Intenst regnvejr og skybrud på vej – kan udvikle sig til 100-årshændelse

Prognoser viser en 100-årshændelse i nogle kommuner.

Et rigtigt sommeruvejr skal i weekenden passere over Danmark.

Det begynder allerede fredag aften over den sydlige del af landet og fortsætter sit togt over landet gennem hele lørdagen.

Generelt vil der falde mellem 20 til 50 millimeter regn over Danmark. Der, hvor prognoserne viser den kraftigste regn, kan der falde op mod 85 millimeter.

Der er dog fortsat stor uenighed om lavtrykkets bane og udvikling i de forskellige vejrmodeller.

Se TV 2 Vejrets varsel her

Af den årsag har TV 2 Vejret varslet for kraftig regn i hele landet – som lokalt kan være med skybrud.

I den sydlige halvdel af landet gælder det fra fredag klokken 22 til lørdag klokken 17.

I den nordlige halvdel af landet gælder varslet fra lørdag klokken 0 til søndag klokken 2.

Vejrkort 2
Foto: TV 2 Vejret

Kraftig regn er defineret som minimum 24 millimeter nedbør over en periode på seks timer.

Skyldes varm og fugtig luftmasse fra Sydeuropa

Fredag aften begynder det første af weekendens uvejr at melde sin ankomst.

Her kan det blive 25 grader fredag

Det begynder med stedvis regn i de sydlige egne, som allerede her kan falde kraftigt.

Vejrkort 3
Foto: TV 2 Vejret

Særligt lørdag ser det i prognoserne ud til, at regnvejret får et ekstra skud energi, så regnen kan fortsætte med kraftig intensitet.

vejrkort 4
Foto: TV 2 Vejret

Risiko for en 100-årshændelse

Ifølge klimanormalen fra 1991 til 2020 falder der normalt 65,8 millimeter nedbør i juli måned.

Der kan derfor lokalt falde mere end en måneds regn, når weekendens regnvejr er overstået.

Eftersom nogle prognoser viser op mod 85 millimeter nedbør over nogle steder i landet, kan der blive tale om en 100-årshændelse i nogle kommuner.

For eksempel viser en prognose fra vejrmodellen Harmonie DINI, at der kan falde 100 millimeter regn i Køge Kommune. Her svarer en 100-årshændelse til 99 millimeter regn på et døgn.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

Et andet eksempel fra samme prognose viser mere end 85 millimeter regn i Randers Kommune, hvor en 100-årshændelse svarer til 86 millimeter nedbør på et døgn.

Der er dog en lille risiko for, at det ender med disse mængder regn lørdag aften – men det er for tidligt at sige endnu, hvordan regnvejret præcist udvikler sig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik