Sådan bliver sommervejret den kommende uge

Der er en lille chance for meteorologiske sommerdage i næste uge.

Vejret har længe vist sig fra sin ustadige side, og det er ingen undtagelse i næste uge.

I den kommende uge 29 venter både dage med byger på programmet, men der bliver også plads til tørvejr og lunere temperaturer.

Ugen starter med byger mandag, men hen ad dagen bliver det gradvist mere tørt og med mere plads til solen.

Ugens første dag kan nå op på 21 grader i de sydøstlige egne, men ellers holder det sig mellem 16 og 20 grader.

Prognose for mandag klokken 14.
Prognose for mandag klokken 14.
Foto: TV 2 Vejret

Tirsdag fortsætter i det våde hjørne, da en front skal passere og sender stedvis regn over landet.

Der bliver dog også plads til en opklaring på bagsiden af fronten, så tirsdagen kan slutte af med solskin.

Her kan solen akkurat nå at varme sydøstlige dele af landet op på 24 grader.

Lokalt viser prognoser 25 grader

Midt på ugen venter der også byger, men prognoserne holder dem til de lette af slagsen.

Fra torsdag holder prognoserne et par tørvejrsdage, hvor temperaturerne langsomt får lov til at stige igen.

Fredag har udsigt til at kunne blive ugens varmeste dag.

Prognose for temperaturer på fredag klokken 14.
Prognose for temperaturer på fredag klokken 14.
Foto: TV 2 Vejret

I TV 2 Kosmopols sendeområde viser prognosen op til 23 grader.

Kryds fingre for sommervarmen

Kigger vi helt frem mod næste weekend, er prognoserne ikke helt enige om udfaldet.

Lige nu viser de en lørdag med regn i vest, mens man mod øst kan nyde temperaturer op til 24 og 25 grader.

Syvdøgnsskema gældende fra mandag 15. juli til og med søndag 21. juli.
Syvdøgnsskema gældende fra mandag 15. juli til og med søndag 21. juli.
Foto: TV 2 Vejret

Det er for tidligt at regne med denne prognose for næste weekend. I skrivende stund er prognoserne omkring 75 procent sikre.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Mange venter på at få besøg af sommervarmen igen, så det gælder om at krydse arme og ben, hvis prognoserne skal holde stik med de sommerlige temperaturer — eller hvis vejret skal blive varmere endnu.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik