Mette Frederiksen kiggede på de intetanende mennesker: "Om kort tid er vores alles liv forandret"
For et år siden, blev en af de mest skelsættende beslutninger i Danmarkshistorien taget. Her er historien om, hvordan Danmark pludselig blev lukket.
Mette Frederiksen tog en dyb indånding. Holdt en lille pause, før hun svarede.
Pernille Skipper ville vide, om skoler og daginstitutioner kunne blive lukket på et tidspunkt.
Svaret overraskede Enhedslistens politiske leder. For det ville statsministeren ikke afvise.
De to var sammen til et aftenmøde i Statsministeriet, hvor Mette Frederiksen fortalte alle partilederne om, hvad der næste dag – den 10. marts – ville ske i Danmark: Skærpede rejseregler og restriktioner i den kollektive trafik.
Skipper tænkte, at hvis bærende samfundsinstitutioner som skoler, børnehaver og vuggestuer kunne komme i fare for at blive lukket, måtte det være alvorligt med coronavirus.
Men at en så vidtgående og historisk beslutning allerede skulle tages mindre end 48 timer senere, vidste ingen i lokalet. Heller ikke Mette Frederiksen.
Natlige mails fra Frederiksens højre hånd
Få timer efter, at partilederne havde forladt Statsministeriet og var trasket ud i den fugtige martsaften, begyndte det for alvor at tage fart.
Det var ellers nat, men i hvert fald én person i Mette Frederiksens absolutte inderkreds sov ikke. Det var Statsministeriets nytiltrådte departementschef Barbara Bertelsen, der her natten til 10. marts sad foran sin computer og skrev en mail.
Den blev sendt til en kreds af departementschefer, og selvom emnefeltet ”De kommende dage” ikke i sig selv var alarmerende, var budskabet i mailen ikke til at tage fejl af.
Danmark befandt sig ifølge Bertelsen blot 16-17 dage efter Italien, som på det tidspunkt var Europas absolut hårdest ramte land af coronavirus. I mailen linkede departementschefen til to skræmmende nyhedsartikler om udviklingen i det hårdt pressede italienske sundhedsvæsen og manglen på sengepladser.
Mailen var en foreløbig kulmination på Statsministeriets involvering, der var begyndt halvanden måned tidligere, mens coronavirus blot var en ukendt sygdom i en fjern kinesisk provins.
Her sendte Barbara Bertelsen 21. januar en intern mail til en kreds af ledende embedsmænd i Statsministeriet, hvor hun linkede til en TV 2-artikel med titlen ”Dødelig virus spreder sig til USA” og samtidig spurgte ind til det danske kriseberedskab.
Dagen efter, 22. januar, fortalte Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm på landsdækkende tv, at sygdommen blev taget alvorligt, men at der ikke var grund til bekymring i Danmark.
Intet af det beroligede dog Bertelsen, der i en intern mail 9. februar kritiserede Sundhedsstyrelsen for at kommunikere for optimistisk og spydigt konstaterede, at ”Hope is not a strategy”.
Men i mailen sendt natten til 10. marts levnede Barbara Bertelsen ikke plads til spydigheder.
- De næste dage bliver afgørende i forhold til at formå i tide at have modet, agiliteten og handlekraften til uden tøven at træffe de rigtige beslutninger til at formindske og forsinke smitteudbredelsen mest muligt.
Få timer senere, næste morgen, sendte hun endnu en mail.
- Vi vågner op til 156 smittede – som jo givet vokser markant i dag. Vi er snarere som Italien 25. februar. Altså præcis for 14 dage siden.
Tidligt varsel om store forandringer
Da døren til Spejlsalen i Statsministeriet blev åbnet klokken 11.02, gik Mette Frederiksen direkte ind og stillede sig bag den midterste af de fem pulte. Hun kiggede først til begge sider for at sikre sig, at de andre mødedeltagere var kommet på plads, og så vendte hun sig mod pressen, der var samlet foran hende.
Hun lagde ud med at gentage budskabet fra Barbara Bertelsens mail.
- Her til formiddag har vi 156 smittede, og det udvikler sig time for time.
På pressemødet fortalte Mette Frederiksen danskerne om skærpede rejseregler samt nye afstandskrav og anbefalinger om at undgå myldretiden i den kollektive trafik. Men hun lod også forstå, at det formentlig ikke ville stoppe her, og at der kunne komme ”større forandringer af vores samfund”.
- Vi skal ikke gå i panik. I må forvente yderligere initiativer.
Statsministeren uddybede ikke, hvad ”større forandringer” dækkede over, men mens hun talte på pressemødet, blev der i det skjulte lagt mere konkrete og omfangsrige planer end tidligere. Det skete i AC-gruppen bestående af topembedsmænd fra ministeriernes departementer.
Nedlukningsplan tager form i det skjulte
Parallelt med pressemødet tog et nyt dokument form i AC-gruppen. Det fik titlen ”Et Danmark, der går langsommere” og blev omtalt som et ”foreløbigt idékatalog” til restriktioner.
Idékataloget var opsigtsvækkende. For det var her, at muligheder for vidtgående tiltag som et forsamlingsforbud på 100 personer, tvungen hjemsendelse af offentligt ansatte samt lukninger af skoler, dagtilbud og uddannelser i løbet af dagen 10. marts blev nedfældet på papir for første gang.
Klokken 15.52 blev AC-gruppens idekatalog rundsendt til en snæver kreds af topembedsmænd.
På omtrent samme tid udarbejdede en bred kreds af myndigheder – herunder Sundhedsstyrelsen – i regi af Den Nationale Operative Stab, NOST deres forslag til nye initiativer. Baggrunden var det forestående strategiskifte fra inddæmning til afbødning, hvor myndighederne ikke længere troede på, at smitten kunne hegnes ind. Men i NOST’s bud på nye initiativer var hverken lukning af skoler og dagtilbud, forsamlingsforbud og tvungen hjemsendelse af offentlig ansatte nævnt.
Begge dokumenter landede muligvis i Mette Frederiksens indbakke. Men denne eftermiddag havde statsministeren også meget andet at se til.
Hastemøde med EU-landene
Mette Frederiksen kiggede kortvarigt ned på sin telefon. Smittetallet i Danmark var steget fra 156 om formiddagen til nu 262.
På en fladskærm foran hende var der her sidst på eftermiddagen gang i et hasteindkaldt videomøde i Det Europæiske Råd om coronasituationen.
Den italienske premierminister Giuseppe Conte tog ordet. Han berettede om et hårdt presset sundhedsvæsen i støvlelandet, og undervejs i mødet udvekslede de europæiske ledere erfaringer og mulige indsatser over for den stadig forholdsvis ukendte coronavirus.
Der gik næsten tre timer, før Mette Frederiksen slukkede skærmen og trak ud i Statsministeriets sekretariat.
Klokken var 19.59, og de andre medarbejdere havde spist. Men på et bord i lokalet stod flere plastikbøtter med takeaway-salat klar til statsministeren. Hun satte sig alene ved bordet, tog gaflen i hånden og lukkede et kort øjeblik sig selv lidt ned, viser en fotoserie fra Politiken.
- Vi har ikke tid til at eksperimentere
Som forrige nat var Barbara Bertelsen, Mette Frederiksens departementschef, igen ved tasterne.
Kort efter midnat til 11. marts sendte hun en mail med titlen ”Pligtlæsning” til Justitsministeriets departementschef og linkede til en artikel fra det internationalt anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet, hvor tiltag som stop for store forsamlinger og lukning af undervisning – dog ikke skolelukninger – blev fremhævet som effektive i kampen mod stigende smitte.
En time senere sendte hun endnu en mail. Denne gang til alle departementschefer og med titlen ”Alle mand på dæk”. Her skrev hun, at der kun var dage – og ikke uger – til at handle for at knække smittekurven.
- Risikoen er ikke at gøre for meget og for hurtigt – det er at gøre for lidt og for langsomt, lød det blandt andet i mailen, hvor Barbara Bertelsen linkede til en artikel fra The Atlantic med titlen ”Cancel everything”, der forklarede, hvorfor en nedlukning var nødvendig.
Lidt senere på natten sendte Statsministeriets departementschef nok en mail. Igen til justitsministeriets departementschef. Her linkede hun til en artikel fra Ekstra Bladet, hvor frustrerede rejsende brokkede sig over regeringens opfordring til at undgå den kollektive trafik i myldretiden.
- Se reaktionerne – var det samme i TV-avisen. Vi har ikke tid til at eksperimentere. Det må lukkes helt ned så. Så giver det også sig selv, at folk ikke kan komme på arbejde, skrev hun.
En ildevarslende sms
Hjemme i lejligheden på Østerbro i København tikkede en sms ind hos sundhedsminister Magnus Heunicke lidt over syv om morgenen 11. marts. Den kom fra en medarbejder i ministeriet.
Seneste opdatering fra SSI: Nu er 340 personer bekræftet smittet.
Sundhedsministeren spærrede de tunge øjne op. Han havde været på arbejde i ministeriet til ud på natten, og siden han var gået i seng ved totiden, var yderligere 78 personer konstateret smittet. Det var et voldsomt tal.
På det her tidspunkt var der få indlagte, så smittetallene var det eneste instrument til at følge sygdommen, og de blev derfor fulgt ekstremt nøje. Men det var kun danskere med kraftige symptomer, der blev testet, og frygten hos blandt andre sundhedsministeren var derfor, at smittetallet reelt var langt højere.
Da Mette Frederiksen samme morgen steg ud af ministerbilen i Prins Jørgens Gård og gik op ad trappen til Statsministeriet, regnede hun ikke med, at beslutningen om nedlukning skulle træffes den dag.
Men i løbet af de kommende timer begyndte det at gå op for hende og en lille kreds af mennesker, at 11. marts kunne blive historisk.
Turbo på planerne
Medlemmerne af AC-gruppen
AC-gruppen er nedsat af regeringen for at hjælpe med coronahåndteringen. Den består af fremtrædende embedsmænd fra en række ministerier herunder Statsministeriet. Her træffes ikke strategiske beslutninger, men centralt i gruppens arbejde er koordinering og videreformidling af krisetiltag mellem beslutningstagere og myndigheder. Leder er Lasse Boje, der er afdelingschef i Justitsministeriet.
AC-gruppen havde travlt, da de ankom til hastemøde klokken ti.
Gruppen havde dagen før lavet idékataloget ”Et Danmark, der går langsommere”, hvor nedlukning af både skoler og daginstitutioner, hjemsendelse af offentligt ansatte og et forsamlingsforbud var med. Men der manglede både informationer om, hvor hurtigt tiltagene kunne sættes i værk, og hvilken ny lovgivning det krævede.
Det skulle ifølge mødereferatet om hastemødet hurtigt på plads, fordi der fra ”politisk niveau var et ønske om at påbegynde planlægningen af et mere vidtgående scenarie”, hvor ”landet lukkes mere eller mindre ned”.
Beslutningen om de mere vidtgående restriktioner var endnu ikke taget. Men på en meget central post hos sundhedsmyndighederne sad en mand og mente, at regeringen var ved at gå for langt.
En kraftig opfordring til Bertelsen
Den skeptiske mand var Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, men det var ikke ham selv, der kom med et opråb til ledelsen i Statsministeriet. Det gjorde derimod Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels.
Ud på formiddagen sendte Okkels en mail til Statsministeriets og Justitsministeriets ledelse med en ”kraftig anbefaling” om at inddrage sundhedsfaglig rådgivning, før der blev truffet beslutning om at føre de nye tiltag til en omfattende nedlukning ud i livet.
Okkels havde i ugerne op til fungeret som en form for bindeled mellem sundhedsmyndighederne og regeringens top. Her havde han løbende været i tæt kontakt med Sundhedsstyrelsen, der på grund af den nye AC-gruppen og et styrket NOST havde mistet sin helt centrale rolle som omdrejningspunktet for krisehåndteringen.
Sundhedsstyrelsen var fortsat vigtig i forhold til at levere faglige input, men direktør Søren Brostrøm var frustreret over det, han oplevede som detailstyring fra Statsministeriet i forhold til blandt andet fokus på worst case-scenarier og streng kontrol med Sundhedsstyrelsens udmeldinger til offentligheden.
Her, hvor nedlukningsplanerne virkelig tog form i regeringens AC-gruppe, ville Per Okkels have Statsministeriet til at rådføre sig med sundhedsmyndighederne om, hvorvidt tidspunktet ”for at sætte al ting i stå” var det rigtige.
- Ja, det siger sig selv, lød svaret til Okkels fra Barbara Bertelsen i Statsministeriet.
Protester fra Brostrøm
Sundhedsministeriets departementschef sendte derefter et billede af en skitse for nedlukningen til Søren Brostrøm og faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.
Ud på eftermiddagen svarede Brostrøm, at Sundhedsstyrelsen ud fra sundhedsfaglige grunde ikke kunne anbefale, at der i situationen blev foretaget en ”fuldstændig lukning af vuggestuer, børnehaver, dagtilbud, skoler mv”. Især fordi børn ”ikke forventes at bidrage til smittespredning i betydende omfang”.
Brostrøm afsluttede sin mail til Per Okkels med at skrive, at han havde drøftet situationen med Kåre Mølbak. Den sundhedsfaglige indstilling til regeringen var at vente med at sætte tiltag som lukning af skoler og daginstitutioner i værk, lød det. Efterfølgende har Mølbak dog sagt, at han var uenig med Brostrøm i forhold til skolelukningerne.
Men i toppen af regeringen var stemningen på det her tidspunkt bestemt ikke til at vente.
Kuldegysninger hos Heunicke
Magnus Heunicke fik kuldegysninger.
Han sad til møde med sine EU-kolleger og lyttede til Italiens sundhedsminister, der fortalte om en skræmmende udvikling. Få minutter inde i mødet, der begyndte klokken 15, havde han fået en sms: Smittetallet var steget med 102 siden i morges.
På mødet var Italiens opfordring tydelig: ”Undgå at ende som Norditalien.”
Heunicke greb igen sin telefon og skrev en kort sms til flere embedsmænd i Sundhedsministeriet og Statsministeriet.
- Fuldkomment vildt og historisk møde med mine sundhedsministerkolleger!
Statsministeren alene i Københavns gader
Luften var lidt kølig, men der var ingen skyer til at genere den lavthængende sol, da Mette Frederiksen med hænderne i lommen og musik i ørerne skråede alene hen over Christiansborgs Slotsplads. Hun var på vej ud på en gåtur langs vandet.
Ude på cykelstierne var børnefamilier med ladcykler på vej hjem, og ved statuerne stod turister og knipsede med kameraerne. På bænkene sad københavnere og nød den spæde start på foråret.
Mette Frederiksen kiggede på de intetanende mennesker og tænkte:
- I skulle bare vide, om få timer vil vores allesammens liv være forandret, har hun senere fortalt til Femina.
Klokken var 15.50, og Mette Frederiksen havde netop forladt Statsministeriet, hvor beslutningen om en stor nedlukning var blevet taget efter flere møder i løbet af eftermiddagen.
Offentligheden ville dog først få besked ud på aftenen.
Partiledere møder chokeret minister
Partilederne stod og ventede, da døren gik op. Nick Hækkerup kom ud iført jakkesæt og med en rygsæk over skuldrene. Han var hvid i hovedet, bemærkede flere partiledere.
Justitsministeren havde sammen med et par øvrige fagministre og embedsfolk netop været til møde hos Mette Frederiksen. Han kiggede over på Pernille Vermund og de andre partiledere uden at sige meget. Om lidt var det deres tur til at træde ind i Egetræsværelset i Statsministeriet og få besked om indholdet af aftenens pressemøde.
Uden for lokalet stod en beholder med desinfektionsmiddel, og partilederne stillede sig op i en form for kø og sprittede på skift deres hænder af. De forsøgte at holde afstand, men glemte det også, mens de småsnakkede om situationen. Især hilsnerne var akavede, og den radikale leder Morten Østergaard valgte en noget aparte erstatning for krammer og håndtryk. Han slog sig på brystet.
Foruden partilederne var der også en fotograf fra Politiken til stede. Han tog billeder til en fotoserie, der skulle offentliggøres senere på foråret, men Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, var irriteret. Han så det som en iscenesættelse af Mette Frederiksen og forstod ikke, hvorfor Statsministeriet havde givet ham lov til at være der til en orientering om så alvorligt et emne.
DF-formanden sagde, han ikke ville have taget billeder, da mødet skulle i gang. Så fotografen gik ud, og partilederne tog plads bag deres navneskilte ved bordet, hvor hver anden stol stod tom.
Siden Mette Frederiksens gåtur i København bare to en halv time tidligere var der sket meget. Smittetallet var oppe på 514, ti personer lå indlagt, en ældre mand var kommet i respirator i kritisk tilstand, og WHO havde erklæret covid-19 for en pandemi.
Gispede da nyheden kom
Statsministeren lagde ud med at sige, at det nok blev det sidste fysiske møde i noget tid og begyndte så at fortælle partilederne om den kommende nedlukning. Normalt ville hun selv formulere sine sætninger, men her læste hun meget op fra et stykke papir. Det var tydeligvis vigtigt for hende at være præcis.
Mens Mette Frederiksen foldede restriktionerne ud og fortalte om frygten for at ende som Norditalien, var der stille i lokalet. Men undervejs kom den konservative gruppeformand Mai Mercado med et gisp. Hun var med i stedet for partiformand Søren Pape Poulsen og troede, at hun skulle orienteres om det første danske coronadødsfald og ikke en stor nedlukning.
Efter orienteringen og en diskussion om ny hastelovgivning kunne partilederne stille spørgsmål. Spørgelysten var stor. Ville danskerne hamstre?
Statsministeren svarede, at supermarkederne ikke ville få forsyningsproblemer, hvis danskerne bare handlede som normalt. Men for at undgå panik i befolkningen blev de enige om, at hun også skulle sige det på pressemødet.
Kort før klokken 20 kom en embedsmand ind. Pressemødet 20.30 nærmede sig.
Foto: TV 2
Danskerne får besked
Næsten to millioner danskere fulgte med foran skærmene, da Mette Frederiksen klokken 20.32 trådte ind i Spejlsalen i Statsministeriet.
Med sig havde hun Magnus Heunicke, rigspolitichef Thorkild Fogde, direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice Erik Brøgger Rasmussen samt Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, der i dagene op til havde forsøgt at undslippe netop pressemøder med regeringen.
- Det, jeg vil sige i aften, kommer til at få store konsekvenser for alle danskere, indledte Mette Frederiksen.
Statsministeren lukkede derefter næsten hele Danmark ned og advarede mod at hamstre.
Men da hun efter pressemødet gik tilbage til sit kontor for at arbejde videre, var der langt væk fra ministeriet allerede mange danskere på vej ud for at gøre det, de ikke skulle: Tømme butikkerne.
Efterskrift
På pressemødet sagde Mette Frederiksen, at det var ”myndighedernes anbefaling” at lukke ned for al ”unødvendig aktivitet” i en periode. Konkret nævnte hun blandt andet skoler og daginstitutioner som steder, hvor ”smitten spredes mest”, men hun uddybede ikke, hvilke myndigheder der skulle være kommet med anbefalingen om at lukke ned.
En stor udredningsrapport om forløbet med titlen ”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020” har siden vurderet, at Mette Frederiksen på pressemødet gav befolkningen det indtryk, at de konkrete nedlukningstiltag som eksempelvis skoler og daginstitutioner skete på myndighedernes anbefaling. Men i udredningsrapporten tyder intet på, at det hverken var i Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, AC-gruppen eller NOST, at nedlukningsplanen blev udtænkt. I stedet vurder rapporten på baggrund af den tætte styring og kontrol fra departementschef Barbara Bertelsen, at det skete i Statsministeriet.
Det har fået flere partier på Christiansborg til at beskylde Mette Frederiksen for at have talt usandt om baggrunden for nedlukningen.
Mette Frederiksen afviser beskyldningerne og siger, at hun aldrig har lagt skjul på, at det var en politisk beslutning, hvad der konkret blev lukket ned.