Skjulte optagelser afdækker svigt på plejehjem

En ældre kvinde sidder i kørestol. Hun sætter sig imod, da en af plejerne vil have hende op. Hurtigt bliver tonen hård. Til den ældre kvinde siger den ansatte, at hun er strid, og hun truer med at gå uden at hjælpe hende. Efter en kort diskussion ender det med, at kollegaen forlader værelset, uden den ældre har fået skiftet ble eller er blevet lagt i seng.

Episoden er optaget med skjult kamera i dokumentaren 'Opråb fra plejehjemmet', som vises på TV 2 torsdag aften.

TV 2 Dokumentar kan nu afdække, hvad eksperter betegner som omsorgssvigt af ældre beboere på Nørremarken Plejehjem i Køge Kommune.

TV 2 har haft ansat en journalist på plejehjemmet i Køge og kan ved hjælp af skjult kamera og beretninger fra ansatte afdække forskellige former for svigt af de ældre.

Igennem 28 vagter har TV 2 afdækket en række eksempler på, hvordan de svageste beboere ikke får hjælp til helt basale behov som at få skiftet ble, få medicin og mad. Der er også eksempler på beboere, som ligger mange timer i sengen uden at blive vendt eller hjulpet op.

TV 2 afdækker også en meget hård tone over for beboerne fra nogle medarbejdere, ligesom der bruges magtanvendelser uden at det indberettes.

Eksemplerne og episoderne er så grelle, at demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning både er blevet overrasket, berørt og chokeret over, hvad hun har set.

- For mig at se er der to ting, der er gået galt. Den fysiske omsorg fejler, og så er der en mangel på relation, forståelse og engagement over for borgerne. Her er der nogle voldsomme ting, der går galt i relationen. Der er nogle blandt personalet, som ikke tager ansvar, og som udviser en ligegyldighed. Og jeg undrer mig over, hvad årsagen til denne ligegyldighed er, siger Anneke Dapper Skaaning.

De helt basale behov

I dokumentaren står Anne Andreasen, der er ansat på plejehjemmet, frem.

Hun har efter eget udsagn været vidne til omsorgssvigt og har fire gange gået til fire forskellige ledere på Nørremarken for at gøre opmærksom på problemet.

Men det har ifølge Anne Andreasen ikke ført til forbedringer. Derfor står hun frem på TV 2.

- Jeg har været meget rystet over de ting, der er sket på plejehjemmet. Jeg har tænkt, at det kan jo ikke passe, siger Anne Andreasen.

Tilsyn og påbud

Det er tilsyneladende ikke kun på Nørremarken Plejehjem i Køge, der er problemer. Ifølge en aktindsigt har Styrelsen for Patientsikkerhed siden maj 2021 udført 138 ældretilsyn på plejehjem i Danmark. I 27 tilfælde har der været så store problemer, at det er endt med et påbud. Det svarer til, at hver femte tilsyn er endt med et påbud til et plejehjem.

En anden TV 2-dokumentar skabte voldsom debat om forholdene på de danske plejehjem tilbage i 2020.

Dengang kunne de danske tv-seere se skjulte optagelser af den 90-årige Else Marie Larsen hænge i en lift på sit plejehjem Kongsgården i Aarhus. Her jamrede hun i smerte, mens plejepersonalet beordrede hende til at lave afføring.

Det hele blev vist i dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’, som startede en voldsom debat. Politikerne afsatte efterfølgende 1,9 milliarder kroner i en stor velfærdsaftale til ældreområdet. Blandt andet skulle der komme 1000 nye medarbejdere til ældreplejen.

Alzheimerforeningen har også oplevet, hvad de betegner som omsorgssvigt på plejehjemmene. I en periode på halvandet år inden ’Plejehjemmene bag facaden’ var hver tiende henvendelse fra pårørende til foreningen om omsorgssvigt på plejehjemmene. I dag er det hver femte.

Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, har på trods af et stort politisk fokus og løfter på ældreområdet ikke oplevet en fremgang.

- Der er sket rigtig mange ting, men vi kan ikke rigtig se effekten ude på plejehjemmene. Det er, som om det her er en masse fine ord, hensigtserklæringer, nytårstaler, men der sker ikke noget, siger Nis Peter Nissen.

Trusler og våde bleer

I den nye dokumentar ’Opråb fra plejehjemmet’ skal journalisten Emilie Myrup sammen med en kollega skifte ble inden sengetid.

Opgaven udvikler sig til den episode, som denne artikel begyndte med. Plejeren nåede at være på den ældre kvindes stue i to minutter og 36 sekunder, inden hun gik igen. Som beskrevet uden at have hjulpet borgeren i seng eller med at få skiftet ble.

Demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning kritiserer plejepersonalets tilgang til den ældre beboer og kalder det ”etisk fuldstændig ukorrekt”. Særligt lægger hun mærke til, at den ansatte under besøget står ved siden af kvinden og ikke bevæger sig foran hende i øjenhøjde.

- Fordi hun er så hård, opnår hun slet ikke, det hun gerne vil. Og det betyder, at hun ikke kan give det her menneske den omsorg og pleje, hun har brug for, siger Anneke Dapper Skaaning.

Også Lars Bjerrum, der er professor i almen medicin ved Københavns Universitet, kritiserer episoden. Ifølge ham ”hører det ingen steder hjemme” at true en borger, hvor hun bor, og så øger det risikoen for at få urinvejsinfektion, hvis man ikke bliver skiftet ofte nok.

Efter tre kvarter går Emilie Myrup og en anden kollega ind til den ældre kvinde igen for at skifte ble og lægge hende i seng. Her konstaterer de, at bleen er gennemblødt, der er indtørret afføring i den, og både hendes tøj og kørestol er våd.

Emilie Myrup oplevede også gode og omsorgsfulde plejere og gode dage på plejehjemmet, men det blev langt henad vejen overskygget af svigtene.

Et overgreb

I dokumentaren bliver en anden voldsom episode også optaget med skjult kamera. Den er så voldsom, at demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning kalder den for ”et voldsomt overgreb”.

Det er aften, og en beboer skal have skiftet sin våde ble, inden hun skal lægges i seng. En kollega råber på Emilie Myrup , fordi beboeren er smurt ind i sin egen afføring og hverken vil have tøjet af eller vaskes. På badeværelset beder plejeren Emilie Myrup vaske den ældre kvinde, mens hun selv holder hendes hænder fast og taler hårdt og kommanderende til hende.

- Du er bare sær, siger plejeren blandt andet.

Til sidst lykkes det at få vasket den ældre kvinde, og kollegaen siger til Emilie Myrup, at ”vi klarede det sgu da. Man er bare nødt til at snakke lidt hårdt til hende”.

Professor i almen medicin Lars Bjerrum mener, at episoden er helt uacceptabel. Han siger endda, at han "bliver enormt ked af det", når han ser den.

- Både tonen, den forråelse, vi er vidne til, men også den handling, der finder sted. Til sidst roser hun sig selv, som om det gik, som det skulle. Men det gik ikke, som det skulle. Det skulle netop ikke foregå på den måde, siger han.

Episoden blev aldrig indberettet som en magtanvendelse, selvom det er lovpligtigt. På Nørremarken er der i løbet af fire år blot blevet indberettet én magtanvendelse.

Kommunen beklager

Bjarne Andersen er konstitueret velfærdsdirektør i Køge Kommune, som har ansvaret for Nørremarken. Han siger, at det er ”ærgerligt", at der i de klip, han har set, er "noget", som "måske" ikke er, som det skal være.

- Derfor beklager vi selvfølgelig det, siger Bjarne Andersen.

Han fortæller, at han tager sagen alvorlig, og derfor vil kommunen tale med medarbejderne og de pårørende, og så skal der laves en handleplan. Han kan på grund af et arbejdsgiveransvar ikke svare eller kommentere på konkrete episoder eller på, hvordan Nørremarkens skiftende ledere skulle have reageret, da Anne Andreasen gjorde dem opmærksomme på problemerne.

- Men helt generelt kan jeg sige, det er min klare forventning, at støder man på sager, der handler om omsorgssvigt, handler man, siger han.

Selvom Anne Andreasen har oplevet omsorgssvigt på sit arbejde, og selvom hun af og til har været rystet over, hvad hun har set, vil hun stadig gerne arbejde med ældre.

- Jeg er bare glad for mit arbejde. Sådan er det bare, siger hun.