MeToo buldrer afsted på universiteterne - 24-årig kvinde overvejer sin fremtid

Timingen var helt vild, tænkte Cathrine Berendt.

Få minutter inden hun satte sig på sin undervisers kontor på Københavns Universitet, havde hun nemlig læst en spritny rapport om udbredt sexisme på landets universiteter.

Og at det stod så slemt til, kom som lidt af et chok for den 24-årige sociologistuderende.

Rapporten viste, at flere end hver tredje kvindelige ph.d.-studerende har oplevet at blive objektiviseret, ekskluderet eller nedværdiget verbalt på baggrund af deres køn.

Og at næsten hver tredje har oplevet "ondsindede seksuelle" kommentarer, bevægelser eller blottelser.

Rapporten er udarbejdet af VIVE og finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Og det var med den frisk i hukommelsen, at Cathrine Berendt trådte ind på underviserens kontor.

Til mødet spurgte lektoren, om Cathrine Berendt, der er specialiseret i køn og ligestilling fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, mon havde lyst til at skrive en ph.d. og forske i hendes hjertebarn 'køn og ligestilling' på universitetet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Men resultaterne af sexismeundersøgelsen havde påvirket hende, og det var svært at svare entydigt 'ja' til spørgsmålet.

- Jeg blev simpelthen nødt til at svare hende, at det er jeg ikke sikker på, at jeg har lyst til.

Cathrine Berendt forklarer det med, at det jo ikke "bare" er en frygt, men derimod simpel sandsynlighedsregning, at krænkelser og sexisme med stor sandsynlighed kan ske for hende, hvis hun bliver ph.d.-studerende på et dansk universitet.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Med de overvejelser kan hun blive en del af statistikken, der viser, at kvinder siver væk fra universiteterne, jo længere de bevæger sig op af karrierestigen.

På Københavns Universitet var 61 procent af de kandidatstuderende i 2019 kvinder. Samme år udgjorde de 53 procent af de ph.d.-studerende – og sad på kun 25 procent af professorstillingerne.

Vi taber talenter på gulvet

Det er unge talenter som Cathrine Berendt, som lektor Mie Plotnikof er bekymret for, at vi taber på gulvet ved at have en sexistisk arbejdskultur.

Mie Plotnikof, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, var en af initiativtagerne bag en underskriftsindsindsamling om sexisme i 2020, som fik knap 750 underskrifter, og som startede MeToo-bevægelsen i den akademiske verden – og som hun har været med til at skrive den helt nye bog ’Sexisme på Arbejde’ om.

Hun har ventet på en kvantitativ undersøgelse, der kunne tydeliggøre problemet for alle.

Derfor var hun heller ikke overrasket, da hun så resultaterne af VIVEs nye undersøgelse.

- Undersøgelsen bekræfter, at sexisme er et stort problem – og at det kommer til udtryk på mange forskellige måder, men særligt rammer yngre, prekært ansatte forskere, siger hun og fortsætter:

- Det passer fuldstændig på mine oplevelser fra 2020, samt min forskning og alle de samtaler, jeg har haft om emnet, siger Mie Plotnikof.

"Fix systemet, ikke kvinderne"

Cathrine Berendt oplever, at et af de største problemer er universiteternes hierarkiske strukturer, hvor dem højest oppe har lettere ved at udøve deres magt, og det mener hun giver grobund for sexisme.

- Sexisme handler om magt, ikke om sex, siger hun.

Ifølge forskerne bag rapporten er arbejdsforhold som korte ansættelseskontrakter, små arbejdsgrupper og meget konkurrenceprægede ansættelsesprocesser grobund for hverdagssexisme og seksuelle krænkelser.

Af de ph.d.-studerende, der svarer, at de har oplevet uønsket seksuel adfærd eller anden adfærd baseret på deres køn, oplyser 55 procent, at den kom fra en kollega med mere anciennitet, og 36 procent angiver, at den uønskede adfærd kom fra en leder.

- Der er en kæmpe udfordring i, at dem, der lige nu har mest anciennitet på universiteterne, er mænd, og dem, der har mindst, er unge kvinder, siger studerende Cathrine Berendt.

Cathrine Berendt synes ikke at man bør fikse kvinderne, men at man skal fikse systemet. Hun er overbevist om, at det vil være til gavn for alle.

"Et wake-up call til alle"

- Tallene fortæller mig, at vi ikke har ligestilling i forskningsverdenen, og at det er sværere at være kvindelig forsker i Danmark, siger Marie Bjerre og understreger, at det er 'enormt ærgerligt' for ligestilling.

- De her tal må være et wake-up call til alle i universitetsverdenen, siger hun og beder nu universiteterne om at tage ansvar kigge deres kultur efter i sømmene.

- Vi har stadig et kulturelt problem i vores samfund, hvor vi ikke har ligestilling. Det er sværere at gøre sig gældende som kvinde i toppen af samfundet.

Ministeren har tidligere sagt, at hun ikke mener, at kvoter er det rigtige værktøj til at komme uligheden i det offentlige til livs. I stedet mener hun, at man bedst bekæmper seksuel chikane ved at sætte bredt ind med både politiske kampagner og undersøgelser som denne rapport.

- Der er ikke et quick fix, for det er jo en kultur, der gennemsyrer mange steder – og åbenbart i meget vid udstrækning i forskningsmiljøet.

- Og den kulturændring kræver, at vi alle sammen stopper op og lader vær med at gøre, som vi plejer.

Universiteterne anerkender problemet

Også i Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har bestilt rapporten, tager minister Christina Egelund (M) problemet alvorligt, og i en pressemeddelelse siger hun:

- Det er fuldstændigt uacceptabelt, at så mange ph.d.-studerende har oplevet at blive udsat for nedværdigende kommentarer, uønsket fysisk kontakt eller forskelsbehandling på baggrund af deres køn.

Hun understreger, at ph.d.-studerende også skal kunne færdes trygt på universiteterne.

- Derfor forventer jeg, at det her bliver taget alvorligt, og at alle gør deres bedste for at sikre et godt arbejdsmiljø på universiteterne.

Hos Danske Universiteter, som er en sammenslutning for landets otte universiteter, anerkender man, at der er et problem med kulturen, og at den skal ændre sig.

- Tallene i undersøgelsen er aldeles uacceptable. Vi har brug for at være en attraktiv karrierevej for dygtige unge forskere, uanset køn, siger Brian Bech Nielsen, som er formand for Danske Universiteter og fortsætter:

- Alle på universiteterne må forstå, at kulturen skal forbedre sig. Det kommer vi til at indskærpe og arbejde endnu mere målrettet med fremadrettet.