Øremærket barsel har gjort lønforskel mellem forældre mindre
De ændrede barselsregler viser sig på både morens lønkonto og pensionsopsparing, viser rapport.
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) står med et smil på læben, da TV 2 interviewer hende på Christiansborg.
Årsagen er en ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at de positive effekter af den øremærkede barsel, der blev indført for to år siden, nu begynder at vise sig.
De ”nye” barselsregler har ifølge rapporten betydet, at lønforskellen mellem forældre reduceres med omkring 23.000 kroner, fraregnet pension, inden for barnets første leveår.
- Efter der er blevet lavet øremærket barsel, kan vi se, at fædrene og medforældrene tager en markant større andel af barslen. Det er godt for familierne, for fars tilknytning til barnet og for ligestilling på arbejdsmarkedet, siger ministeren.
Reglerne, der øremærker 11 ugers barsel til begge forældre, trådte i kraft 2. august 2022 og medførte stor debat.
Et af kritikpunkterne var, hvorfor politikerne skulle blande sig i, hvordan familierne vil fordele deres barsel.
- Dem, der sagde, at det her ville være forfærdeligt, fordi fædrene aldrig ville tage den her barsel, det er i hvert fald ikke det, vi ser i tallene, lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.
Mere til mors pension
Rapporten viser, at fædre og medmødre efter ændringerne holder længere barsel end tidligere på tværs af alle brancher, og det ses i alle landets kommuner. Det billede har tidligere undersøgelser også tegnet.
Mødrenes lønindkomst stiger tidligere efter barnets fødsel, fordi de kommer tidligere tilbage på arbejdsmarkedet end før. Foruden at mindske lønforskellen det første år, påvirker det også morens pension.
I rapporten bruges en 30-årig nybagt mor som eksempel, som nu vil have cirka 45.000 kroner mere på pensionsopsparingen, når hun rammer pensionsalderen – vel at mærke hvis hun ikke aktivt indbetaler til pension i perioden, hvor hun alene modtager barselsdagpenge.
Tallene overrasker ikke Philip Rosenbaum, der er adjunkt på Økonomisk Institut på CBS og forsker i blandt andet barsel og lønforskel mellem køn.
Det er en meget direkte effekt af, at den anden forælder tager mere barsel.
- Det betyder, at kvinder kommer hurtigere på arbejdet, og det er ofte i de uger, hvor de ellers havde fået barselsdagpenge, siger han.
Ekspert spændt på langsigtede effekter
Effekten på lønforskellen mellem forældre aftager dog omkring et år efter barnets fødsel, og analysen kan endnu ikke se en reduktion i forskellen derefter.
Det skal dog ses i lyset af, at reglerne kun har været gældende i lige over to år, og at potentielle langsigtede effekter dermed ikke viser sig endnu, lyder det i rapporten.
Mens mødrenes lønindkomster ændrer sig efter de nye regler, identificerer analysen ikke nogen forskel på den anden forælders lønindkomst. En væsentlig faktor i den sammenhæng er dog, at den anden forælder typisk får løn under hele barslen, lyder det.
De mere kortsigtede effekter er dog ikke det, der interesserer Philip Rosenbaum mest. Det er i stedet de langsigtede effekter, blandt andet hvordan det påvirker ligestillingen på arbejdsmarkedet, når begge forældre er tilbage.
- Når man kommer ud på arbejdsmarkedet, er de første ti år vigtige for resten af karrieren, og det er jo der, man typisk får børn. Får man to-tre børn, er man væk i tre ud af de ti vigtige år, hvor mange bliver forfremmet og former deres karriere. Er far og mor væk i lige lang tid, så kan det måske udjævne den forskel, siger han.
Rykker ved familiemønstrene
Philip Rosenbaum peger også på, at barselsreglerne kan påvirke familiedynamikken.
Eksempelvis vil det nu ofte være fædrene, der er på barsel, når barnet skal indkøres i institution, og dermed kommer der en relation til faren, som vil være ham, man ringer til, når barnet er sygt, og han må gå fra arbejde, forklarer han.
- Faren har haft tid alene med barnet og forstår bedre den omsorg, der er brug for, og at faren kan være den primære omsorgsperson, og at han kan tage den rolle i familielivet.
De langsigtede effekter venter længere ude i fremtiden, men tallene her er en indikation på, at der er effekter senere hen, mener Philip Rosenbaum.
Tilbage på Christiansborg mener også ministeren på området, Ane Halsboe-Jørgensen, at vi kun ser de første effekter nu.
- Det har sat sig i familiemønstre, ulighed på arbejdsmarkedet, ulige løn og ulige pension, som, man kan se, trækker tråde resten af livet. Nu er vi i gang med at se en modsat bevægelse, og det er jeg rigtig glad for.
