S-ministre får næse for håndtering af Lynetteholm-sag
Både miljøminister Lea Wermelin og transportminister Trine Bramsen har fået en irettesættelse af folketinget for deres håndtering af Lynetteholm-projektet.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Transportminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) har torsdag fået en næse af Folketinget i sagen om Lynetteholm.
Det sker efter endnu et samråd om det gigantiske byggeprojekt, som har modtaget hård kritik den seneste tid.
Efter samrådet forduftede transportministeren uden at udtale sig til den ventende presse, mens miljøminister Lea Wermelin stillede op til kort interview.
Lokalet blev herefter lukket igen, mens de øvrige politikere fra transportudvalget blev siddende for at drøfte, hvorvidt ministrene skulle have en såkaldt næse, berettede TV 2 Lorrys reporter på stedet.
Ikke fyldestgørende oplysninger
Klokken 13 stod det klart, at et Folketingsflertal var enige om, at begge ministre skulle tilkendes en politisk næse.
- Der er et flertal i udvalget, som ønsker at udtrykke misbilligelse til, hvordan regeringen har håndteret denne sag, siger miljøordfører Jacob Jensen (V) efter samråd med transportminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S).
- Vi mener ikke, man har givet udvalget fyldestgørende oplysninger, tilføjer han.
Transportminister Trine Bramsen (S) får kritik, selvom hun ikke minister, da svensk brev med kritik af klapning i forbindelse med anlæg af Lynetteholm ikke blev videresendt, som det skulle være sket.
- Vi kan ikke rette kritik af en minister, som er gået af. Og derfor retter vi selvfølgelig kritik af transportministeren som institution, siger han.
Engell: En alvorlig sag
Ifølge tidligere minister og nuværende politisk kommentator Hans Engell er de to næser en alvorlig sag for regeringen.
- Wermelin får at vide, at hun ikke er tilstrækkeligt engageret. Det er ikke engang en næse – det er nærmest en irettesættelse af, at hun ikke er tilstrækkeligt inde i stoffet.
- Næsen til Trine Bramsen sker mere på baggrund af hendes forgænger Benny Engelbrechts arbejde og regeringens samlede håndtering af sagen. Det er en alvorlig sag, siger Hans Engell i en analyse og tilføjer:
- Forligskredsen er ved at få kolde fødder, og især håndteringen fra regeringen er de utilfredse med.
Der er blandt andet rejst kritik af, at et kritisk brev fra den svenske regering ikke blev oversendt til Folketinget i forbindelse med forhandlingerne om Lynetteholm.
Borgergruppen: ”Byen for borgerne – Stop Lynetteholm”, der har 15.000 medlemmer på Facebook, er glad for Folketingets beslutning:
- Jeg synes, det er godt, at udvalget reagerer skarpt på, at den type henvendelser bliver væk. Og så er det vigtigt, at man som minister ikke kan fralægge sig et ansvar for det, som ens forgænger har foretaget. Så det er på sin plads at udtale kritik, siger Lone Johnsen, bestyrelsesmedlem i foreningen ”Byen for borgerne – Stop Lynetteholm”
- Det er vigtigt, at projektet sættes på pause. Men det bør sættes på pause i sin helhed.
Lynetteholm - Kort fortalt
- Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
- I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København. Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.
- Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.
- Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.
Bredt flertal bag kritik
Det er SF, De Radikale, Frie Grønne og partierne i blå blok minus Liberal Alliance, der står bag kritikken. Rent formelt får det ikke nogen konsekvenser for ministrene.
En næse er en betegnelse for kritik af en politikers handlinger. En politiker kan eksempelvis få en næse for at begå fejl i sagsbehandlinger eller for at tage beslutninger mod bedre vidende.
I den konkrete sag får ministrene blandt andet deres næser, fordi Folketinget er blevet vildledt.
Lynetteholm er det største byggeprojekt siden anlæggelsen af Christianshavn.
Halvøen bliver blandt andet bygget for at imødekomme mangel på boliger. Når øen er færdig i år 2070, skal der være plads til 35.000 beboere. Desuden skal halvøen fungere som stormflodssikring.
Idéen blev præsenteret i efteråret 2018. Det var af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S).
I forbindelse med byggeriet skal der fjernes 2,5 millioner tons slam. Det er blevet besluttet, at det skal dumpes i Køge Bugt.
Men på trods af forsikringer om at det ikke vil føre til miljøskader, har manøvren vakt bekymring blandt andet i Sverige og en række kommuner omkring Køge Bugt.
De kritiske stemmers røst er kun blevet større, efter DR for et par uger siden afslørede, at beregningerne for miljøkonsekvenserne ved dumpning af slam i Køge Bugt er baseret på en 40 år gammel forskningsartikel fra USA.
