Unge stresser over sene arbejdstimer – det handler om muligheder, mener minister

Det ville ikke være særlig sundt for os at arbejde til så sent, siger elev i 9. klasse.

I stedet for at stemple ud klokken 20 kan unge nu risikere at skulle arbejde helt frem til klokken 23. Torsdag landede en aftale, som skal udvide unges muligheder for at arbejde i fritidsjob.

Alle partier i Folketinget bakker op om lovændringer på området og kalder det sundt med fritidsjob. Men to af de unge, som TV 2 har snakket med, kalder politikernes nye tiltag det stik modsatte - usundt.

I aftalen står der blandt andet, at der skal være en ”udvidelse af arbejdstidsreglerne” for unge mellem 15 og 17 år.

quote Jeg tror, at timerne vil presse de unge endnu mere, og det ville ikke være sundt for os

Ahmed Sulaiman, elev i 9. klasse

Det gælder for de unge, som har færdiggjort 9. klasse eller lignende.

De unge er pressede

TV 2 har talt med to unge, der ikke synes, at det er realistisk, at de i forvejen pressede unge skal kunne arbejde til ”næsten midnat”.

Ahmed Sulaiman er 15 år og går i 9. klasse på Øster Farimagsgade Skole i København. Han arbejder tre timer om ugen i et folkekøkken.

Ahmed Sulaiman ville godt kunne arbejde til lidt senere, hvis det kun var i ferien.
Ahmed Sulaiman ville godt kunne arbejde til lidt senere, hvis det kun var i ferien.
Foto: Ahmed Sulaiman/privatfoto

Et arbejde, han kun lige har tid til.

- Jeg har en masse ting kørende. Det arbejde, jeg har nu, kan jeg sagtens have ved siden af, men jeg har ikke tid til mere, siger Ahmed Sulaiman.

Han fortæller, at det fungerer fint, som arbejdsreglerne er skruet sammen nu. At skulle arbejde helt til klokken 23 vil stresse ham mere, end det vil gavne, lyder det.

Folkeskoleelever i Danmark er i forvejen pressede af skole, venner og den sociale kultur, der er, fortæller han.

- Jeg tror, at arbejdstimerne vil presse de unge endnu mere, og det vil ikke være særlig sundt for os, fordi man ikke får slappet af, siger Ahmed Sulaiman.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) erkender da også, at det er muligt, at et job i de tidligere timer er dét, der fungerer for den enkelte.

- Og så er det sådan et job, man skal søge. Men det handler om at udvide de muligheder, der er for unge mennesker, siger hun.

Faktisk mener hun, at et fritidsjob kan være med til at lette presset, som nogle unge mennesker føler af skole og sociale medier. Også med de udvidede arbejdstider.

- Jeg tror på at ved at få et arbejde, vil det mindske følelsen af at skulle præstere. Du skal møde op og være en del af en arbejdsplads, hvor du føler, at din tid er noget værd, siger beskæftigelsesministeren.

Overvældende og stressende

Sådan har 9-klasseselev Sarah Beckwith fra Engelsborgskolen i Kongens Lyngby det imidlertid ikke. Sarah Beckwith hører til den gruppe af unge, som kan komme til at blive påvirket af det kommende lovforslag, når hun fylder 15 år til december.

Hun er ”fuldstændig enig” med Ahmed Sulaiman i, at det ville være overvældende at skulle arbejde til de meget sene aftentimer. Hun bor i Ordrup i Nordsjælland.

Sarah Bechwith vil gerne finde et arbejde som børnepasser.
Sarah Bechwith vil gerne finde et arbejde som børnepasser.
Foto: Sarah Bechwith/Privatfoto

Sarah Beckwith har ikke noget arbejde, men ikke fordi, at hun ikke vil. Hun skal bare lige fylde 15, så "behøver hun nemlig ikke arbejde som omdeler", som hun siger.

I stedet bruger hun noget af sin tid som spejderleder for børn i 2. og 3. klasse.

- Vi er i forvejen stressede på grund af skole, lektier og alt muligt andet. Og hvis vi oveni skulle arbejde til rigtig, rigtig sent – det ville blive alt for stressende, siger hun.

quote Det ville være rart at få lidt flere penge, når vi ikke tjener så mange af dem

Sarah Bechwith

Selvom Sara Beckwith ikke har et job, hvor hun tjener penge endnu, handler det for hende om at få de bedste vilkår at arbejde under, når hun engang skal til det.

Spørg Os - Formular

_

Ville være rart med lidt flere penge

Én af aftalens initiativer, som Ahmed Sulaiman og Sarah Beckwith er uenige om, omhandler arbejdsmarkedsbidraget. Det fremgår, at det skal afskaffes for unge under 18 år.

Ahmed Sulaiman fortæller, at jo mere han har tænkt over det, jo mere giver det mening, at de unge også skal ”bidrage til velfærden” på lige fod med alle andre.

- Jeg tror sagtens, at staten, vores velfærd og folket generelt kan bruge de otte procent, som kommer fra de unge. Det drejer sig ikke om særlig meget fra vores lønseddel, siger han.

Sådan lyder initiativerne i den nye aftale

  • - Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år.

  • - Mulighed for at vejlede 13 til 17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats.

  • - Unge, der er fyldt 15 år, må i dag som udgangspunkt arbejde i tidsrummet mellem 06 til 20. Det udvides, så de kan arbejde i tidsrummet mellem 06 til 22 eller 07 til 23 på tværs af alle brancher.

  • Aftalekredsen er derudover enige om, at det er hensigtsmæssigt at fremrykke datoen for afslutningen af undervisningspligten fra udgangen af juli til udgangen af juni. Det giver 15-årige bedre mulighed for at tage et fritidsjob i sommerferien, hvor de afslutter 9. klasse. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Sarah Beckwith retter i stedet pegepinden mod de lidt ældre. De unge under 18 tjener ikke så mange penge som dem over myndighedsalderen, så hun mener, at det giver mere mening, at det er de ældre, der bidrager.

- Det ville være rart at få lidt flere penge, når vi ikke tjener så mange af dem, siger hun.

I juni indgik regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en fælles forståelse om flere fritidsjob. Det er den forståelse, som resten af Folketinget nu bakker op om.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik