Flere skoleelever kæmper med højt fravær: 14-årig gemte sig på gangene for at slippe for undervisning
Organisationer oplever, at antallet af henvendelser om skolefravær er steget de seneste år.
Morgen efter morgen stod 14-årige Luna Skovgaard Fallentin fra Høje-Taastrup op, blev kørt i skole og mødte ind i klassen og lagde sin taske på sin plads. Det lyder umiddelbart som de fleste teenageres morgener, men sammenligningerne stopper her.
For i stedet for at blive i klassen til undervisningen gik i gang, sneg hun sig ud på gangen, og her blev hun typisk, til hendes mor hentede hende igen om eftermiddagen.
Moren, Maja Skovgaard, var i mellemtiden uvidende om, at Luna Skovgaard Fallentin ikke sad på sin plads i 8.B, men at hun gik på gangene, hvor hun kiggede på sin mobil eller tog en lur i krogene.
Det var først, da mor og datter var til en almindelig skole-hjem-samtale i november, at det gik op for Maja Skovgaard, at hendes datter stort set ikke havde været til undervisning siden sommerferien.
- Jeg troede, at det gik nogenlunde i skolen. Så jeg blev meget chokeret over, at jeg fik at vide, at Luna stort set ikke har været i skole, fortæller Maja Skovgaard til TV 2.
Ifølge Luna Skovgaard Fallentin havde hendes lærere i begyndelsen forsøgt at overtale hende til at komme til time, men efterhånden som tiden gik, var det hendes opfattelse, at lærerne gav op.
- Jeg føler, at lærerne synes, jeg er besværlig, og at de ikke gad at gøre noget ved det, fortæller Luna Skovgaard Fallentin.
FAKTA: Lunas skoleforløb
TV 2 har via familien set en række dokumenter i Luna Skovgaard Fallentins skoleforløb på Sengeløse Skole i Høje Taastrup.
Her fremgår det af referater af møder mellem skolen og familien, at Luna Skovgaard Fallentin kun var drypvist til undervisning i løbet af de første mange måneder af det indeværende skoleår.
Det fremgår ikke, hvordan Luna Skovgaard Fallentin kunne slippe afsted med et højt fravær så længe, eller hvorfor hendes lærere ikke greb ind.
TV 2 har været i kontakt med Høje Taastrup Kommune, der ikke kan gå ind i den konkrete sag, men kommunen oplyser, at indsatsen omkring Luna Skovgaard Fallentin ”ikke har haft den ønskede effekt og stabilitet”.
Fravær i folkeskolen er stigende
De mange timer uden for klasseværelset resulterede selvsagt i, at Luna Skovgaard Fallentins fravær blev højt. Og hun er langtfra den eneste elev med et højt skolefravær.
Sidste skoleår blev således et rekordår for det samlede fravær i folkeskolen, hvor hver fjerde elev havde mere end 10 procent fravær. Til sammenligning var det skoleåret forinden 8 procent af eleverne, der havde mere end 10 procent fravær. Det viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Tallene skal tages med forbehold, da coronapandemien har spillet ind, og der var mange børn som voksne, der var syge i begyndelsen af 2021, hvor Omikron-varianten raserede, lyder det.
Alligevel fortæller flere organisationer og behandlingssteder, der rådgiver børn og forældre, at de oplever et stigende antal henvendelser omkring skolefravær og skolevægring.
FAKTA: Hvad er skolevægring?
Skolevægring dækker over elever, som gerne vil gå i skole, og som er interesseret i at lære noget, men som ikke kan klare at gå i skole. De kan være udfordret fagligt, socialt eller personligt. Ofte findes årsagen i en kombination af flere forskellige faktorer eksempelvis mobning, faglige vanskeligheder, manglende deltagelsesmuligheder i de sociale og faglige fællesskaber.
Kilde: Skole og Forældre.
Det gælder blandt andet Forældrerådgivningen, der er en rådgivningslinje under organisationen Skole og Forældre. Her oplever man, at rådgivningslinjens henvendelser om skolefravær er steget fra at fylde 10 procent af de samlede henvendelser i 2018 til sidste år at udgøre 13 procent. Indtil videre har henvendelserne fyldt 17 procent i år. Sidste år håndterede Forældrerådgivningen 2500 henvendelser.
- Det er rigtig bekymrende. Vi ved også, at det er rigtig svært at komme tilbage i fuldt fremmøde, når man først er der, hvor man ikke kommer i skole, siger Rikke Alice Bille, der er chef hos Forældrerådgivningen, til TV 2.
Fravær kobles sammen med trivsel
Hos Børns Vilkår oplever man også et stigende antal henvendelser omkring trivsel i klassen og skolefravær. Det fortæller direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl til TV 2.
Han siger, at det kan hænge sammen med en stigning i antallet af børn med udfordringer i skolen og skolens stigende problemer med at håndtere dem.
- Hvis hjælpen først kommer, når børnene har det rigtig svært, er det jo også svært for skolerne at lykkes med, siger han.
TV 2 har talt med Skolelederforeningen, Dansk Psykolog Forening, Autismeforeningen og Mentor Danmark og to fraværseksperter, der ligeledes fortæller, at fraværet blandt skoleelever er stigende.
Samtidig viser en rapport fra VIVE fra december 2022, at skoleglæden har været faldende de seneste ti år, ligesom flere har skiftet skole på grund af trivselsproblemer.
FAKTA: Sådan er fraværsreglerne
I 2019 søgte Folketinget at minimere elevernes fravær ved at vedtage en ændring til Serviceloven, der gør, at skoleledere skal underrette kommunen, hvis et barn har over 15 procent ulovligt fravær.
Som følge heraf kan kommunen standse familiens børne- og ungeydelse det efterfølgende kvartal.
Folkeskolerne er forpligtet til at registrere elevernes fravær og skal gøre det under tre kategorier ”sygefravær”, ”lovligt fravær” og ”ulovligt fravær”.
Der er dog ikke en ensartet anvendelse og definition af disse kategorier mellem kommunerne eller internt på skoler.
Kilder: Rambøll for Undervisningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet.
For Luna Skovgaard Fallentins vedkommende begyndte hendes problemer allerede i 3. klasse, hvor hun fik ondt i maven i skolen. Hun kom til flere læger, der ikke fandt, at der var noget fysisk galt. Mavepinen var psykisk betinget og kom fra mistrivsel, fortæller hendes mor.
Luna Skovgaard Fallentin har ikke en diagnose, men hun beskriver sig selv som en stille pige, der ikke kan lide at tale om dybe følelser med voksne.
I 7. klasse stod det så skidt til, at Maja Skovgaard tog initiativ til at få hende undervist derhjemme. Efter et år med hjemmeundervisning var hendes humør ifølge hendes mor blevet bedre, og hun glædede sig til at komme i skole i 8. klasse efter sommerferien i 2022. Men det var altså her, at Luna skippede mange af timerne ved at gemme sig på gangene.
- Jeg har ikke overskud til at være inde i klassen med så mange mennesker. Det med at lave noget dræner mig fuldstændig, fortæller Luna Skovgaard Fallentin til TV 2.
Foto: TV 2
Peger på flaskehalse
Ifølge Skolelederforeningens næstformand, Dorte Andreas, er samarbejdet mellem skolen og forældrene vigtigt for at sikre, at eleverne kommer i skole.
Hun mener, at skolerne umiddelbart er klædt på til at håndtere elever, der mistrives og har kortere fravær fra skolen.
- Skolerne gør alt, hvad de kan for at bekæmpe fravær. Der, hvor vi kommer til kort, er, når der er behov for en indsats, der rækker ud over skolen, og når fraværet bliver længerevarende. Det er ikke for at skyde på nogen, men vi oplever, at der kommer flaskehalse, når vi skal have psykologer i PPR ind over, siger Dorte Andreas.
PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og er kommunal rådgivning, hvor lærere og pædagoger ved kommunens skoler og dagtilbud samt forældre kan henvende sig for at få råd og vejledning af psykologer til børn og unge.
Dansk Psykolog Forening oplever også, at der ikke bliver koordineret godt nok mellem psykologerne i PPR og skolerne.
Foreningens formand, Eva Secher Mathiasen, mener, at det blandt andet skyldes, at der ikke er nok ressourcer på området, og at det ikke bliver prioriteret kommunalt.
- Det nytter ikke noget, at vi ikke prioriterer det her område. Det kan simpelthen ikke svare sig på den lange bane, at vi ikke hjælper de børn og børnefællesskaber, der har behov, siger Eva Secher Mathiasen.
TV 2 har uden held forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) omkring skolefraværet, og hvordan regeringen prioriterer området.
Kommune anerkender udfordringer
I dag går Luna Skovgaard Fallentin stadig på den samme folkeskole, men hun får ikke undervisning i klassen.
Få dage efter at TV 2 havde kontaktet Lunas skole fik Lunas mor besked på Aula om, at Luna kan starte sygeundervisning.
Det betyder, at Luna Skovgaard Fallentin har fået tildelt ti timers sygeundervisning, hvor hun har en-til-en undervisning på skolen. Den første en-til-en undervisning startede sidste mandag, og Luna Skovgaard Fallentin oplever, at det har ændret sig meget, og hun føler, at hun nu bliver respekteret. Det er vigtigt for Luna at fortælle om sine oplevelser, da hun ved, at hun ikke er den eneste, der har det sådan.
- Nogle har det sværere end mig og har diagnoser. Vi får at vide, at vi ikke passer ind. Vi føler os ikke gode nok. Nogle gange får vi også at vide, at vi ikke er gode nok og føler, det er vores egen skyld. Men jeg vil gerne, at andre skal føle sig gode nok, siger hun.
Foto: TV 2
Høje Taastrup Kommune oplyser i en skriftlig kommentar til TV 2, at Luna Skovgaard Fallentins skole, Sengeløse Skole, i de seneste år har arbejdet ”kontinuerligt og med differentierede indsatser i forhold til Lunas udfordringer og fravær”.
- Vi anerkender, at dette arbejde ikke har haft den ønskede effekt og skabt den ønskede stabilitet i Lunas skolegang, og der er aftalt en ny videre retning med familien.
- Sagen giver os anledning til at evaluere og gentænke, hvordan vi skaber flere og nye veje i arbejdet med elevers mistrivsel og fravær, hvilket vi i sådanne komplicerede børnesager altid søger at afdække, oplyser kommunen i en skriftlig kommentar.