vide, at Andreas lever videre i sin musik. Og at der om lidt kommer et nyt album ud med hans musik.
Foto: Privatfoto

En besked fra hans ven

Nana Wad har i dag svært ved at komme på sin søns gravsted.

På kirkegården ser hun gravsten med mennesker, der blev født i 1930’erne.

Andreas blev født i 2002.

- Det er så forkert. Han havde hele livet foran sig, siger hun.

Den tanke forsvinder aldrig. Det ved hun.

- Men jeg skal nok – for at bruge Andreas’ udtryk – blive stående på mine ti tæer i den her verden.

Hun vil hellere mindes ham alle de steder, han faktisk nåede at være, mens han levede.

Hun vil tale med hans venner – de har aftalt aldrig at miste kontakten.

Og så hører hun sønnens stemme i hans musik og hjælper med at få udgivet det album, han havde liggende på computeren.

- Det er der i musikken, han er allermest levende, siger hun.

Efter sønnens død har Nana Wad flere steder rundt i byen set, at personer har lavet graffiti med Andreas' kunstnernavn.
Foto: TV 2

En af hans venner sendte hende forleden en besked.

Den indeholdt en video af et tog, han havde set komme kørende.

På siden af det stod der med graffiti:

’Long live, Lil Mazda’. Det var Andreas’ kunstnernavn.

Normalt kan Nana Wad bande og svovle, når hun ser graffiti, der gør ruderne umulige at se ud af i toget.

Men lige her blev hun varm om hjertet.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
Min søn døde på piller
Opioider er farligere, end de fleste unge tror – og kan skade dem for livet
På et værelse prøvede klassens dygtigste elev en pille – fire år efter er hans liv forandret

Seneste nyt

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Politikere vil sælge arena, der skulle have været nyt samlingspunkt

Der var mange planer for arenaen Royal Stage i Hillerød, som åbnede i 2020.

Men dårlig økonomi får nu Venstre til at foreslå, at fonden bag Royal Stage sætter hele eller dele af sports- og kulturkomplekset til salg. Det skriver sn.dk.

- Måske er det bedre bare at trække stikket nu, siger medlem af byrådet, Morten Bille (V), til sn.dk, efter flere andre scenarier har været oppe at vende.

Hillerød Kommune ejer ikke Royal Stage, men bidrager med et årligt tilskud på mere end 25 millioner kroner til driften.

Link kopieret!

Burgerkæde åbner endnu en restaurant

Foto: Sidsel Babenco - TV 2 Lorry

Onsdag den 27. november klokken 10 slår den svenske burgerkæde Max dørene op til kædens tredje restaurant i København.

Den nye Max skal ligge i bunden af beboelsesejendommen Kaktustårnene på Dybbølsbro. Det skriver Ekstrabladet.

Max åbnede sin første danske restaurant på Gammeltorv i København i 2013.

Link kopieret!

Justitsministeren oplevede vold i hjemmet som barn

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der skal fra samfundets side gøres mere for børn, som vokser op med fysisk eller psykisk vold.

Sådan lyder det overordnede budskab fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som tirsdag udkommer med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds og vokset op på Amager, kommer i bogen også ind på, hvad der politisk ifølge ham bør gøres for at stoppe vold mod børn i hjemmet.

I bogen skriver 41-årige Hummelgaard, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet, og at det var faren, som var voldelig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Hummelgaards far, men det har ikke været muligt.

Link kopieret!

Strømmede til gratis rødvin

Kulden kunne ikke holde kunderne væk fra et glas gratis rødvin.

Der var rigtig mange, der trodsede november-kulden og mødte op foran Restaurant Bouillon på Frederiksberg torsdag eftermiddag for at få fingre i et de 500 glas gratis Beaujolais.

Det er en fransk tradition, at man den tredje torsdag i november fejrer frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin, og den tradition er Restautant Bouillon hoppet med på og uddelte gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten på Solbjergvej.

- Skål for Beaujolais og skål for kastanjer, lød det fra de fremmødte kvinder, som TV 2 Kosmopol talte med, og som syntes, det var "dejligt at nyde et glas Beaujolais midt på Frederiksberg".

- Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt li', og som jeg synes, falder på et lidt tørt sted her i november, der ærligt talt ellers ikke er den mest muntre måned, sagde Bouillon-ejer Torben Klitbo tidligere på ugen til KøbenhavnLiv.

Foto:
Link kopieret!

21-årig udså sig de svageste ofre - nu er han dømt

Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: TV 2 Kosmopol

Torsdag idømte Retten i Roskilde en 21-årig mand et års ubetinget fængsel for systematisk at gå efter ældre mennesker, som han svindlede for store beløb.

- En målrettet efterforskning fra politiets side har gjort, at vi nu har fået dømt en af de personer, som vi mener har haft en central rolle i bedragerierne, siger anklager Marutha Thayaphran fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har vist, at den 21-årige tog ud til de ældre, efter at andre medgerningsmænd over telefonen havde givet sig ud for at være fra banken og overbevist dem om, at de skulle udlevere hævekort og koder. Derefter blev kortene afhentet hjemme hos ofrene for derefter at blive brugt i de nærmeste hæveautomater.

I alt blev 13 ældre svindlet for et samlet beløb på 193.000 kroner. I yderligere tre tilfælde forsøgte svindlerne at snyde penge fra ældre, men de fattede dog mistanke og fik kortet spærret, før der kunne hæves penge på det. Ofrene har været bosiddende i København, Greve, Skovlunde, Hillerød, Slangerup, Herlev, Søborg, Helsinge og Gentofte.

- Der tegner sig et billede af et omfattende svindelnummer. Vi kan se, at den 21-årige forinden havde søgt på "gamle navne kvinder" og "hvor bor der flest ældre. Og på den måde har de så udset sig de svageste ofre, siger Marutha Thayaphran.

Link kopieret!

Knap 300.000 danskere får flere penge

Foto: TV 2 Kosmopol

Ældrechecken bliver øget med omkring 5000 kroner, og det betyder, at 295.000 danskere kan se frem til en større check. Det har Folketinget besluttet, skriver Ekstra Bladet. I alt er der afsat 1,3 milliarder kroner til at hæve ældrechecken.

I år udgør ældrechecken 19.900 kroner.

Link kopieret!

Rekordmange søger om julehjælp

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Blå Kors Danmark melder om rekordmange ansøgninger om julehjælp. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Antallet af økonomisk pressede familier, der har ansøgt om hjælp til julemad og gaver, er steget med15,5 procent sammenlignet med sidste år.

- Vi møder mange familier, som ikke har råd til de mest basale ting, og som hver måned kæmper for at få pengene til at slå til. Det økonomiske pres bliver ekstra stort i juletiden, hvor der skal købes julemad og julegaver, siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær hos Blå Kors Danmark.

Antallet af ansøgninger om julehjælp er steget i 31 ud af de 34 kommuner i TV 2 Kosmopols sendeområde.

Egedal, Albertslund og Helsingør er blandt de kommuner, hvor antallet af ansøgninger er steget mest.

Dragør, Hillerød og Solrød er de eneste kommuner, hvor antallet af ansøgninger er faldet.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google