Ikke alle forstår det, når 72-årig fortæller om sit frivillige job
Samtaler med en besøgsven kan også bidrage til inspiration og håb, lyder det.
Foto: TV 2
For 22 år siden besøgte Anna-Marie Mikkelsen for første gang et besøgslokale i Vestre Fængsel.
Hun husker, at hun var spændt på, hvad der ville møde hende, når døren gik op.
Og efter få minutter kom en mand ind ad døren.
Han var dømt for en grov forbrydelse, fortalte han af egen fri vilje. Måske for at se, hvordan hun ville reagere, gætter Anna-Marie Mikkelsen.
Hvad de talte om i besøgslokalet, forbliver mellem de to, men det blev ikke Anna-Marie Mikkelsens sidste besøg i et fængsel.
I dag er hun 72 år, og i over to årtier har hun været frivillig besøgsven.
- Jeg får mindst lige så meget tilbage, som jeg giver, fortæller hun i ‘Go’ morgen Danmark’.
Selvom nogle måske ikke kan forstå, hvorfor dømte forbrydere skal have besøg, så bliver hun ved. For det er en vigtig opgave, lyder det fra Anna-Marie Mikkelsen, der også har fortalt sin historie til ugebladet Søndag.
Og hun er ikke den eneste, der har den holdning.
I 2023 var der 375 frivillige fængselsbesøgsvenner, og 1090 indsatte fik nogen at tale med.
Når der kommer nogen udefra og taler med dem, så bliver det nemmere for dem at komme tilbage til samfundet
Ser et håb i alle mennesker
Når Anna-Marie Mikkelsen møder en indsat, er det altid på tomandshånd.
Det er et fortroligt rum, de har sammen i en time og et kvarter to gange om måneden.
Samtalerne handler tit om savnet til den indsattes børn og familie, men også om de konflikter, der kan opstå bag fængselsmuren.
Det er jo også mennesker, der sidder i fængslerne
Anna-Marie Mikkelsens rolle er at lytte og spørge ind. Hun beskriver besøgene som hyggelige og uformelle, selvom samtalerne kan være voldsomme.
Der er bare én ting, hun ikke må spørge om.
- Det eneste jeg ikke må spørge om er, hvilken forbrydelse, de har begået. Det ender de nu altid med at fortælle mig alligevel, fortæller Anna-Marie Mikkelsen.
For hende er den indsattes forbrydelse ikke afgørende for besøget. Den indsatte er allerede blevet dømt, så det skal hun ikke gøre igen.
- Jeg tror på, at når der kommer nogen udefra og taler med dem, så bliver det nemmere for dem at komme tilbage til samfundet, siger Anna-Marie Mikkelsen.
Folk reagerer med vrede
Anna-Marie Mikkelsen har ikke talt meget om sit frivillige ulønnede arbejde.
Når hun gør det, bliver hun oftest mødt med mange nysgerrige spørgsmål. Hun har tavshedspligt, så mange af dem kan hun ikke svare på.
Men hun bliver også mødt med undren og spørgsmål om, hvorfor hun ikke har valgt at være frivillig et andet sted end i fængsler.
De fleste indsatte kommer jo ud igen, og derfor er det også vigtigt, at vi ikke taber de dem
Mange har nemlig den holdning, at de indsatte ”bør rådne op”, fortæller Anna-Marie Mikkelsen.
- Folk kan nærmest blive helt aggressive, og sige ”hvorfor i alverden gør du dog det?”, siger hun.
Og Anna-Marie Mikkelsen svar er helt enkelt, at hun gør det, fordi hun godt kan lide det. Det er meningsfuldt at være noget for andre – også dem, der har begået alvorlige forbrydelser.
- Det er jo også mennesker, der sidder i fængslerne, lyder det.
Fængselsbesøgsvenner gør en forskel
Lige nu er der 385 frivillige fængselsbesøgsvenner knyttet til Røde Kors.
Alle kan få noget ud af det
Og de frivillige besøgsvenner er meget vigtige, fortæller Røde Kors’ sektionschef for særligt udsatte, Lise Lind.
Mange indsatte har nemlig mistet kontakten til deres netværk, hvilket kan gøre den frivillige fængselsbesøgsven til den eneste kontakt, lyder det.
Hun mener, at det er en af de fornemmeste opgaver at kunne bringe noget normalitet ind i de indsattes liv, fordi de er sat uden for samfundet.
Og så kan samtaler med en besøgsven også bidrage til inspiration og håb.
- Det giver noget handlekraft til noget bedre, og det kan være med til at bringe den indsatte videre i livet eksempelvis ved at tage en uddannelse, lyder det.
Og det kan også være positivt i et samfundsperspektiv.
- De fleste indsatte kommer jo ud igen, og derfor er det også vigtigt, at vi ikke taber de dem, siger Lise Lind.
Dem, der mener, at de indsatte slet ikke fortjener besøg, skal huske, at det er mennesker, der sidder inde, mener hun.
- Man glemmer, at de fleste bliver lukket ud. Man skal have lyst til at stå bag de her mennesker i køen i Netto på et senere tidspunkt, så hvis vi kan gøre en forskel, så er det så godt givet ud, siger Lise Lind.
Hvad kræver det at blive fængselsbesøgsven hos Røde Kors?
- Du skal være mindst 25 år og ustraffet.
- Du skal være psykisk robust og indstillet på at besøge alle typer indsatte.
- Du skal være rummelig og god til at tale med andre.
- Du skal være pålidelig og overholde dine aftaler med den indsatte.
- Taler du østeuropæiske eller arabiske sprog, er det en ekstra gevinst.
Kilde: Røde Kors
Fortsætter sine besøg
Anna-Marie Mikkelsen har tænkt sig at være fængselsbesøgsven lige så længe, hun kan, uanset hvad andre mener.
Det er et enormt givende arbejde, som hun værdsætter, fortæller hun.
- Det giver mig rigtig meget at lave noget og få nogle oplevelser. Jeg kan også godt lide, at de har behov for mig, fortæller hun.
Og Anna-Marie Mikkelsen kan kun anbefale det til andre.
- Alle kan få noget ud af det, lyder det.
