Socialtilsyn overså omsorgssvigt og forrået kultur

Har et uanmeldt tilsyn fra Socialtilsynet overhovedet nogen værdi?

Det er dét spørgsmål, som flere eksperter rejser efter TV 2s 'Operation X - Nødråb i natten'. Her kommer det blandt andet frem, at Socialtilsyn Hovedstaden i februar overså det, eksperter betegner som omsorgssvigt, ledelsessvigt og en forrået kultur på botilbuddet Lynghuset i København.

Fra flere sider er der nu hård kritik af Socialtilsynet. Formanden for Foreningen LEV, Anni Sørensen, har ikke andet end hovedrysten tilovers for Socialtilsynets indsats.

- Jeg synes, det er dybt problematisk, at der skulle en muldvarp fra et tv-selskab til, før tilsynet med fornøden kvalitet og grundighed undersøger forholdene på Lynghuset, siger hun.

Socialtilsynets opgave er at føre tilsyn med blandt andet bosteder som Lynghuset i København og sikre, at bostederne leverer den pleje, omsorg og indsats, som de handicappede borgere har krav på.

Men Socialtilsyn Hovedstaden fangede ikke problemerne på Lynghuset. I stedet vurderede tilsynet efter det uanmeldte besøg, at botilbuddet leverede "den fornødne kvalitet" for beboerne.

Da Socialtilsynet nogle måneder senere blev bekendt med TV 2s optagelser, lavede det et nyt og langt mere grundigt tilsyn på Lynghuset. Og konklusionen var nu helt anderledes. Lynghuset fik en sønderlemmende kritik og blev sat under skærpet tilsyn.

Massiv forskel på de to tilsyn

TV 2 havde en muldvarp ansat på Lynghuset i tre måneder i starten af 2023. Her blev det dokumenteret, at en række udsatte borgere blev behandlet så dårligt, at eksperter kaldte situationerne for omsorgssvigt, og at behandlingen af beboerne minder om tiden under åndssvageforsorgen.

Eksperterne påpegede en forrået kultur hos personalet.

I samme periode, 27. februar, kom Socialtilsyn Hovedstaden på uanmeldt besøg. På besøget talte tilsynet med tre medarbejdere udpeget af Lynghusets ledelse.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Konklusionerne efter besøget stod i skærende kontrast til TV 2s optagelser. Socialtilsynet vurderede, at Lynghusets medarbejdere “fremstod positive og tonen omkring borgerne er anerkendende” og ledelsen var både “synlig og inddragende”.

- Det er da bekymrende, hvis selv vores socialtilsyn ikke kan få øje på noget, der er så indlysende, siger Ida Marie Mundt, lektor ved Københavns Professionshøjskole.

Da TV 2 i maj viste sine optagelser fra Lynghuset til Foreningen LEV, var eksemplerne så grelle, at foreningen så sig nødsaget til at sende en bekymringsskrivelse til Socialtilsyn Hovedstaden omhandlende forholdene på botilbuddet.

Socialtilsyn Hovedstaden tog derfor i juni igen på uanmeldt besøg – denne gang talte tilsynet med 16 forskellige medarbejdere, og så ændrede billedet af Lynghuset sig radikalt. Vurderingen var nu, at der var “alvorlig bekymring for kvaliteten på Lynghuset”.

- Magt fremfor pædagogiske løsninger

Denne gang konstaterede tilsynet blandt andet, at “borgernes trivsel i høj grad er negativt påvirket,” og at der “benyttes magt fremfor pædagogiske løsninger”. Medarbejdere fortalte til tilsynet, at “de ikke oplever afdelingslederne som nærværende”, og at “tilbudsleder er meget lidt synlig”.

Ledelsen var ifølge medarbejderne informeret og bevidst om de kritisable forhold.

Botilbuddet blev i august sat under skærpet tilsyn.

Bo Hejlskov Elvén er psykolog med speciale i håndtering af personer med særlige behov og problemadfærd. Direkte adspurgt, om Socialtilsynet har gjort sit arbejde godt nok i første omgang, svarer han uden tøven "nej."

- Det kan vi jo se, når de selv laver et yderligere tilsyn, så får de fat i alle de her ting, så det betyder, at de ikke har lavet et ordentligt stykke arbejde første gang, siger Elvén.

Socialtilsyn Hovedstaden vil ikke stille op til tv-interview, men tilsynschef, Dan Holmgren skriver i en mail:

- Det ærgrer os som tilsyn, at vi ikke allerede fra start fik øje på de væsentlige problemstillinger, der senere viste sig at være. I den konkrete sag havde vi ikke modtaget underretninger eller whistleblows, og der var ikke noget under selve tilsynsbesøget, som gjorde os bekymrede for kulturen i tilbuddet.

- Helt generelt er vi afhængige af, at vi ser eller hører noget, når vi er derude, lyder det.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Ekspert kalder området for "det vilde vesten"

Eva Naur er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og har udgivet flere forskningspublikationer omhandlende udsatte borgere.

Hun mener, at 'Operation X'-programmerne er tydelige eksempler på, at kulturen blandt de ansatte og ledelsen på et botilbud kan være helt ødelagt, og at tilsynene ikke har redskaber til at afdække det.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Man kan overhovedet ikke regne med, at tilsynene opdager de mest alvorlige svigt på handicapområdet. Socialtilsynet kan jo kun forholde sig til det, som botilbuddene selv vil fortælle. Derfor er det meget nemt for de dårligste tilbud at skjule omsorgssvigt, siger hun og uddyber.

- Når tilsynet er så afhængigt af, at ledelsen skal give informationer om, hvad der foregår, så bliver det næsten det vilde vesten. Virkelig dårligt fungerende tilbud kan bare lyve og lade være med at fortælle hvordan tilstanden reelt er.

Ifølge lektoren har tilsynet ikke mange handlemuligheder eller redskaber til at grave ned under overfladen.

- Så de allerdårligste tilbud kan skabe en overflade, der ser velfungerende ud. Så får de ingen anmærkninger af tilsynet, forklarer hun.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Eva Naur mener også, at landets socialtilsyn er underfinansieret. Det er Bo Hejlskov Elvén enig i. Elvén bruger store dele af sin arbejdstid på at lave supervision på blandt andet bosteder.

- Socialtilsynets værdi er lille i den konstruktion, vi har lavet i Danmark. Vi har dels underfinansieret tilsynet, og så har vi lagt ansvaret for tilsynene hos kommunerne. Det betyder, at der er økonomiske interesser i at sætte en lav standard. Det burde i stedet være et statsligt tilsyn, siger Elvén.

For nemt at skjule hvad der foregår, mener minister

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil giver eksperterne ret i, at landets socialtilsyn ikke kan fange de botilbud, som ikke er ærlige, når tilsynene banker på døren.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Det er at stikke hinanden blår i øjnene at tro, at det tilsyn, der er i dag, kan fange de brodne kar. Der er ikke nogen mennesker, der sidder ude i personalestuen og ser en eller anden lam Netflix-serie, mens tilsynet er der, forklarer hun og uddyber, at når tilsynet er på besøg, ser alle helt vankæmmede ud, har lukket computerskærmene, står og arbejder koncentreret med borgerne. Det er det, der sker, når tilsynet er der, siger socialministeren.

Hvad kan vi så bruge tilsynet til?

- Jamen, det synes jeg da også godt, man kan diskutere, og det er præcis dén diskussion, jeg har sat i gang med Kommunernes Landsforening. For samtidig med at det ikke kan fange de brodne kar, så betyder tilsynet også, at det tager rigtig mange personalekræfter (fra botilbuddene, red.) med at skulle sidde og beskrive en hel masse på skrift, efter tilsynet har været. Dét sker i stedet for, at personalet er sammen med borgerne.

Er der så nogen grund til at beholde tilsynet? Skal vi ikke lade være med at bruge penge på det?

- Dér, hvor tilsynet virker, det er, hvor der er noget åbenhed omkring problemerne. Det er de dialogbaserede tilsyn. Hvor tilsynet går ind meget specifikt og opkvalificerer personale. Det virker.

- Tilsynet virker ikke i forhold til de brodne kar. Der tror jeg meget mere på whistleblowerordninger, siger socialministeren.

Sidste år modtog Socialtilsyn Hovedstaden 488 henvendelser om bekymrende forhold hos enten plejefamilier eller botilbud via tilsynets whistleblowerordning. Året før var tallet 463.