Egon Olsens gamle fængsel skal sælges

Indsatte fra Vridsløselille Fængsel blev i 2017 overdraget til det moderne Storstrøm Fængsel.

Kriminalforsorgen og Justitsministeriet overdrager Vridsløselille Fængsel - kendt fra Olsen Banden-filmene – til det statslige aktieselskab Freja Ejendomme med henblik på at sælge det gamle fængsel.

Det skriver Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse.

De indsatte i Vridsløselille Fængsel blev i 2017 overdraget til Storstrøm Fængsel, og fængslet dækker ikke længere kriminalforsorgens behov, lyder det i pressemeddelesen.

Skal skabe liv i lokalsamfundet

Også arresthusene i Tønder og Hjørring bliver overdraget til det statslige aktieselskab. Det sker som et led i en større modernisering af kriminalforsorgen, siger direktør Thorkild Fogde.

Mange scener fra Olsen Banden-filmene er foregået på vejen, der fører ned til fængslet i Vridsløselille.
Mange scener fra Olsen Banden-filmene er foregået på vejen, der fører ned til fængslet i Vridsløselille.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

- Det er en god beslutning, at den gamle fængselsgrund nu kan få mulighed for at skabe liv i lokalsamfundet.

Selvom Vridsløselille Fængsel fremover ikke længere tilhører kriminalforsorgen, vil dele af fængslet fortsat blive anvendt til uddannelse af transportbetjente indtil udgangen af maj måned 2019.

Vridsløselille Fængsel har i perioden januar 2016 til 1. februar 2018 fungeret som institution for blandt andet frihedsberøvede asylansøgere. Samtidig har fængslet været i beredskab til modtagekapacitet i tilfælde af en øget tilstrømning af migranter til Danmark.

I 2004 skiftede vejen, der fører til og fra Statsfængslet Vridsløselille navn til Egon Olsens Vej.
I 2004 skiftede vejen, der fører til og fra Statsfængslet Vridsløselille navn til Egon Olsens Vej.
Foto: Keld Navntoft - Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik